Vendingsforsøg og fødsler

Hjemme fra hospitalet igen – dog uden baby. Eller han er jo med, men han er blevet i sit lejemål. Spørgsmålet er bare om han bliver derinde, jeg har mine tvivl.

Mandag var vi til planlagt vendingsforsøg, hvilket jeg aldrig har prøvet før. Dét var en oplevelse. Jeg havde med vilje ikke googlet inden, men fået en masse historier og erfaringer fra jer – fordi jeg fortalte om vendingsforsøget på instagram. Tak for at dele som altid. Mange af beskederne gav mig ro, et par gjorde mig nervøs. Men jeg fokuserede på at være rolig, ikke at blive nervøs eller bange og så vidste jeg, at jeg satte dagsordenen. Jeg kunne sige stop, når jeg ikke ville mere. Dét var rart at gå ind med dén viden.

Jeg talte først med en læge og en jordemoder og blev scannet. De skulle være sikre på, at han stadig lå “forkert”. Og ganske rigtigt, han lå med hovedet op af mine ribben. Lille bandit. De overvågede også hans hjerte, så vi var sikre på at han havde det godt og ikke blev påvirket af, at jeg skulle have beroligende medicin (nål i lår, du mærker den ikke, måske kun det du får sprøjtet ind, men det var harmløst trods min gedigne nålangst). Efter jeg fik indsprøjtningen gik der 20-25 minutter, hvor de overvågede både ham og jeg. Hans puls faldt en lille smule, men slet ikke hverken unormalt eller bekymrende, han havde det glimrende. Jeg følte at jeg havde drukket et glas champagne på tom mave. Sådan en lille buzz-følelse og en lille smule kvalme. Jeg blev lagt på en måde, hvor min overkrop var tippet lidt ned. Altså hovedet ned af, men det var ikke ubehageligt. Og så gik de ellers i gang. En læge og en jordemoder og to andre stod over mig og Kristian ved hovedgærdet, hvor han holdt mig i hænderne. De knaldede en helvedes masse gele på maven og startede ellers med at få ham skubbet op af mit bækken. Dét var ikke rart, men det gjorde ikke ondt. Efterfølgende forsøgte de at skubbe ham til siden, altså få ham til at lave en kolbøtte. Dét gjorde sgu ondt. Ikke så ondt at jeg ikke kunne være i det, men det var ikke rart. Vi brugte metoderne, som vi har lært af Heidi, og det hjalp meget. Jeg bevarede roen og Kristian gjorde mig tryg. Det lykkedes dog ikke at få flyttet på Spir. Jeg fik et par minutters pause, og de hentede en professor, som er god til at vende og har en høj succesrate. Hun knaldede mere gele på min mave, og gik i gang. Det gjorde ondt. Maven blev most godt og grundigt, stadigvæk med overvågning på Spir, som havde det godt og dét gjorde mig tryg. De prøvede ihærdigt, men uden held. De måtte give op – og jeg kunne heller ikke mere.

Så græd jeg. Og rystede. Jeg ryster altid når jeg har været ude for noget ubehageligt. Jeg læste engang at det er ligesom hunde, der ryster sig efter f.eks. en slåskamp. Ligesom for at få rystet den dårlige oplevelse ud af kroppen. Jeg græd og følte at det var dybt uretfærdigt. Jeg gik lige lidt ind i offer-rollen, og det havde jeg brug for. Vi fik et par minutter alene på stuen, hvor Kristian trøstede mig. Så fik vi talt med de søde jordemødre og lægen, og lagt en plan. Jeg er indtil videre “godkendt” til en sædefødsel, som jeg rigtig gerne vil prøve. Der er fuld forståelse for, hvis jeg vælger et kejsersnit, og lægen sagde: “vi dømmer ingen der vælger kejsersnit“, og der græd jeg igen.

Jeg har aldrig drømt om at gå ned af gulvet i kirken, med min far ved min side og orgelmusik og en masse øjne på mig og min store hvide kjole. Det er ikke fordi at jeg ikke ønsker mig det, men det har aldrig været “en ting” for mig. Jeg har altid drømt om min fødsel. At min mand skal tage imod, at det er en hård, men også en god fødsel. Jeg har altid tænkt at selvfølgelig ville jeg få det. Det har jeg jo drømt om, tænkt på og ønsket mig. Nu ser det anderledes ud, og dét skal jeg lige lande i. “Sådan er det jo at føde, at blive forældre, at blive voksen” har jeg hørt folk sige. Tja. Men jeg skal alligevel lige finde mig selv, i alt det her.

Jeg har drømt om vaginal fødsel. Og med vaginal fødsel mener jeg: hovedet først. Ikke sædefødsel, som måske bliver en realitet. Ikke kejsersnit. Men hovedet først. Jeg har slet ikke tænkt, at andet var en mulighed. Jeg har selvfølgelig tænkt at kejsersnit kan blive en mulighed, det kan det jo for alle fødsler, men jeg har ikke tænkt så meget over det. For jeg har tænkt at jeg ville gå efter en vaginal fødsel og så tage et kejsersnit, hvis det blev aktuelt. Nu skal jeg vælge om jeg har lyst til en sædefødsel (og jeg skal have lov af lægerne) og et kejsersnit er tæt på nu, hvor han vender med hovedet op ad. Det kan selvfølgelig være at han vender sig om, men lægerne tror ikke at sandsynligheden er så stor for dét.

Efter vendingsforsøget, fik jeg voldsomme plukkeveer. Først 6 timer efter, mens jeg lå i sengen. De var så voldsomme, at jeg ikke kunne være i dem og Kristian kunne ikke rigtig komme i kontakt med mig. Så vi ringede til Hvidovre og kom ind akut. De var så søde og indlagde mig natten over, så de kunne holde øje med Spir og jeg. Jeg fik endda en enestue og Kristian fik muligheden for, at overnatte sammen med mig. Dagen efter blev jeg igen undersøgt og vi havde det stadig godt, trods mange plukkeveer. Som jeg stadig har mange af i dag. Derfor sidder jeg også i sofaen i dag, og foretager mig så lidt som muligt.

Så status pt: vi skal tale med lægen mandag og finde ud af, hvad planen er. Om vi går efter en sædefødsel, får lov og overhovedet kan – det vil vise sig. Før at man får lov til en sædefødsel, skal flere ting opfyldes. Først skal læger og jordmødre give lov og føle sig trygge. Jeg skal gå i gang af mig selv, og må derfor ikke sættes i gang. Han skal lægge på en bestemt måde, så altså numsen i mit bækken og ikke med f.eks. tæerne nederst. Han skal have det godt, jeg skal åbne mig godt og have en god proces, hele fødslen igennem. Der er risici ved en sædefødsel, som ved alle andre fødsler. Vi bliver klogere på mandag – og så må vi finde ud af, hvad vi gør. Jeg er ikke sikker nu, men hælder til at forsøge mig med en sædefødsel, hvis alt går op i en højere enhed. Men ellers bliver det kejsersnit.

Heidi har givet et værktøj til Kristian og jeg, som vi brugte i mandags. Vi kalder det for Målfoto. Vores målfoto er ikke en smuk fødsel. Vores målfoto forestiller Kristian og jeg, i vores seng, i vores nye soveværelse, med Spir i midten. Og pandekager og kaffe. Når jeg tænker på dét, så bliver jeg rolig. Dét er målet. Ikke fødslen. Den er et skridt på vejen, en del af processen. Målet er en sund, dejlig, lille dreng. Og han er her inden længe. Han ankommer som han nu gør, målet er at have ham i vores arme og kysse og kramme ham. Og det vil ske. Uanset hvilken vej han kommer ud.

De rigtige zoner

Annonce for Husk dig selv

Jeg er gravid. Ikke den store overraskelse tænker jeg, hvis du har fulgt bare en lille bitte smule med. Jeg er gravid, jeg er ved at være færdig og jeg har det godt. Jeg har haft en nem graviditet fysisk – det har mere været mentalt, at jeg har været udfordret en smule. I perioder. Fysisk har jeg (indtil videre) haft det okay nemt. Det største problem har været min fordøjelse og mine fødder, som har været ømme fra tid til anden.

Derfor kom denne kampagne som sendt fra himmelen. Eller bare fra indre by, hvor søde og meget kompetente Izabella holder til. Denne kampagne gav virkelig meget mening for mig, da jeg i den grad trængte til både zoneterapi og en snak om min nye rolle som kommende mor.

Du kan få 20% på din første behandling (gælder i december og januar) ved at bruge koden “Matilde20” i kommentarfeltet, når du booker din første tid. Rabatten bliver så trukket fra, når du er i klinikken til din første session. Klinikken befinder sig på Nybrogade 20 i København. Du kan eventuelt melde dig til nyhedsbrevet, hvis du vil have nyheder og andre informationer fra Izabella og klinikken. Book lige her!

Jeg har prøvet at få zoneterapi før. Men det er mange, mange år siden. Der var jeg vist teenager og døjede med ondt i ryggen, uren hud og generel en utilpashed i min egen krop. Jeg kan huske at der opstod en ro og en fredfyldthed i min krop, så snart jeg fik rørt ved mine fødder. Jeg kan virkelig godt lide, at få rørt ved mine fødder. Engang var det nummer 1 på min hadeliste. Og jeg havde oftest sokker på (også når jeg sov) og dynen skulle altid være tæt pakket omkring mine fødder. Efter zoneterapi blev det nemmere for mig – og nu er det nummer 1 på min “kan rigtig godt lide”-liste.

Mine fødder er på hårdt arbejde, her under min graviditet. Måske de endda har været det i længere tid. Med crossfit, høje hæle, travlhed, 60-80 timers arbejde om ugen og jeg har ikke altid været god til, at passe på mig selv. Nu skal jeg være mor lige om lidt – og jeg har både tid og brug for, at gøre lidt ekstra for mig selv. Mine fødder har været ømme her sidst i min graviditet, hvilket jo ikke er så mærkeligt. Særligt når jeg står op om morgenen, hvor de føles tykke. Min fordøjelse har været under hårdt pres. Jeg har virkelig haft problemer med dén, siden jeg blev gravid. Det sagde jeg vel at mærke intet om til Izabella, første gang jeg kom. Men lige så snart hun tog fat i mine fødder spurgte hun, om hvordan min fordøjelse havde det. Fuck. Afsløret. Siden da, nu hvor jeg gerne besøger Izabella hver uge, har der ingen problemer været. Og det har været som at tage et tungt åg af skulderne. For jeg synes at det fylder meget, når dét ikke fungerer. Og det gør det nu – og det er jeg så glad for. Udover det, så kan jeg også mærke det på mine fødder, som ikke er nær så ømme om morgenen og som hurtigere “vågner op” og er klar til dagens strabadser.

Udover at det fysiske får lidt kærlighed i den time, hvor jeg er hos Izabella, så får det mentale også luft. Izabella er selv mor – og beskæftiger sig med fertilitet og spontane aborter. Det er noget som jeg har brugt meget. Vi taler godt sammen, hun lytter og rummer de følelser og den sindstilstand jeg er i, når jeg kommer til behandlingerne. Jeg har grædt fordi jeg havde ondt i kroppen, jeg har delt mine bekymringer omkring fødslen og at skulle være mor, jeg har fået ro på, er blevet hørt og rummet. Det har været så rart. Izabella har derudover en kæmpe erfaring med kvinder som har aborteret spontant og som har udfordringer med at blive gravid, så det har vi også talt meget om. Mange af de kvinder, som kommer til klinikken har svært ved at blive gravide, eller har aborteret én eller flere gange. Izabella kan også hjælpe dig med dette – ved at bruge zoneterapi. Det har jeg ikke selv erfaring med, men du kan læse mere om det her og se tallene for, hvor gode resultaterne er.

Det handler selvfølgelig meget om kemi – og åbenhed fra begge parter. Og det har der været, helt fra start. Jeg synes altid at det er rart at tale med en kvinde, som kender til graviditet, udfordringerne der kan være undervejs og frygten for at miste det hele. Det har Izabella rummet. Og min krop har virkelig nydt godt af hendes hænder. Hun har Københavns mest behagelige stol, som jeg har fantaseret om at stjæle en dag. Jeg kan varmt anbefale behandlingerne, som jeg har gjort brug af, under min graviditet. Jeg har fået ro i kroppen, færre fysiske udfordringer og så er jeg blevet mødt og lyttet til. Og dét har jeg i den grad brug for, også her under min graviditet som godt nok er noget af en hormon rutsjebanetur. Varm anbefaling!

Hun igangsætter også fødsler med zoneterapien. Det kan du læse mere om her.

Annonce for Husk dig selv

Status på vægt, krop og alt det andet

I har efterspurgt det længe – en status pt. Så den kommer her. En status på graviditet, bolig, barsel og alt det andet. Jeg lavede sidste dette status indlæg, det kan du læse først, hvis du er interesseret. Det er fra oktober.

Nu er vi i november, jeg er lige kommet hjem fra jordemoder. Jeg er nu i uge 37 og det er fandeme lige om lidt (!) at jeg skal føde. Det er lige om lidt at vi skal være forældre. Der kommer en baby om lidt!! FUCK! Er vi klar? Næ. Er man nogensinde klar til, at få en baby? Sådan rigtigt? Nuvel, bolig og økonomi kan man have styr på – men er man nogensinde sådan rigtig klar? Jeg tvivler. Jeg føler mig ikke klar, men det er som sådan heller ikke et behov, som jeg har. Det skal nok gå. Men jeg har dog fået en træls besked med hjem, fra jordemoderen.

Det var 3.besøg hos jordemoderen og hun er rigtig sød og var meget imødekommende og omsorgsfuld i dag. For jeg fældede et par tårer. Der skal ikke så meget til, for tiden. Hormonrutsjebanen kører for fulde gardiner. Men Spir vender forkert – med hovedet op under mine ribben. Det er ligesom ikke rigtig på dén led, at jeg helst vil presse ham ud. Så vi talte sædefødsel, eventuelt kejsersnit og så skal jeg til vendingsforsøg (man får tilbudt 2) på mandag. Dét er jeg meget spændt på. Jeg har ikke lyst og jeg håber sådan, at han vender sig af sig selv, inden mandag morgen 8.30. Please Spir! Så må du få is fredag, lørdag og søndag og jeg vil købe den der store LEGO borg, som du måske kommer til at ønske dig, når du fylder 6 år. Om ikke andet, så ønsker din far sig den. Han er helt på LEGO vognen. Men jeg må væbne mig med tålmodighed og se, om han har vendt sig af sig selv, på mandag. Hvis ikke, så får jeg noget beroligende, noget overvågning på maven og så forsøger lægerne at få ham vendt. Den næste bekymring, hvis vendingsforsøget altså lykkes er, om han bliver med hovedet nedad, eller vender sig igen. Hvis han ligner sine forældre, så er han stædig og vil måske vende sig. Men jeg håber at han er sød ved mig, jeg ønsker mig sådan en vaginal fødsel.

Mit blodtryk er lidt for højt, hvilket er meget naturligt – jeg går og tænker meget over den position, som han befinder sig i lige nu. Derudover har vi også et kæmpe boligprojekt kørende. Vi er i fuld gang med, at sammenlægge to lejligheder, så vi får mere plads. Mere om dét projekt her. Hullet bliver lavet fredag, badeværelset og babyværelset er også i fuld gang og min far hjælper os rigtig meget. Vi når ikke at blive færdige, før termin. Og det er okay, for det vidste vi godt. Men lejligheden ved siden af os var til salg og vi måtte slå til. Vi får over 100 kvm og jeg får mit eget kontor, hvilket jeg glæder mig vildt meget til. Spir får sit eget værelse, vi får garderobe plads og spisestue. Det bliver mega godt! Men lige nu bor vi i kaos. Og dét skal jeg rumme, samtidig med at jeg skal rumme, at den lille slambert vender omvendt det han burde. Jeg befinder mig i et kæmpe kontroltab. Det er nok meget sundt, men det er uvant. Sidst jeg mistede kontrollen, var da jeg mistede min lillebror og kort tid efter, blev forladt af min ekskæreste. Kontroltab er ikke noget som jeg går og ønsker mig. Jeg kan godt lide at have kontrol. Derfor mener universet garanteret, at jeg skal lære noget af dette, som foregår lige nu.

Jeg har nu taget 10 kilo på, under min graviditet. Det er fint og normalt og jeg har det okay med det. Det er lidt mærkeligt at tage 10 kilo på, sådan løbende. Det har jeg jo aldrig prøvet før. Sidst jeg tog på, var da jeg begyndte til crossfit og de kom på løbende, over et par år. Nu er de kommet snigende i løbet af de sidste måneder. Jeg har dog ingen vand i kroppen, ingen gener, jeg sover okay, har en god appetit og jeg glæder mig så meget til, at blive mor. Jeg er glad og jeg ved at jeg bliver en god mor. Men vejen dertil virker lige nu, lang og snørklet, trods jeg er lige ved at være i mål.

Del meget gerne erfaringer med eventuelle vendingsforsøg, sædefødsler eller andre erfaringer, som jeg (og andre i samme situation) kan læse og bruge til noget. Jeg bliver så glad når i deler. Så føler jeg mig ikke alene, så mange tak for de fine beskeder som jeg allerede har modtaget. I er de bedste! Tak for at læse med, det betyder meget for mig.

“Er du sikker på at der kun er én derinde?”

Jeg var i kiosken forleden. Kioskmanden (som enten er mega snakkesaglig, eller tavs som en mur, men  som altid er sød) udbrød: “Er du sikker på at der kun er én derinde?“. Og jeg grinede. For jeg havde overskud den dag. Jeg havde sovet, jeg havde ingen gener, jeg var glad og fuld af overskud. Jeg delte det på story og mange af jer skrev, at I ville være blevet kede af det. Det kunne jeg også nemt. Det kommer meget an på dagsformen, synes jeg. Og vi har forskellige grænser. Og der er også forskel på, hvor meget selvironi vi har – på forskellige dage og på hvilke punkter. Sådan er det i hvert fald for mig. Sommetider har jeg voldsomt meget selvironi, andre dage kender jeg ikke engang ordet.

Fordi at så mange af jer skrev, og delte jeres oplevelser og historier blev jeg inspireret til, at lave dette indlæg. Hvor jeg deler jeres historier. For der er virkelig mange sætninger, som aldrig burde være sagt. Og jeg deler dem her – så du kan læse at du ikke er den eneste, som får latterlige, uforskammede og ubetænksomme sætninger kastet i hovedet. Måske du kan skrive dit bedste comeback i kommentarene? Så kan jeg få lidt på lageret, for det er garanteret ikke sidste gang, at jeg får en ubetænksom kommentar i ansigtet. Og det er da rart at kunne give lidt igen. Ikke for at være uforskammet, men for at spejle afsenderen. For jeg vælger simpelthen at tro, at de fleste af de her kommentarer ikke er sagt i ondskab!

Her kommer de sætninger som i delte med mig:

  • “Hvalen Valborg er skrevet til dig!”
  • “Sjovt du skal sygemeldes med plukkeveer. Din mave er jo ikke særlig stor..”
  • “Du er godt nok stor. Jeg kender en som er gravid med nummer 3 som slet ikke er lige så stor som dig”.
  • “Grineren. Du går som en and”.
  • “Du er jo kæmpe!”
  • “Shit du bliver stor hva’?”.
  • “Tror du ikke at du selv er skyld i den der sukkersyge? Du er jo gigantisk”.
  • “Hvad så tykke?”.
  • “Du ligner Shrek!”.
  • “Du er snart så tyk at du ikke kan lyne din jakke!”.
  • “Har du lår direkte i skoene?”.
  • “Du er jo gravid både foran og bagpå!”.
  • “Du må spise for 2”
  • “Spiser du for to eller hva?”
  • “Det var en kold vinter, hva?”
  • “Endelig er din røv større end min!”
  • “Det hele sidder på maven og røven, hva?”
  • “Den graviditet fik da virkelig ødelagt dine bryster!”
  • “Så kom der kød på kroppen!”
  • “Du er tyk udenpå, men du er tynd indeni”
  • “Har du slugt et par fodbolde?”
  • “Tror du ikke lægen har overset et par stykker derinde?”
  • “Ej hvor sjovt du tager så meget på, så hurtigt. Jeg tog jo kun 11 kg på. Jeg tror også det handler meget om vilje, ikke?”
  • “Ej hvor grineren. Du ligner lidt en mumitrold. Den store af dem!”
  • “Det er sgu da nemmere at hoppe over dig end gå forbi dig!”
  • “Ej hvor sjovt at din røv er lige så stor som din mave”
  • “Tror du at én busbillet er nok?”
  • “Kæft en bred røv du har fået. Den må du være ked af!”
  • “Ej det hele har jo sat sig i dit ansigt!”
  • “Det er dig med de fede ankler”
  • “Hvis du var et badedyr, så ville jeg stoppe med at puste”
  • “Er du gravid eller sidder den kjole bare dårligt på dig?”
  • “Jeg kan slet ikke kende dig, du er godt nok blevet tyk i fjæset”
  • “Jeg har omdøbt dig på min telefon, nu hedder du Fede Dorit”
  • “Du bruger vist graviditeten som undskyldning hva?”
  • “Du må da hellere lige sige til baby at han ikke skal vokse mere!”
  • “Nu skal du vist ikke tage mere på du!”
  • “Shut the frontdoor du er gigantisk jo!”
  • “Hvis jeg var dig ville jeg ikke tage den kjole på igen”
  • Du ligner en hoppeborg!”
  • “Du er ikke smuk som gravid. Godt det ikke er så længe af dit liv”
  • “Det er altså ikke meningen at man skal spise for to…”
  • “Skal vi tale hval sprog til dig?”
  • “Det kan godt være der er en baby derinde, men der må også være en del kage!”
  • “Med de hofter får du hurtigt smuttet ham ud!”

Har du flere? Mens jeg sad og skrev disse, mærkede jeg både forargelse, vrede og tristhed. Jeg var blevet ked af mange af de her, selv på en overskudsdag! Hvad med dig?

Hvad skal jeg have i pusletasken

Annonce for Baby Dreamer 

Jeg er så heldig at have den største online mødregruppe – jeg er i hvert fald ikke bekendt med grupper, som er større end min. Jeg har over 70.000 følgere på instagram og mange flere her på bloggen – og hvis ikke alle er gravide, så har mange været det. Og hvis man ikke har betyder det jo ikke, at man ikke har gode råd og erfaringer. Og dem deler i hjertens gerne med mig – tak af hjertet for det! Det er meget, meget værdsat. Senest har jeg gjort brug af jer, i forhold til indholdet af pusletasken. For hvad fanden har man med? Jeg har sgu aldrig pakket en pusletaske. Jeg har holdt mange, for veninder og familie, men jeg har aldrig nærstuderet, hvad der var i den. Nu er det min tur – og vi skal pakke pusletasken snart. For den skal snart i brug.

Pusletasken har jeg allerede. Den er nemlig fra Baby Dreamer, som også er afsender på dette indlæg. Det er nemlig (endnu) et samarbejde som giver menig for mig – og for mine platforme. Jeg har kunne vælge imellem enormt mange pusletasker, det skal ikke være en hemmelighed. Så snart at jeg afslørede at jeg var gravid, så væltede tilbuddene ind. Det er fair nok – og dejligt – for det er jo dét, som jeg lever af. Men jeg forelskede mig i Baby Dreamer. Det gjorde jeg af mange årsager:

  • den er nem at gøre ren og vaske med en klud, hvilket bliver mere end rart med den daglige ration af gylp, tis, mad og andre lækkerier,
  • der er skifteunderlag indbygget i tasken – så jeg ikke skal tænke på dét. Det er så smart! Og nemt at tage frem (også med én hånd, som jeg testede forleden, da mange af jer skrev at det ligesom var “den store test”. Tingene skal kunne gøres med én hånd og det kan jeg med denne).
  • jeg synes jeg får et hurtigt og godt overblik over, hvad der er i tasken. Der er mange rum og i forskellige størrelser, så jeg kan holde styr på sagerne (lad mig i det mindste blive liiidt i troen…)
  • den fungerer både som skuldertaske men også som rygsæk. SMART!
  • mange af materialerne er lavet af genbrugelige materialer og kork.
  • den er unisex – så både Kristian og jeg kan gå rundt med den. Dét er så vigtigt at vi begge kan lide den – jeg kunne jo have valgt blomster og mønstre, men det havde jeg ikke lyst til. Vi blev begge glade for Baby Dream’s look.
  • dansk design. Dét elsker jeg at støtte. Matilde, som står bag tasken, er en sej, selvstændig kvinde som er passioneret omkring disse tasker. Og det kan jeg godt lide at støtte.

Jeg har skaffet 20% til dig, som gerne vil erhverve dig en pusletaske fra Baby Dreamer – koden “helsematilde” giver 20% og du kan bruge koden lige her!

Men tilbage til jer – og hvordan i hjalp mig. For det gjorde i! Som i plejer! Jeg har nemlig været så heldig at få en liste over de ting, som er gode at have med i pusletasken. Tak for hjælpen! Det er så dejligt! Listen kommer nedenfor – tilføj eller kommenter endelig i kommentarfeltet – jeg er åben og kan KUN blive klogere. Jeg er jo helt ny i dette land:

Mangler jeg noget? Du kan tjekke taskerne ud her og få 20% ved at bruge koden “helsematilde”!

Annonce for Baby Dreamer