Vegetarisk spread

Choko Rug a la Lagkagehuset

IMG_1794Men mere a la Helse Matilde – for denne version er helt uden mel og så er den helt uden mælkeprodukter.

Der er til omkring 1 stort rugbrød, 12 minirugbrød (som på billedet) eller 15 rug-muffins. Du skal bruge:

  • 40 gram gær,
  • 3 dl koldt vand,
  • 3 dl. havregryn,
  • 3 dl. speltkerner/hvedekerner (kogte og afkølede),
  • 2 dl. sojayoghurt (skyr, græsk yoghurt, fromage fraise kan sikkert sagtens bruges),
  • 80 gram nøddemel (jeg brugte madler og valnødder),
  • 1 dl. hørfrø,
  • 1 dl. solsikkekerner,
  • 1 dl. sesamfrø,
  • 3 spsk. kakaopulver,
  • et nip vaniljepulver,
  • 2 tsk. agave (eller honning),
  • 2 små bananer,
  • et nip salt
  • 175 gram groft hakket chokolade (jeg brugte 85% og det var helt perfekt!)
  • evt. en håndfuld hele nødder, rosiner, tørrede bær.

Opløs gæren i vandet og tilsæt resten af ingredienserne, rør det hele godt igennem. Lad det stå lunt i en halv times tid. Fordel dejen i enten rugbrødsform eller muffinforme. Lad det stå en halv times tid. Bages ved 175 grader, til rug’erne er gyldne og har en sprød skorpe. Da dejen ikke indeholder mel, har den en anden konsistens, end du måske er vant til. Den er lidt porøs, men uden at være tør.

Efter min mening, kommer smagen mest til sin ret, når rug’erne er afkølede. Du kan spise dem som de er, flække dem og smøre lidt smør, marmelade, den sunde nutella eller lemoncurd på. Du kan sagtens lade være, at tilsætte chokolade, og i stedet tilføje lidt flere kerner eller gryn – og lidt mere fyld i form af tørrede bær, nødder eller rosiner. Du kan også nøjes med, at tilføje én banan og så tilføje en håndfuld dadler i stedet og eventuelt lidt mere yoghurt, for at gøre dejen lind.

Find mig på instagram: helsematildedk

3 kommentarer

  • Mia

    Tak for hurtigt indlæg
    – glæder mig til at smække dem i ovnen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    – hvor har du forresten købt formene?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tror de er fra Netto – men det er efterhånden længe siden, at jeg har købt dem 🙂 Måske de dukker op på spot hylderne igen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegetarisk spread