Rosinboller

Mit besøg hos diætist

Gitte fra altidslank spurgte mig for nogle uger siden, om jeg havde lyst til at få lavet et kostforløb af hende. Dét takkede jeg hurtigt ja tak til! Har fået justeret lidt på min kost og skal i gang med at løbe! (suk!)

IMG_3191

Jeg har aldrig været hos en diætist før, jeg har egentlig altid haft lyst (især efter jeg blev vegetar), men har aldrig prioriteret det. Jeg tog ind til søde Gitte i sidste uge, og fik en lang snak med hende om min kost. Jeg havde i dagene forinden noteret alt hvad jeg spiste og dertil lavet en sundhedsprofil, hvor jeg skulle skrive ned, hvor tit jeg er forkølet, som jeg har nogle sygdomme, tager medicin og dyrker sport.

Tanken er at jeg skal gennemgå et helt almindelig forløb, som starter med en konsultation på 1½ time og derefter opfølgende samtaler engang hver 2.uge. Vi har justeret på min kost, så min morgenmad nu ikke er skyr og 10 mandler, men skyr, frugt og en masse nødder, på mine hviledage består min morgenmad kun af frugt og nødder. Jeg har måske været lidt fedtforskrækket med hensyn til at spise mange nødder, men jeg må nu spise omkring 60 gram om dagen, hvilket jeg elsker! Jeg fik også taget en test, som blandt andet slog fast, at min metaboliske alder er 15 år (!), jeg vejede mindre end jeg troede og jeg har minimalt af fedt omkring mine organer, hvilket er virkelig godt.

IMG_3170

 

Derudover må jeg ikke længere drikke kaffe, fordi jeg har lidt for meget væske i min krop, som kan skyldes hormonelle forstyrrelser og måske stress, som jeg må indse at min krop har været udsat lige lovlig meget for i år. Læs mere her. Jeg dyrker som bekendt bodypump 3 gange om ugen, hvilket også kan skabe lidt ubalance i væskeophobningen i kroppen.

Det er også af den grund, at jeg skal løbe. Jeg skal indtil videre løbe to gange om ugen, én almindelig løbetur i roligt tempo og én tur hvor jeg har fokus på interval. Jeg har været ude og løbe et par gange, og det går faktisk meget bedre end forventet. Jeg er ikke just en løbefan, men måske kan jeg blive det. Når jeg tænker på, at løb er det mest effektive konditionstræning, du overhovedet kan lave, må jeg indrømme at det motiverer mig.

Jeg skal ind til Gitte igen om en uges tid og jeg glæder mig til at se, om der er sket noget med min væsken i min krop. Jeg vil rigtig gerne af med den væske, så bliver jeg forhåbentlig mere tonet i min krop.
Jeg opdaterer dagligt min nye kost- og træningsplan på instagram, du kan følge mig under @helsematildedk! Du kan også følge @altidslank!

Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er gået i gang med kostforløbet, for at tabe mig. Jeg er interesseret i kostforløbet, fordi jeg er vegetar og træner ekstremt meget og gerne vil have information omkring min kost i forhold til proteiner. Jeg er glad for min vægt som den er, men er selvfølgelig interesseret i, at få en mere tonet krop, så mine muskler kommer mere til syne.

3 kommentarer

  • Trine

    Det lyder spændende, Matilde! Du lægger aldrig din kost og træningsplan på bloggen eller hur? Jeg er nemlig ikke på Instagram 🙂

    Tak for en god og inspirerende blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det kan du tro at jeg gør, men der går lige lidt tid, da jeg lige skal have min kost helt på plads 🙂
      Tak for rosen og god dag til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jenny

    Rigtig spændende, jeg har selv overvejet det med en diatist. Jeg håber, du skriver noget mere om dit forløb.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rosinboller