En af mine favorit snacks!

Romkugler the healthy way

Runde, sunde kugler..

Denne opskrift er virkelig noget, som får folk på af stolene. DE ER LÆKRE SOM BAR FANDEN!

Min søde kollega serverede denne lækker-smovs for mig, for længe længe siden. Jeg har tænkt meget på dem siden – forleden fik jeg endelig taget mig sammen til at lave dem:

Du skal bruge:

En minihakker/kaffemaler/en morter eller være fandens god til at snitte småt.
100 gram mandler
75 gram rosiner
7-8 store dadler
½ dl. appelsinsaft
1 tsk. kanel
Skal fra en halv citron (usprøjtet er klart at foretrække)
Lidt havregryn til at rulle dem i.

Mal mandlerne til en grov mel,

Blend rosiner og dadler til en klæbrig masse, bland det sammen med mandelmelet, tilsæt appelsinsaft,

Put citron skal i, mos det hele sammen med hånden. Rul små kugler ved hjælp af en teske, rul dem i havregryn (eller kokos) og stil dem koldt, til de skal spises.

Du bliver simpelthen nødt til at prøve dem! Der bliver til omkring 20 små kugler og de kan holde sig i hvert fald 5-6 dage i køleskabet i tæt beholder. Så længe holder de altså ikke herhjemme. Du bliver afhængig!

Næste gang vil jeg eksperimentere med lidt mere citronskal, måske abrikoser, gojibær eller tranebær?

Kuglerne kan kun anbefales! De kan spises som mellemmåltid, snack, dessert og når blodsukkeret er på drastisk nedgang.

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En af mine favorit snacks!