Sif's hjemmelavede proteinbarer

Butternut suppe

DSC_0146Vinter betyder suppe – i hvert fald i min verden. Hokkaidosuppen er favorit, men denne butternut squash suppe gør det altså ret godt. Og så er græskar fulde af C-vitamin og indeholder meget få kalorier. Suppen skal spises dampende varm med friske krydderurter og en skefuld skyr. Der er til 4 portioner.

Du skal bruge:

  • 1 butternutsquash,
  • 2 løg,
  • 2 fed hvidløg,
  • 1 grøntsagsbouillon,
  • 1 liter vand,
  • salt, peber, paprika, chili og cayennepeber.

Flæk græskaret og fjern kernerne. Kernerne kan du tørre i ovnen, så har du lækre græskarkerner til f.eks. knækbrød eller stenalderbrød. Skær løgene i tern og pres hvidløgene, steg det af i olivenolie. Tilsæt græskaret, som du har skåret i store tern og lad det stege sammen i nogle minutter. Tilsæt vand og bouillon og lad det koge op til græskaret er mørt. Tilsæt krydderierne og tag gryden af blusset. Stavblend det til en jævn masse og kog det op igen. Smag til og tilsæt eventuelt mere vand, hvis suppen er blevet for tyk. Spises med groft brød eller dyp kikærtepandekagerne i den varme vinter suppe.

Find mig på instagram @helsematildedk

Skriv din mening her!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sif's hjemmelavede proteinbarer