Jeg svarer på spørgsmål fra jer

Jeg lavede igår en “ask me” runde på instagram – og det har væltet ind. Jeg har allerede svaret på mange (find dem i højdepunkter “ask me” på min profil), og her i indlægget vil jeg svare på nogen af dem, som jeg ikke svarede på, på instagram. Der kom simpelthen så mange, så det var umuligt for mig, at finde rundt i. Derfor dette indlæg, hvor jeg har mulighed for at svare ordentligt og give lidt længere svar.

Tak for alle de gode spørgsmål og alle de søde beskeder!

  • Træner du stadig? Ja det gør jeg, jeg har skrevet et indlæg om status på dét område, læs det lige her!
  • Hvad er din livret? Mad, må jeg svare det? Jeg elsker kød og særligt nu, under graviditeten. Jeg har været vegetar i 7 år, men nu elsker jeg kød. Men min livret..den er svær. Tartar og fritter siger Kristian. Og bearnaise. Og sushi (dog krebs og rejer pt).
  • Har du en uddannelse? Ja, jeg er uddannet pædagog med speciale i idræt. Jeg blev vist uddannet i.. 2011? Jeg arbejdede på en skole, i indskolingen i 7 år, før jeg gik fuldtid med bloggen. Jeg SKAL være pædagog igen, for det er verdens bedste job, men lige nu prøver jeg det her af, er min egen chef og har enormt meget frihed, hvilket passer ret godt med at have en baby på vej.
  • Hvordan bliver man klar til at date igen, efter et brud? Det er fandeme svært at sige. Min erfaring siger mig, at du først skal date, når du ikke kan lade være. Det kan tage tid at sørge, at komme sig, at være klar – og det må gerne tage tid. Jeg har skrevet stolpe op og stolpe ned om kærestesorg. Det nyeste afsnit i serien “Farvel for evigt” handler om kærestesorgen over min ekskæreste. Lyt til det og læs eventuelt disse indlæg: kærestesorg, mere kærestesorg, krise, tinder, mere kærestesorg. Husk: du er aldrig alene OG ingen skal fortælle dig, hvor længe du må være ked af det. Og længden af forholdet afgør ikke, hvor længe du “må” være ked af det.
  • Kommer Spir til at være på dine sociale medier med billeder? Vi har ikke taget den endelige beslutning, men vi har talt om det. Vi er begge ret afslappede og jeg tror ikke, at vi kommer til at kunne lade være med, at dele Spir. Det ville heller ikke stemme overens med, hvordan jeg bruger mine sociale kanaler. Jeg deler gerne ud af det hele. Bleskift-situationer, hysterisk gråd på Netto-gulv og amme situationer med brystvorte bliver dog ikke foreviget på film. I hvert fald ikke film som jeg vil dele. Men ellers er vi ret afslappede med det.
  • Hvordan lærte du at holde af dine små (fine) bryster? Det var en kamp. Læs eventuelt med her, hvor jeg skriver om de to små. Lige nu er de hurtigt-voksende, men jeg er så glad for, at jeg ikke fik dem lavet. De passer til min krop, de sidder hvor de skal og helt ærligt – det var så dem jeg fik. De er fine! De kan (forhåbentlig) amme og min mand elsker dem. De er skide flotte, det har jeg lært at synes. Men det tog år. Og det er langt nemmere nu, i 30’erne, end da jeg var i starten af 20érne.
  • Hvad er din drømme destination? Hawaii. Indonesien, hvor min mormor var fra. Australien (igen) og et sommerhus i Sverige, langt inde i skoven, bare mig og min mand.
  • Giver det mening at træne maven tidligt i en graviditet? Næ..altså jeg trænede lige mavemuskler til og med uge 14. Nu træner jeg siderne af dunken, tjek @matildestraening for inspiration. Mavemusklerne deler sig, når du bliver gravid og vokser og det kan du ikke komme udenom. Derfor er lige mavetræning ret lige gyldig efter 1.trimester, i min optik! I næste uge kan du i min podcast serie “1+1=3” høre Anna Bogdonova tale om træning og graviditet og blive meget klogere!
  • Bedste råd når man bliver forladt af sin kæreste? Læs ovenstående spørgsmål om brud, hvor jeg linker til en helvedes masse indlæg med dét tema. Søg eventuelt også her på bloggen, brug ord som “kærestesorg”, “sorg”, “krise”, “dating”, så burde der komme en masse læsestof op!
  • Hvor gammel er du? 31 år og 32 d.1/11. Så jeg er 32 år, når jeg bliver mor for første gang! Da jeg var yngre havde jeg en forestilling om, at jeg skulle være yngre førstegangs mor. Sådan gik det ikke – og det er jeg faktisk glad for. Alt er som det skal være, lige nu.
  • Hvordan er du havnet i jobbet som influencer? Ja hvordan er jeg havnet her. Det er svært at sige. Der er mange ting, om har spillet ind. Jeg har haft bloggen i 11 år og var en af de første, som havde en blog her i Danmark. Dét har gjort at jeg har mange trofaste læsere. Jeg tænkte aldrig at det var målet, at jeg skulle leve af det her spas. Men pludselig kunne jeg og jeg så det an i 2 år, før jeg sagde mit gamle job op, og kastede mig ud i det selvstændige liv. Ordet influencer bruger jeg i øvrigt aldrig, om mig selv – i min verden er jeg blogger, også selvom at jeg har mange følgere på instagram, så startede jeg som blogger og det er dét ord, som jeg beskriver min stilling med.
  • Hvordan vidste du, at K var the one? Når man ved det, så ved man det. Brækkede mig over sådan en sætning, før jeg mødte ham. Men sådan havde jeg det, hurtigt efter at vi havde mødt hinanden. Jeg kan bare ikke forestille mig et liv, uden ham. Han er min bedste ven og er mit hjem. Det kan bare ikke være anderledes.
  • Føler du dig stadig ensom? Ja det kan jeg godt føle. Men ikke så udpræget, som da jeg var single og boede alene. Jeg føler måske ensomheden på en anden måde, end før jeg blev gift (det er stadigvæk lidt mærkeligt at skrive!). Men jeg kan godt føle mig ensom blandt mine veninder, fordi de ikke forstår, hvordan det er at blive enebarn som voksen, eller når jeg taler om kærestesorg, som de ikke har oplevet. Jeg kan også godt føle mig ensom, i mit arbejdsliv. Jeg har ingen kollegaer, arbejder hjemmefra og laver alting selv. Men udover det, så føler jeg mig sjældent ensom, når jeg er hjemme. For hvis jeg er alene, så kommer Kristian jo hjem indenfor en overskuelig fremtid.
  • Har du nogensinde løjet om, hvor dig og K mødte hinanden? NEJ! Tinder er ikke et pinligt sted at møde hinanden, i min optik. Hvor fanden skal man ellers møde dem?
  • Har du nogensinde haft svært ved at holde samme vægt? Nej, jeg har altid haft nemt ved det. Men jeg bevæger mig også meget, og spiser stort set det samme altid. I hvert fald samme mængder. Jeg tager lidt på lige nu, men det er vist meget godt!
  • Hvilket motto lever du efter? Du er aldrig alene. Det trøster mig altid, har været en fast følgesvend i mange år, har reddet mit liv og det er så sandt, for du er aldrig alene.

Jeg laver gerne en ask me runde i nærmeste fremtid – men for nu, tak for alle de fine spørgsmål! Jeg håber at du får en rigtig dejlig dag!

Status: graviditet og træning.

Jeg vil gerne træne flere gange om ugen – hele graviditeten igennem, eller så længe jeg kan. Jeg vil gerne cykle til alle møder og events og venindeaftaler og jeg vil gerne dyrke yoga 3 gange om ugen. Jeg vil gerne spise sundt og jeg vil spise sundere, end jeg plejer.  

Sådan havde jeg tænkt det. Ak. Jeg blev klogere. For jeg gider faktisk ikke rigtig, at træne for tiden. Min motivation er, for første gang nogensinde, voldsomt udfordret. Og det ganske fint. Jeg har skrevet lidt om det før, men indlægget her handler kun om min træning.

Det er en blanding af, at jeg er enormt usikker og hurtigt bliver bekymret for, at jeg gør noget forkert. Jeg ved jo godt, sådan rent rationelt, at jeg ikke kan træne mig til en abort. Og det er som sådan ikke det, som jeg bekymrer mig for. Det er mere, om jeg gør skade på min egen krop. For min krop er under usandsynlig hårdt pres – et pres som den godt kan klare, men det er hårdt, at bygge en baby. Og det er hårdere, end jeg havde troet. Det må jeg indrømme. Det er jo heldigvis sådan med ting, som man aldrig har prøvet – at man ikke helt ved, hvad det betyder og hvad det har af indflydelse på ens liv. Babybyggeriet er hårdt, det er baby som afgør, hvad jeg kan og ikke kan – og det er lige præcis sådan, som det skal være.

Men det påvirker den måde, som jeg er vant til at træne på. Og jeg har virkelig måtte gøre op med mig selv, hvad der er vigtigst. Hvis jeg opretholder min træning, som jeg er vant til og som indebærer træning 5-6 gange om ugen, så betyder det også, at jeg ikke kan ret meget andet end det. Jeg er selvstændig og jeg skal selv sørge for, at jeg tjener mine penge. Hvis jeg er syg, så tjener jeg ikke penge. Hvis jeg ikke svarer på en mail, så er der ingen andre, som gør det for mig. Det er hårdt at være selvstændig – og endnu hårdere under en graviditet. Når jeg har trænet hårdt om morgenen, så påvirker det resten af min dag. Jeg er træt i kroppen, mit overskud er ikke så stort og jeg kan ikke både træne hårdt og tage til 2 møder og have 1 aftale med en veninde, senere på dagen. Jeg bliver nødt til, at rationere med min energi. Og der har jeg fundet ud af, at 3 (allerhøjst 4) træninger om ugen – det er rigeligt. Jeg har ikke lyst til mere – og jeg kan ikke mere. Jeg cykler hver eneste dag, det bliver til mindst 15 kilometer – og det er jo også bevægelse og motion. Det skal jeg ikke glemme.

Jeg laver Spir og det er hårdt – men det er også det vigtigste job, som jeg har lige nu. Den lille lort er så vigtig for mig (og for Kristian) og helt ærligt – 3 gange om ugen er RIGELIGT og sundt og godt og fornuftigt og så fint. Jeg supplere med cykel, gåture og yoga når jeg har tid og lyst.

Jeg skal lige vænne mig til, at jeg har sat kadencen ned. Jeg har identificeret mig enormt meget med min træning. Jeg elsker virkelig at træne. Det er mit frirum, og det har været min medicin. Men lige nu fungerer det bedst for mig, at træne 3 gange om ugen – måske 4 gange de uger, hvor jeg har energien og lysten til det.

Der er så mange forestillinger, som ikke bliver til noget. Jeg havde troet, at jeg skulle være sådan en overskuds-gravid. Sådan en, som aldrig beklagede sig, aldrig var utilfreds, aldrig var utilpas. Men jeg beklager mig lidt, jeg er lidt utilfreds sommetider og jeg er utilpas ofte. Sådan er den her graviditet – og det er okay. Jeg gør det så godt, som jeg kan. Og så kan jeg jo ikke gøre mere, end det. Jeg elsker også at være gravid, men ikke hele tiden.

Der er jo heldigvis andre ting i livet, end træning. Det er faktisk meget rart, at mine dage ikke koncentrerer sig om træning, men om Spir og Kristian i stedet. Det er nok meget sundt og dejligt, at man trods alt kan forandre sig.

5 ting som jeg er bange for

..som gravid. Og som kommende mor. Bange og bange. Det er måske lige sat på spidsen – men så ting jeg frygter lidt. Både ting jeg tænker: “dét skal jeg fandeme ikke!” og ting jeg tænker “fuck, bliver det sådan!“.

Skriv gerne flere i kommentarfeltet – og du behøver sgu ikke at være gravid, for at frygte noget. Og der er ikke noget, som er for småt til, at kunne frygte det:

  1. Løbevogn. Jeg kan risikere, at komme i modvind med den her, det er jeg bevidst om. Og hvis du nu bruger en løbevogn og elsker det – så er det bare fedt. Personligt er det noget, som jeg frygter. Jeg har altid haft den holding til løbevogne. Fordi jeg synes at mange børn sidder og ser ud som, at det ikke er særlig fedt, at være “med” ude og løbe. Der er ingen øjenkontakt mens man løber med vogn + barn. Jeg ved godt at tiden er knap, så snart man får børn. Men jeg synes ikke at man skal kombinere træning + samvær med børn, på den måde, som man gør med løbevogne. Men måske har jeg bare ikke oplevet et barn, siddende i en løbevogn med det største smil. Det har jeg aldrig set. Det har altid virket som en “hovsa” løsning. “Jeg skal løbe og du bliver nødt til, at komme med”. Men det kan jo være, at det ændrer sig. Lige denne tror jeg dog ikke, at jeg kommer til at se anderledes på. Med mindre at jeg får et barn, som vil grine hele vejen, så vil jeg da gen-overveje det.
  2. Mødregruppe. Den her frygter jeg ret meget, og jeg tænker meget på konceptet. Jeg har veninder som elskede deres mødregruppe – og jeg har veninder, som ikke gjorde. Jeg har hørt historier om mødregrupper, som skræmmer mig. Det som skræmmer mig mest er nok: 1) at jeg skal ses med kvinder, som jeg ikke kender og som jeg kun er sat sammen med, fordi vi alle lige har født (og bor i nærheden af hinanden), 2) at jeg skal tilbringe ret meget tid med de her kvinder (og deres børn) – hvad nu hvis de ikke kan lide mig? Og omvendt? 3) hvad forventes? Hjemmebag og ny-støvsuget gulv? Hvad hvis jeg ikke engang har nået et bad den uge? (en kvinde fortalte mig dog, at det er smart at være hende som starter med, at invitere til kaffeslabberas for så kan man ligesom “sætte” standarden. Ret god idé, synes jeg.
  3. Babystemmen. Jeg hører dem tit – også fra de, som jeg elsker. Babystemmen. Hvis der var lyd på indlægget, ville jeg have forsøgt at indtale, hvad jeg mener. Men hvis jeg skriver: “nååååå lillleeee skaaaattttttt. Hvor er duuuuuuuu gooooodddddddd” eller den nyeste jeg har hørt: “du er en lille bitte skattemuusssssssss, ja du errrrr“. Sagt i stor, stor kærlighed. Både fra de som bruger babystemmen – og fra mig. For jeg kommer også til det. Jeg gør det allerede. Men for fanden. Det er ikke min favorit lyd.
  4. Lugte til ble-finten. Også her, kan jeg komme i modvind. Indlægget er slet ikke ment, så alvorligt. I weekenden var jeg vidne til, at en mand lugtede til sit barns ble – foran 45-50 mennesker, som sad og spiste. Uden at tænke over det (er jeg helt sikker på!). Og jeg forstår godt, at man lige lugter til bleen, lige der hvor man nu sidder. Og jeg forstår godt at man ikke gider at gå ud af rummet, for at lugte til barnets ble. For det er sikkert noget, som man skal gøre mange gange om dagen. Jeg forstår og jeg kommer garanteret til, at bruge finten selv. Men jeg studsede lige over det, det må jeg indrømme.
  5. Kun tale om mit barn. Det er ligesom hende, som er forelsket. Man skal høre om ham/hende hele tiden. (læs: nok mig). Det fylder så meget i livet, at det er svært at forestille sig, at der er andet som er vigtigt. Man kan bare ikke lade være. Det er SÅ spændende at fortælle, hvad den nye flamme’s livret er, forklare hans/hendes stamtræ og så videre. Sådan bliver det jo også, når man engang får et barn. Det er dét, som fylder. Hvis du har veninder (naboer, kollegaer, familiemedlemmer), som har børn – så ved du det. Man skal gerne høre om hvor længe, de har taget lur (altså barnet, ikke veninden), hvad de har spist, hvornår de sidst har pøllet, alle de nuttede ting de har sagt og gjort og så videre. Og det er dejligt at høre om. Men jeg frygter, at jeg kun kan tale om mit kommende barn. Og at jeg helt glemmer mig selv OG at jeg helt glemmer, at spørge mine veninder hvordan DE har det. Hvis jeg bliver træls, så sig det. Men jeg bliver nok lidt sådan – og det skal man vist. Det er vist en del af pakken.

Der er sikkert flere ting på min liste, som jeg ender med at holde af. Man ændrer sig jo (heldigvis) igennem livet. Hvad frygter du?

Du ved du crossfitter når.. +gratis træning til dig!

Annonce for Crossfit Copenhagen

Billedet er, som det nok kan ses, taget længe for at Spir kom til. Men jeg elsker det her billede – særligt fordi det virkelig udstråler, hvorfor at jeg dyrker crossfit. Fordi det er sjovt (og det er det!), men også fordi det viser, at man er sammen til crossfit.

Træn gratis i 2 måneder i alle crossfit boxe lige nu!

Jeg er crossfitter. Det har jeg været længe – og jeg kan slet ikke forestille mig, ikke at dyrke crossfit. Forleden spurgte jeg dig, hvornår man ved, at man er bidt af en gal crossfitter. Og der kom virkelig mange – det var så skægt at læse. Jeg kan desværre ikke have alle med, men tusinde tak for at hjælpe mig. Jeg har fået plads til en del her i indlægget (og kom endelig med flere i kommentarfeltet!):

Du ved du crossfitter når…:

  • dine hænder er mere ru end sandpapir.
  • du deler AL din træning på instagram.
  • du altså smider trøjen. Også om vinteren. Og efter 3 minutters træning.
  • du har blå mærker de mærkeligste steder.
  • du ødelægger dine strømpebukser, fordi den hårde hud i håndfladerne er brutal.
  • du er mere vant til at have vabler, end ikke at have vabler.
  • du altid er øm mindst ét sted på kroppen.
  • du aldrig synes at musikken er høj nok.
  • du har blå kraveben fra clean.
  • du har røde streger på balderne efter DU.
  • du ikke taler om andet.
  • du ikke gå i andet end træningstøj.
  • du giver dig selv en ansigts peeling, hver gang du smører creme på, fordi: hård hud.
  • du hører tøjmærket WOOD WOOD tænker du: to wod’s i træk?!
  • du taler i koder: AMRAP, RFT, TC, DU, DB, YGIG.
  • du ser åbne områder som et sted, hvor du kan træne at gå på hænder.
  • du ser en stang og omgående laver pull ups. F.eks. stillads.
  • du er gravid og forestiller dig, at du føder i en squat.
  • du tager trapperne og aldrig elevatoren.
  • du ser alt som vægtstænger: kosteskaft, indkøbsnet, brænde, din hund.
  • du altid er hende, som bærer de tunge ting, når du er ude med dine veninder.
  • du siger “burpees” dagligt.
  • du ser alt som ny PR. En cykeltur ned i Netto kan forvandes til en WOD.
  • du er ved at kaste op (måske kaster du op), falder om på gulvet, kigger på pigerne og siger: “den var fandeme fed!”.
  • du gerne vil prøve at løfte alting. “Dén der? Den vejer nok 30 kg. Jeg prøver lige”.
  • du har ar på skinnebenene.
  • du altid bliver spurgt, om du ikke kommer og hjælper med at flytte.
  • du oftere er smurt ind i kridt og kalk end creme og sæbe.
  • du plejer dine hænder med en fodhøvl.
  • har du flere?

Jeg elsker crossfit – måske har du aldrig prøvet det og læser ovenstående og tænker: “HVORFOR??!”. Jeg forstår dig. Jeg havde KÆMPE fordomme om crossfit, inden jeg startede. Faktisk var det en kampagne jeg havde, som gjorde, at jeg prøvede crossfit af. Det er 5 år siden nu. Og jeg har ikke set mig tilbage. Mange af de veninder jeg har, har jeg fået igennem crossfit.

3 grunde til at jeg elsker det skidt:

  • 2 fluer med ét smæk: veninder OG sved. Vi sveder, træner solidt og får samtidig diskuteret negle, kærester, arbejde og børn.
  • selvtillid: jeg har fået så meget selvtillid, efter at jeg er startet. Fordi der er ET eller andet, som du er god til. Dans sutter jeg til, jeg er elendig til boldspil og generelt holdspil. Jeg er ikke særlig smidig og jeg synes at traditionelt fitness er røvkedeligt. Men jeg er god til flere ting, til crossfit. Og det giver kæmpe meget selvtillid. Der er noget, som du er god til. Måske skal du bare lige finde det, men det findes til crossfit og det vil jeg gerne love dig! (du behøver nemlig slet ikke at være særlig stærk, det er ikke et krav, selvom at det kan virke sådan!).
  • Tilgængelighed. Der er boxe mange steder (flere i KBH, end i resten af landet, det er rigtigt!), men der er en box i nærheden her i København og i Aarhus. Og der er altid plads til én mere. Og det er skide socialt. Selvom at det ikke ser sådan ud.

Du kan lige nu træne helt gratis i 2 måneder – tjek det ud her!

Annonce for Crossfit Copenhagen

Status på Spir

Spir – det kalder vi den. Dunken, babyen, nullergrisen. Den har mange navne. Men mest Spir. Vi kender ikke kønnet, så derfor ingen han/hun og vi vil ikke kalde den for “den“, det bliver så upersonligt, synes vi.

Og status på alt det her babyhalløj – det efterspørges. Mine “kollegaer” havde varskoet mig om, at baby godt kan give meget opmærksomhed, spørgsmål og gode råd (som jeg som oftest slet ikke har bedt om), men jeg havde slet ikke overvejet, hvor heftigt det er. Jeg har altid forsøgt at få svaret alle – det er umuligt nu. Jeg får så mange beskeder, hver eneste dag. Jeg går ud fra, at mange af dem handler om graviditeten, derfor dette indlæg – lidt status på dét, kommer her:

  • Jeg er nu 15+0, så i uge 16. Jeg er i 2.trimester og det er 13 dage siden jeg sidst kastede op (håber det holder!) og trætheden er ikke nær, så voldsom længere. Jeg kan dog ikke helt det samme, som før graviditeten. Jeg kan sagtens have en dag, hvor jeg er fuld af energi og træner, arbejder, tager til møder, er en overskudsagtigt kæreste (eller, kone er jeg jo nu), men dagen efter betaler jeg prisen. Så jeg skal finde ud af med mig selv, hvad jeg skal bruge min energi på. For den er ikke længere ubegrænset.
  • Jeg aner stadigvæk ikke en skid, om hvad vi skal have købt. Og jeg synes også, at det er vildt kedeligt. Jeg tror at det er en del af processen – så jeg har ikke stress over det. Det kommer nok – men vi er jo også meget forskellige. Nogen googler og læser om autostole i 5 timer, og så er der mig, der ikke anede at man ikke bare kunne bruge barnevogns-liften i bilen også. Det kan man så ikke. Det kommer nok.
  • Kønnet. I er mange som spørger, om vi ved kønnet. Det skriver jeg lige om, i et andet indlæg.
  • Bolig status: Vi bliver boende og lige nu har vi det sådan, at vi tager tingene meget ad hoc. Måske kan man slet ikke det, når man skal være forældre – men det er dét, som føles bedst for os lige nu. Mange har før boet i en 2 værelses med en baby, og vi har tænkt os at prøve. Det er jo ikke for evigt.
  • Graviditets-gener pt.: ligament smerter (nyt ord, som jeg lige har lært. Ligementer er det, som livmoderen hænger i, vist. Og de bliver jo strukket nu). Så har jeg ofte ondt i halebenet, hvis jeg har siddet meget ned, men det er ikke så slemt endnu. Udover det: ømme bryster et par gange om ugen, lidt hævede ben efter en lang dag på hæle og så er jeg forpustet ved selv den mindste aktivitet. Men alt sammen noget, som jeg sagtens kan magte. Efter kvalme, opkast og den usandsynlige træthed, er alt andet en fucking walk in the park!

Husk i øvrigt at jeg laver min helt egen podcast serie: 1+1=3, hvor jeg optager hver eneste uge. Nyt afsnit er ude hver torsdag og der er 3 afsnit ude nu. Jeg tager jer med på rejsen, uden filter. Jeg taler med en læge, en træningsekspert, en solomor, andre gravide, kvinder som ikke ønsker børn, kvinder som ikke kan få børn og så videre. Lyt til den hvor du normalt lytter – du kan bare søge på “1+1=3“. Skriv meget gerne her i kommentarfeltet med tips, ris og ros og ideer til temaer.