Min træning uge 29:

smarte app’s!

Elsker min iphone – ikke mindst fordi der er så mange smarte app’s – som kan holde motivationen oppe og giver gode ideér til aftensmaden/madpakke/efter-træning snack’en/og desserten…

Jeg har udvalgt 4 af mine ynglings:

pauseboogie!

Pauseboogie: er lavet i samarbejde med Gigtforeningen og sætte fokus på bevægelse til især stillesiddende arbejde. Du kan sætte en alarm, som giver dig besked når det er tid til bevægelse – du kan sammensætte øvelserne som du vil og se videoer af øvelser. App’en er gratis og den er rigtig god og inspirerende til dig, som måske sidder på kontor og har ondt i nakken eller i musearmen.

ernæring

Ernæring: app’en hvor du kan finde over 1000 madvarer – finde ud af næringsindholdet i f.eks. gulerødder eller chokolade. App’en er nem at finde rundt i og jeg har endnu ikke oplevet ikke at kunne finde en madvare. Jeg mener jeg gav en 6 krone for den – rimeligt nok synes jeg. Hvis du skal tabe dig,vil jeg tro, at du kan få rigtig meget ud af den, da den præcis regner ud, hvordan fordelingen af fedt, kulhydrater og protein der er i maden. (søgte bare på “ernæring” da jeg skulle finde den i Appstore).

rawfood

raw food: er du til rawfood? (mad der ikke opvarmes til over 42 grader) så er app’en god! Hvis du bare er nysgerrig på trenden og gerne vil prøve lidt forskelligt er app’en super! Du får lov til at snuse lidt til konceptet “raw” og jeg skal love for at der er nogle ret appetitvækkende opskrifter! F.eks.: chokoladetærten, grøn juice og kålruller. App’en er gratis, der er ikke så mange opskrifter, men den er værd at prøve af, så du kan få en fornemmelse af, om du er til raw eller ej.

Green Kitchen

Green Kitchen: helt klart en favorit mellem mine mange app’s! Green Kitchen er oprindeligt en blog (af samme navn), som et dansk/svensk kærestepar har startet. Opskrifterne er 100% vegetariske (i like!) og MEGA lækre og meget indbydende. App’en koster 6 kroner, men det er virkelig pengene værd, især hvis du som jeg er vegetar og er en anelse træt af de velkendte kikærter, vader rundt i de samme salater og gnasker dig igennem broccoli med broccoli på. Køb den – jeg tror virkelig ikke du vil fortryde det!

Har I nogle app’s der skal anbefales?

Skriv din mening her!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min træning uge 29: