Det er ikke en sygdom at være gravid

Husk nu: det er ikke en sygdom at være gravid. 

Dén har jeg hørt mange gange. Og jeg har vist også selv sagt det, et par gange. Inden jeg vidste, hvor fucking hårdt det KAN være, at være gravid. For det er hårdt. Og det er dét som fylder lige nu, for mig. Jeg er ikke længere ramt af kvalme, forstoppelse og hovedpine. Jeg er (og har hele vejen igennem været) ramt af træthed. Sådan en træthed, som jeg ikke kan forklare. Jeg har ikke prøvet den før. Den tætteste sammenligning, som jeg kan komme frem til, er den træthed du oplever, når du har været en uge på Roskilde. Efter en uge i mudder, med camping toiletter og bade, dårlig mad, ringe søvn, alt for meget alkohol, for mange cigaretter, måske har du frosset eller været semi dehydreret. Sådan en festival. Når du kommer hjem efter sådan én, så er du smadret. Jeg har været på Roskilde 8 gange. Jeg havde altid brug for en uge til, at komme mig over festivallen. Jeg havde brug for langt bad, god mad, masser af vand, at stene på sofaen.

Sådan oplever jeg graviditeten lige nu. Jeg har dage, hvor jeg nyder min graviditet og er frisk og hvor jeg kan lave alt det, som jeg gerne vil. For tiden er dagene, hvor jeg ikke kan så meget, udpræget. Det er hårdt for parforholdet, da jeg ofte er for træt til, at vi kan gå ud og lave noget sammen (og er lidt grådlabil). Det betyder noget i forhold til mit firma, da jeg er selvstændig og når jeg har en dag, hvor jeg ikke kan noget, så er der ikke andre, som kan tage over. Det er svært i forhold til min relation til mine veninder, fordi jeg er for træt til, at ses med dem, som jeg plejer. Træningen som betyder så meget for mig, må også sorteres fra, de dage hvor jeg er svimmel og udmattet.

Jeg tror at jeg er der i “processen”, hvor jeg skal læne mig tilbage, im-fucking-brace det og finde ud af med mig selv, at sådan er vilkårene altså lige nu. Hvad kan man gøre? Jeg er gravid og det bliver jeg ved med, at være. Og jeg er så glad for, at det endelig lykkedes for os. For mig. Efter så mange ufrivillige aborter. Men hvor helvede, hvor kan det være hårdt og hvor er der bare dage, som er nederen.

Og jeg synes, at det skal være okay at sige højt! Det skal være okay at sige, at man er træt af det. Uanset hvor meget din veninde kæmper for, at blive gravid. Man kan måske tænke over, hvem man deler sin frustration med. Men det må ikke være tabu. Du må ikke føle dig alene, hvis du som jeg, synes det er hamrende hårdt. Jeg skal finde min krop på ny, finde mig selv igen – nu som gravid. Det er svært. Den sidste gang jeg skulle finde min nye krop, der var jeg teenager. Der havde jeg et par år, til at fatte at min pigekrop til til en kvindekrop. Nu sker det hurtigere. Det kan være svært at følge med.

Her er jeg lige nu. Her er jeg i dag. Måske det ser anderledes ud, imorgen. Måske jeg rent faktisk kan lave noget, imorgen. Måske ikke. Jeg skriver når jeg er i en følelse, sjældent efter. Hvis jeg på den ene eller den anden måde har trådt dig over tæerne med mit skriv, så husk at det her er min livsverden lige nu. Ligesom du har din, som jeg måske heller ikke forstår <3

Du er aldrig alene. Heller ikke når du vågner om morgenen, og er skide træt af at være træt, muligvis er hormonfyldt og bare har en dårlig dag. Kys.

Kjoler til dig med og uden mave på

Jeg får over 100 beskeder om dagen – og tak for dem. Jeg elsker at skrive med jer, det er hyggeligt og lidt som online veninder. Mange af jer kender jeg efterhånden og andre er nye, men jeg er rigtig glad for samtalerne som jeg har med jer. Der kommer mange spørgsmål – om alt lige fra kærestesorger til Spir til dating til make up til kjoler.

Dette indlæg er dedikeret til lidt kjoler. Og ikke kun til dig, som er gravid. Jeg har fundet mange – lidt til dig som ikke er gravid, til dig som er tidligt gravid og til dig som er i slutspurten og gerne vil have noget fint og rart på.

Billederne har jeg bare sat ind som de er, jeg kunne have lavet en collage – men jeg kan bedst selv lige at se billederne så store som muligt, når jeg shopper online. Links er under hver 6.billede <3

Leopard // Blomstret // Pink

Leopard nederdel // Blomstret // Sort

Blomstret // Endnu en blomstret // Mere blomstret

Sort // Stribet // Blå blomstret

Mamma dress 1 // Mamma dress 2 // Mamma dress 3

Mamma dress 4 // Mamma dress 5 // Mamma dress 6

 

Ting jeg har grædt over den seneste uge

Graviditet. En hormon-fest uden sammenligning. Og jeg som troede, at de teenageår var udfordrende (både for dem omkring mig men også at være mig), men WAW. Det svinger noget i butikken synes jeg. Jeg bliver ikke sur, rasende og smider med tingene, men jeg er noget grådlabil og meget, meget følsom. Som da vi sad og så Prison Break igår, og jeg nærmest græd, da en vagt blev stukket ihjel. Og måtte gå ud af stuen. Med Louie som virker beroligende. Christ. Jeg syntes dog at de første 12 uger, var værst med det der græde-halløj, men jeg kan godt mærke, at vrangen er vendt noget ud. Det tager jeg med. Hellere dén, en den evindelige kvalme, forstoppelsen (!) og strækmærkerne (som ikke har henvendt sig endnu).

Så jeg kom til at tænke på, alle de græde-ture jeg har haft, den seneste uge. Og dem deler jeg her med dig. For måske sidder du også og er gravid, og tuder over Masterchef og over tanken om, at din kæreste skal dø nede i Netto. Måske er du et sted i dit liv, hvor du ikke er gravid, men hvor du er grådlabil. Måske har du PMS. Uanset hvad, så er du ikke alene. Heller ikke om hormon-ture. Man kan jo så småt gå, og glæde sig til overgangsalderen, som også lyder som en fest. Men én ting af gangen. Her er de tudeture jeg har taget, den seneste uge:

  • græd spontant igår fordi, at det pludselig ramte mig, at vi ikke har onkler eller mostre til Spir. Både Kristian og jeg er blevet enebørn, som voksne. Det havde jeg aldrig forestillet mig. Jeg kan huske at jeg tænkte over det, da jeg efter et par år efter Rasmus’ død, overvejede børn igen. Så slog det mig, at jeg ikke havde en onkel til mit kommende barn. Da jeg forelskede mig i Kristian tænkte jeg ikke over, at han jo heller ingen søskende har i live. Pludselig følte jeg mig så sårbar, snydt og særligt fik jeg ondt af de to dejlige drenge, som ville have elsket deres job som onkler og garanteret givet Spir en masse inspiration til ballade, numre og ikke mindst: elsket ligeså højt som vi kommer til, at elske Spir.
  • græd (med lyd) og sov dårligt natten til, vi skulle til jordemoder. Ikke fordi jeg var nervøs, for jeg ved at Spir har det godt, men jeg græd fordi at Louie skulle være alene, mens vi var afsted. Det drejede sig om højst to timer, men jeg kunne næsten ikke bære tanken om, at han skulle pive når vi gik. Han pev lidt, men sov tungt da vi kom hjem, så han havde ikke lidt overlast. Mange bekymringer bliver aldrig til noget, det lærer jeg gang på gang. Set i bakspejlet tillagde jeg ham nok også mere intelligens, end man kan tillægge et dyr på størrelse med en hamster.
  • græd stille (men med snot), da sur dame skrev lede ting, på min instagram. Det er ellers noget, som jeg igennem årene, har vænnet mig til. Ikke alle kan lide mig, og det er helt okay. Men jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor man har behov for, at skrive grimme ting. Jeg har ikke lyst til at citere, men pointen med beskeden var, at jeg var irriterende, skulle holde kæft og lukke min instagram fordi jeg ikke kommer med noget godt til platformen. Normalt kan jeg smile lidt, sende et hjerte og tænke, at den kvinde er ked af et eller andet i sit liv, som hun bliver nødt til, at dele ud af, fordi hun ellers ikke kan rumme det. Men det lykkes mig ikke alle dage og forleden ramte det mig.
  • græd i morges, da Kristian og jeg så en graviditetsvideo, som vi ser hver gang, at jeg går ind i en ny uge. Jeg er 19+0 i dag og damen i videoen fortalte at baby nu ser ud som en rigtig baby og kan høre alle mine kropslyde. Ergo: jeg græd over, at den kan høre mine bøvser og prutter. Ikke fordi jeg er ked af det, på Spir’s vegne, men fordi jeg synes, at den er dygtig. WTF. Kristian kiggede forbavset på mig, men har vist vænnet sig til, at jeg udbryder i gråd over en reklame om mælkesnitter og støvsugere. Og nej, det er ikke et tilfælde, at jeg nævner mælkesnitter. Jeg elsker dem hårdt. Støvsugere har jeg et mindre intenst forhold til.
  • græd stille (uden snot), da jeg i weekenden havde afleveret de to havenisser (mine forældre) i lufthavnen. Vanen tro drog de til Kreta, hvor de skal spendere de næste 2 uger. Og jeg blev grebet af katastofetanker. Jeg er et meget følsomt sted, lige nu. Jeg er gravid, der er hormoner i hobetal og der må bare ikke ske noget dårligt lige nu. Og der må slet ikke ske mine forældre noget. Jeg har brug for dem. Måske mere end nogensinde før. Jeg har brug for min mor, når jeg skal føde. Jeg har brug for, at min far holder om mig og kommer ind og krammer mig, når jeg er træt af graviditet og træt af, at være træt. De tanker fik fat i mig, og jeg græd på vejen hjem. Mens jeg hørte høj musik, for at få slukket tankerne. Det hjalp ikke, men det gjorde det, da de ringede og berettede at de var trygt fremme.

Hvornår græd du sidst? Og hvad græd du over?

Gratis babystuff

Fuck det der baby-udstyrs-halløj koster basører. Jeg har ikke rigtig turde, at begive mig helt ud i det endnu, men har besøgt et par butikker og jeg har googlet lidt. Jeg synes det er ret kedeligt, det må jeg indrømme. Og jeg er normalt ikke typen, som gider at researche ud og ind på ting, som jeg alligevel ved, at jeg skal have. Men altså – der er jo en del at undersøge. Barnevogne, for eksempel. Fuck. De koster jo mere, end min første bil gjorde! Og så skal man have klapvogn eller kombivogn (jeg har stadigvæk ikke fattet det, men tager det om som tema i min podcast serie, som jeg laver om min graviditet. Find alle afsnittene her). Jeg er helt lost. Måske også fordi, at jeg ikke helt er der, hvor jeg gider at sætte mig ind i det. Jeg skal føde om 5 måneder. Jeg har maassser af tid. Agtigt. Mon ikke jeg er sådan en, som får akut stress/hormonanfald/tudetur om et par måneder, og beordrer Kristian afsted på indkøb. Man kunne levende se det for sig.

Men så gik der noget op for mig. Noget, som jeg havde glemt. For jeg undersøgte det meget, da jeg var gravid sidst. Det er jo et par år siden, men der hentede jeg babypakker rundt omkring. Men det havde jeg fortrængt. Eller bare glemt. Men jeg var i Name It (som er en ret cute butik, egentlig) og den søde dame, som i øvrigt også trøstede mig, fordi jeg hormongræd da jeg så, hvor lille en størrelse 50 er, gav mig et tip om de her famøse babypakker. Som du kan hente – helt gratis – rigtig mange steder. Jeg bad om jeres hjælp på instagram for lidt siden – og det vælter ind.

Jeg laver listen nu, så må der sgu komme en 2ér, hvis det er nødvendigt. Skriv endelig flere steder hvor man kan hente gratis ting til baby i kommentarfeltet, det er så fucking dyrt – og man må jo spare hvor man kan.

I spørger meget om, hvad jeg køber til Spir. Jeg har ikke købt en skid. Og det er så lidt løgn, for jeg har købt lidt. Jeg købte det mest, fordi jeg ville se hvor meget en størrelse 50 fyldte i sengen. Hver gang jeg kigger på den, så tuder jeg. Det er så uvirkeligt det der baby-halløj. Der vokser noget indeni mig. Gosh. Det er skørt. Men jeg købte de her mega cute sweatpants, dem her (for dem siger alle, at man ikke kan få nok af) og den her SOM ER SÅ FUCKING NUTTET OG JEG VIL SELV HAVE EN. Det er pisse svært at finde kønsneutralt tøj, synes jeg, men der er “unisex” kategori på Name It, det gør sgu tingene lidt nemmere. Nå, men her kommer listen på gratis babystuff. De fleste pakker skal afhentes, så du må lave en tour og cykle eller køre rundt, og indhente som en anden hamstrer. Dét skal du ikke have det dårligt med, husk det er god reklame for dem, du kommer garanteret igen og de giver det ikke væk, for dine blå øjnes skyld + de sender dig garanteret en masse mails efterfølgende, men dem kan du så afmelde igen. Noget for noget, I guess:

Tak til denne side for at fodre mig nogle af de links, som er at finde på listen.

Før og nu

Der var et før og nu er der et efter. Et før-Spir og efter-Spir. Og det er bare nu, mens Spir er i min mave – der er også et før og efter, når jeg har født. Men det kender jeg endnu ikke til, så jeg forholder mig til det, som jeg oplever lige nu: nemlig hvordan det er at gå fra at være ikke-gravid til gravid. Jeg befinder mig på graviditets-rejsen. Og jeg kan lide detstort set hele tiden.  Men det forandrer – og jeg kunne jo egentlig godt lide, sådan som tingene  var. Jeg er også et vanedyr uden lige, det er jeg fuldt ud bevidst om. Jeg elsker når tingene ligner hinanden. Jeg elsker rutiner og vaner og struktur. Dét kan jeg godt kaste væk, for Spir bestemmer dagordenen pt. Og hvis jeg har lagt planer for en hel dag, og Spir synes vi skal tilbringe dagen på sofaen med kvalme, kolossal træthed og hovedpine. Så er det da dét vi gør!

Der er mange gode ting, som forandrer sig, så snart man får pisset to streger frem, på den der hvide plastik dims fra apoteket. Det hele giver ligesom mere mening, på en eller anden måde. For mig – for jeg har jo altid ønsket mig børn. Kærligheden til Kristian bliver dybere og mere..voksen. Forståelsen for mine forældre og deres kæmpe kærlighed og deres uhyre kæmpe arbejde med, at skabe så god en barndom for min bror og jeg som muligt, indser jeg. De har virkelig haft os to børn i centrum og de har gjort alt for os – og jeg ser det nu, sådan rigtigt – og jeg føler det samme overfor Spir. Selvom jeg aldrig har mødt Spir, så vil jeg gøre alt. Jeg elsker Spir på en måde, som jeg ikke elsker nogen andre. Jeg elsker Spir på en hel anden måde, end jeg elsker Kristian. Jeg elsker alle de forandringer, som følger med.

Noget som jeg dog skal vænne mig til er, at forholdet til mine veninder, bliver noget andet. Scenarier der kunne udspille sig før knocked-up-hed:

  • Messenger. Veninde skrev: “hvad laver du i dag, skal vi drikke kaffe og gå tur?” Mig: “Jeg cykler om en halv“.
  • Instagram. Veninde taggede mig i et opslag, hvor en sød kjole blev vist frem. Butikken er på Østerbro. Mig: “skal vi ikke tage derhen og kigge senere?“.
  • Mig efter hver træning: “hvordan træner vi i næste uge?” (og samtidig vide, at jeg ville møde op. Ikke ti vilde heste ville kunne holde mig tilbage).
  • Mig hver gang jeg sagde farvel til en veninde: “hvornår skal vi ses igen? Kast lige et par datoer på en besked“.
  • Mig hver gang muligheden bød sig: “skal vi ikke tage derhen og spise og få et par drinks?“.

Mine veninder er guld værd for mig. Jeg har fået så mange gode, søde, dejlige veninder og jeg vil beholde dem. De er uundværlige. Jeg har mange gode og tætte veninder, og de kan alle sammen noget forskelligt, om man vil. Nogen af dem bruger jeg til dybe samtaler, andre til at grine sammen med, nogen til at drikke mig i hegnet med, andre til at træne med. Mange af dem til alle tingene. Og de er stadigvæk vigtige for mig, måske mere end nogensinde. For det kan godt være lidt hårdt, at være gravid. Det er en rejse med en helvedes masse hormoner, og så er det rart at kunne tale med nogen af dem, som kender en bedst.

Men det er også et arbejde. For jeg er træt, faktisk udmattet visse dage og helt klart mindre overskud. Jeg bliver hurtigere træt, end en teenager efter en rustur. Der skal ikke så meget til, for energiniveauet dropper fra 27 til 0, og så skal jeg bare være hjemme i sofaen, for så skal der bygges baby. Jeg har altid været fuld af energi, jeg har altid trivedes godt med, at have mange planer, hele dagen lang. Min kalender er altid fuld booket, jeg har det godt med, at se mange mennesker, at lave mange ting, at ordne og opnå de ting, som jeg har sat mig for. Det kan jeg ikke nu. Eller det kan jeg – i en dag eller to, men så skal regningen betales – og det koster gerne en dag eller to, hvor jeg nærmest ikke kan noget. Jeg har netop haft sådan et par dage – fordi jeg trænede hårdt, cyklede 25 km og ordnede alt muligt (og umuligt). Næste dag: FÆRDIG. Kroppen skulle i den grad oplades og jeg SKAL lytte, ellers bliver regningen større. Desuden har jeg intet valg – jeg kan ikke noget, jeg er ristet, done, FINITO.

Dét skal jeg lige vænne mig til. Jeg skal langsomt vænne mig til, at forholdet til mine veninder nu bliver noget andet. Anderledes, måske mindre tæt, fordi vi ikke ses så ofte, som før. Sådan er det, det ved jeg med mine andre veninder, som har fået børn. Det er barnet, børnene, som er det vigtigste. Selvfølgelig er det dét. Det skal være sådan. Og det er jo heller ikke fordi, at det er for evigt. Jeg kommer jo til, at kunne de ting, som jeg gerne vil, igen. Men de ting jeg vil, når jeg igen kan, vil have ændret sig. Pludselig vil jeg ikke bruge hver eneste hverdagsaften ude, men sammen med min familie. Det er helt mærkeligt at skrive, men føles også dejligt. Jeg skal være mor. Og dette er et skridt på vejen. Og jeg glæder mig. Og mine veninder vil være der, når jeg er ude af denne boble. Ligesom jeg er der, når de har været i mor-, nyforelskelses-, nyt job-, ny interesse-boble. Vi holder sammen <3