SMOOOOOOTHIE

“JEG HAR IKKE TID TIL AT LAVE SUND MAD”

Med løg på.

Dårlig undskyldning! Sund mad er mindst lige så nemt og hurtigt, som fed, usund, hurtig mad. Det kan lade sig gøre!

Kender det, vi har alle sammen så TRAVLT, 37 timers arbejdsuge, træning, passe hjem og familie og kæreste(r…). Men jeg kan lave sund fastfood! Og det kan du også!

Retten ovenover tager 10 minutter:

Du skal bruge:

2 kogte æg
2 grove pitabrød (eventuelt hjemmebagte)
En håndfuld rucola
2 skefulde skyr
Lidt karry, salt og peber

Varm brødet, kog æggene, vask salaten, bland skyr med krydderierne, klask det sammen og nyd – mættende, lækkert og sundt. Også egnet til madpakken. Æg og skyr giver protein, brødet mætter, rucola giver C-vitamin og jern. Virkelig fin til aftensmad eller frokost. Og så er den billig.

Denne ret tager omkring 25 minutter.

Du skal bruge:

En grovbolle
1 rød peberfrugt
1 løg
En håndfuld persille
En skefuld mangochutney og lidt mayonnaise

Flæk bollen, lun den i ovnen. Skær peberfrugten i både, skær løget i ringe og hak persillen. Bland lidt mangochutney og mayo sammen (lyder som en sær kombi, men det er mums!). Rist peberfrugten på en varm pande, til den er blød. Smør bollen med dressingen, knald peberfrugt, løg og persille på og spis med det vuns. Du kan også smøre bollen med guacamole. Hvis du er til kød kan en lille bøf være lækker ovenpå bollen.
Det er en anderledes burger, som er en sand vinder i min familie, det er retten som min kæreste og jeg altid disker op med, når vi skal have gæster.

Denne tager omkring 30 minutter og er det hele værd!

Du skal købe:

Grove pitabrød
Avokado
Hvidløg
Forskellige grøntsager
Æg
Rejer
Falafler (du kan købe en økologisk blanding i Brugsen, hvor du kun skal blande olie og vand i, det kan sagtens bruges!)

Skyl grøntsagerne og skær dem i mundrette stykker, bland avokado med hvidløg, salt og peber. Steg falaflerne, kog æggene. Varm brødet. Læg det hele sammen – volia! Sprødt pitabrød med guacamole, lækre grøntsager, æg, rejer, falafler og nyd et nemt, sundt aftenmåltid!

Ud med fastfood – ind med hjemmelavede, hurtige retter!

Skriv din mening her!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SMOOOOOOTHIE