Til minde om min lillebror

ØV!

Havde glædet mig til dette event i weekenden – men nøj for en skuffelse!

IMG_0158 IMG_0165Jeg var i lørdags til Kari Traa’s event Urban Training, som foregik i Søndermarken. Arrangementet kostede 250 kroner og skulle foregå fra 10.30-14.30. Min veninde og jeg mødte op i Søndermarken til tiden, vejret var vi heldige med, så det tegnede godt. Vi var omkring 50 piger (og 1 dreng). Udover os var der 3 personlige trænere (vist fra Energii) og nogle Kari Traa piger. Vi registrerede os og fik udleveret den t-shirt, som vi var blevet lovet. Desværre havde leverandøren af t-shirtene misforstået ordren, så der var kun t-shirts i størrelse M. Vi var derudover blevet lovet en smoothie, vi fik i stedet en (lunken) Vitaminvand. Min veninde og jeg var allerede lidt irriterede over, at der var så mange ting, som allerede var ændret, men vi valgte at glemme det og fokusere på den træning, som jo var grunden til, at vi havde meldt os til.

Efter en halv-hjertet opvarmning (sprællemand, hoppe i en firkant, hoppe frem og tilbage..), blev vi delt op i 3 grupper, som hver fik tildelt en personlig træner. Vi løb derefter ud på første spot. Der startede vi igen på sprællemand, løb ned af trapper, lave walking lunges, planken og derefter forfra. Det skulle så gentages 3 gange. Det var egentlig okay, selvom det hele virkede lidt ustruktureret og tilfældigt. Vores træner satte os slet ikke ind i, hvordan det skulle forløbe – det foregik lidt ad hoc. Vi løb derefter videre til næste spot, men blev stoppet på vejen af en parkvagt, som smed os ud, fordi Kari Traa ikke havde hentet tilladelse til, at være i parken! Utrolig uprofessionelt og utrolig pinligt. Vi løb så ud af parken og skulle træne resten af tiden på et fortov med et hav af cykler, forbipasserende og meget lidt plads. Nu var min veninde og jeg rasende! Vores frustrationer over, at alt gik galt og var så utrolig dårligt planlagt, fik os til at gå i vrede. Vi gik tilbage til basen og bad om, at få vores penge igen – hvilket vi heldigvis har fået lovning på, at vi gør. 250 kroner og så ringe et arrangement – dét er altså ikke rimeligt.

Så det er sidste gang, at jeg deltager i arrangementer, hvor Kari Traa står bag – dét er helt sikkert!

På vej ud af Søndermarken gik vi forbi et klatrestativ – så vi lavede da bare vores egen urban training!

IMG_0189 IMG_0190 IMG_0191 IMG_0192

Bagefter gik vi 3,5 km til Strangas og spiste en dejlig cheesecake, gik på Strøget og osede. Vi fik gået en masse, hygget os og fik en masse sol – så dagen var bestemt ikke spildt – men arrangementet var en stor skuffelse!

Var nogle af mine søde læsere med til eventet? Hvis I var, vil i så ikke skrive jeres oplevelse i kommentarfeltet?

14 kommentarer

  • Det lyder utroligt uprofessionelt!!! :/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Kilde: helsematilde.com […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Kilde: helsematilde.com | Helsekost […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej hvor elendigt, og jeg overvejede rent faktisk at tage til København (kombi trip) fra jylland for at deltage. Godt der var andre planer i vejen for at det kunne lade sig gøre.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nej nej nej hvor er det skidt og dårlig stil. godt i fik pengene retur efter sådan en bummert, og fik trænet og hygget alligevel 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • metteline

    Jeg var også med (og var faktisk taget hele vejen fra Jylland – brugte dog resten af weekenden hos min søster i Kbh). Var ærgerlig over at arrangementet blev så ‘forjaget’, fordi vagten fra Frederiksberg Have åbenbart havde besluttet sig for også at se sig sur på spots ‘ne i Søndermarken, hvor Kari Traa ellers havde fået tilladelse til at være, så vidt, jeg forstod?! Mit hold var det første i Frederiksberg Have, så vi nåede at træne derovre, men måtte slukke musikken – selvom havens andre gæster tydeligvis syntes, det var sjovt og festligt at se os træne. Ærgerligt. Alt i alt havde jeg dog en god oplevelse, fik trænet ca 80 minutter og goodiebag’en var fin som forventet. Dog for dårligt at dem, der havde bestilt trøje i L fik M – de ville dog få den rigtige størrelse tilsendt senere, men ikke fedt at træne i en for lille trøje!! Var også lidt skuffet over, der ikke var smoothies, men der var heldigvis rigeligt at drikke undervejs og mere Vitamin Well bagefter sammen med RawBites! Jeg synes, det var en god oplevelse, fordi der var så dejligt i Søndermarken, og jeg har fået god inspiration til lave træning udendørs, når man alligevel løber en tur.. Godt vejr, søde mennesker og god træning alt i alt 🙂 Er glad for at høre, I alligevel fik en god dag på trods af skuffelsen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mette Line,

      Jeg er meget enig med dig, et forjaget og lidt ustruktureret arrangement. Jeg var på hold 3, så vi blev smidt ud efter 15 minutter. Så jeg fik ingen inspiration til urban training, da vores instruktør blev afbrudt midt i hendes træning. Hvilket var synd for hende. Jeg kommer i hvert fald ikke til et arrangement hos Kari Traa igen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • metteline

      Nej, det kan jeg godt forstå! Superærgerligt med så dårlig en oplevelse!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej, du skulle kigge på famfit.dk det er udendørs MCT hold , flere slags rundt omkring i byen..
    Ikke bare billigt men også rigtigt godt og sjovt 🙂
    God blog 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Matilde (og andre deltagere til Urban Training)

    Jeg var med til eventen og arbejder for Kari Traa. Jeg nuppede mikrofonen efter udstrækningen og gav en undskyldning for forvirringen, men der kan jeg så regne ud, at I var smuttet. Beklager meget, at I havde en så dårlig oplevelse af Urban Training. Det var jo absolut ikke meningen!

    Vi har afholdt Urban Training i Norge, Sverige og Danmark nu, og eventen har været en kæmpe succes i de to andre landre. Desværre var der en masse ting der gik galt i København – meget frustrerende for os alle! Udgangspunktet var jo blot, at det skulle blive en god og inspirerende dag, med masser af træning og tøsehygge.

    Med hensyn til tilladelserne skete der en misforståelse i kommunikationen mellem de nordmænd, der arrangerede eventen, og Frederiksberg kommune. Der var ikke megen forståelse at hente hos vagten i haven, på trods af at havens gæster kommenterede, at de syntes det var sjovt der skete lidt. Men reglerne skal jo overholdes og sådan er det. Den misforståelse var langt fra optimal og gik desværre ud over den træning vi havde planlagt. Tilladelsen i Søndermarken var helt på plads.
    Dertil kom andre uheld, som fx den manglende levering af t-shirts i Large og afbud fra smoothie-leverandøren.

    Det er første gang vi afholdt et større event i Danmark, og er helt enig med dig i, at der var en række start-problemer. Øv! Vi har noteret os alle tilbagemeldinger, og taget ved lære af tingene. Næste gang der arrangeres et event i Kari Traas navn kan jeg love dig for at det bliver en helt anden oplevelse! På trods af din skepsis håber jeg derfor, at du alligevel har lyst til at tage med en anden gang. Hos Kari Traa er vi stort set kun piger ansat, som alle elsker sjov, træning og sundhed ligesom dig. Det skal så absolut afspejle sig i vores kommende events!

    Mange hilsner

    Ida

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] training (dog selvopfundet, da dette event var total […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Til minde om min lillebror