Cookies for breakfast

Afrunding 5:2

mzl_Fotor

 

Læs tidligere indlæg om Pernille’s test af 5:2 diæten – og find ud af, hvad det er: 1# og 2#

Pernille’s oplevelse af 5:2 diæten efter 4 uger:

Jeg har intet tabt mig i kilo, men har til gengæld omdannet noget fedt til muskelmasse. Vejningen var lidt upræcis og jeg synes det svinger for meget, så jeg er i tvivl om, om det er helt korrekt. Jeg oplever stadig at spise meget på mine spisedage, hvilket jeg tror mange vil opleve, hvis de er på fastekure. Jeg har tænkt på mad 7 ud af 7 dage, både de dage jeg måtte spise og især de dage, hvor jeg ikke måtte. Dét var det, som jeg gerne ville undgå, da jeg syntes, at jeg gik for meget op i det. Jeg kan godt forstå, at mange er skeptiske og stiller sig kritiske overfor 5:2. Specielt fordi der ikke er reel vidensbaseret forskning, som påviser de positive effekter. Jeg må væbne mig med tålmodighed og vente på noget mere konkret forskning og resultater.

Det jeg har oplevet, som virkelig bemærkelsesværdigt positivt er, at jeg bliver skarp, fokuseret, energisk, effektive når jeg faster. Der går ligsom 15-20 timer fra sidste måltid, til dén tilstand indtræffer, men i forhold til at træne let og effektiv, har det været helt perfekt. De træningspas MÅ have forbrændt rent fedt og meget af det!

Nok faste for mig i denne omgang, jeg har ferie og det skal nydes og ikke fyldes med for mange tanker om mad. Men jeg faster igen fra november og får lavet målinger hos Martin Kreutzer – så kan jeg regne med målingerne 100%!

Tak til Pernille for at ville dele sit fasteforsøg med bloggen!

På baggrund af en kommentar, som jeg fik i sidste indlæg, vil jeg gerne (igen!) understrege at hverken Pernille eller jeg er (eller udgiver os for at være) eksperter. Pernille kontaktede mig, og spurgte om jeg ville skrive om hendes forsøg med at faste, hvilket jeg sagde ja til. Jeg er af den overbevisning, at jeg ikke vil udtale mig om noget, som jeg intet kender til – derfor mente og mener jeg, at et indlæg om faste var på sin plads her på bloggen, da jeg på baggrund af det, på senere tidspunkt er i stand til, at udtale mig om det. På baggrund af dette, testede jeg netop selv faste for kort tid siden. Jeg vil også gerne understrege, at jeg ikke sletter kommentarer her på bloggen, med mindre det er spam eller decideret ondskabsfuldt. Jeg har i min tid som blogger slettet højst 5 kommentarer, som gik ind under dén kategori. Min blog er fornylig blevet flyttet (mere om det snart!), så nogle af kommentarene kan være gået tabt der. Punktum.

3 kommentarer

  • louise

    Det kan godt være du ikke siger du er ekspert, men du forholder dig jo heller ikke kritisk til de resultater der bliver fremlagt og det er lidt der den ligger føler jeg.
    I kraft af din position som en rigtig god sundhedsblog med mange læsere som stoler på dig og ser op til dig synes jeg du har et ansvar i forhold til ikke at fremme et billed af at få resultater som realistisk set ikke kan opnås.
    Jeg håber virkelig ikke du ser dette som et angreb, jeg synes som sagt du har en rigtig fin blog men den glippede her, i hvert fald for mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Louise,
      Jeg synes ikke altid, at det er min rolle at forholde mig kritisk til indlæggene, som jeg ligger op. Det er også nogle gange din – læserens – opgave. Jeg synes netop ikke, at jeg anbefaler diæten, som jeg også skriver i det indlæg, hvor jeg selv testede faste – jeg skrev indlæggene for at informere om, hvad 5:2 går ud på. Jeg ser det skam ikke som et angreb, jeg er glad for at du skriver din mening 🙂
      God weekend!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    Hej Matilde.

    Jeg synes det er fedt at du har valgt at lægge det på din blog. Det er nemlig lige præcis op til folk selv at forholde sig kritisk til det. Jeg kan slet ikke se at det skulle være din opgave.
    Jeg har ikke selv mod på at kaste mig ud i 5:2 kuren, og derfor er jeg glad for at jeg på den her måde kan få et lille indblik i hvad man kan komme ud for hvis man prøvede det.

    Super god blog du har. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cookies for breakfast