To sweat or not to sweat

Abefødderne / Fivefingers

1387818238_580928917_5-004-Vibrams-Five-Fingers-brand-new-All-sizes-available-RajasthanJer som har fulgt mig længe ved, at jeg sværger til fivefingers – eller som min kæreste kalder dem: abefødderne. Kønne er de ikke, men de er fantastiske at have på og er virkelig gode til at styrke dine ankler og din holdning.

Mange af jer har skrevet til mig og spurgt, hvorfor jeg træner i fivefingers – det er der mange grunde til:

– Jeg har udelukkende trænet i fivefingers i omkring 3,5 år nu, og jeg kunne allerede efter kort tid mærke en stor forskel på mine ankler. Jeg er hypermobil og har altid vredet meget om, især under træning. Fivefingers har ingen støtte op af foden (som andre sko ellers har), så anklen tvinges til at holde sig selv stabil. Efter et par måneder vred jeg sjældent om og nu efter nogle år, vrider jeg stort set aldrig om. Vrider jeg om er det fordi jeg har høje hæle (og en lille fjer) på.

– Fivefingers kopierer dine fødder og dine tæers flexs-punkter og facon, så du får en naturlig gang. Jeg oplevede hurtigt at jeg fik en bedre balance, da jeg var i bedre kontakt med underlaget, jeg kunne bevæge mig bedre og komme længere ned i f.eks. en squat. Derudover slag jeg af med ømheden i min lænd, som jeg altid har døjet med, fordi jeg er noget svajrygget.

– Du kan bruge fivefingers til alle former for sport. Jeg dyrker hård styrketræning i dem, yoga, TRX, step, dans, bodypump og sågår zumba (eneste sportsgren hvor jeg kan få lokket min mor med). Jeg løber også i dem om sommeren, men de er altså for kolde om vinteren. Skal du løbe i dine fivefingers anbefales det at du starter meget stille op – du skal starte helt forfra og starte med at løbe 1 km og langsomt trappe op.

– Du kan vaske dine fivefingers ved 30 grader og de tørrer på kort tid og så vejer og fylder de meget lidt i sportstasken, hvilket jeg elsker da jeg ofte får taget alt for meget med til træning.

– Fivefingers er gode at gå på stranden og i vandet med, da sålen beskytter mod sand og skarpe sten. Jeg havde mine på i Egypten hvor koralrevet ellers flår fodsålerne op på ingen tid.

Eneste minus er altså at de er enormt grimme, så jeg føler mig sjældent rigtig sexet med dem på – men jeg er nok bare kommet i den alder, hvor det ikke er så vigtigt for mig. Jeg vil gerne have det bedste, også når det gælder mine fødder. Hvis du vælger at investere i et par fivefingers så skal du forbedrede dig på, at folk nok vil kommentere dit nye fodtøj, men glæden ved dem overskygger altså de sjove kommentarer – selv hvis du bliver sammenlignet med en abe.

Du kan købe dem her og indlægget er ikke sponsoreret. Husk at du kan finde mig på facebook, bloglovin’ og instagram.

 

12 kommentarer

  • Stina Elisabeth

    Hej Matilde, først tusind tak for en fantastisk spændende og relevant blog, jeg følger den hver eneste dag og får meget ud af dine indlæg 😀
    Jeg overvejer at investere i nogle fivefinger shoes, men jeg kan desværre ikke få dit ‘købe’-link til at fungere, kan du lokkes til at skrive det her?
    Solskin Stina Elisabeth

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helse Matilde

      Hej Stina, tak for din søde kommentar. God ide med fivefingers – du kan finde en masse modeller på alun.dk 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natasja

    Man kan jo også sagtens få pæne barfodssko 🙂 jeg har Vivo barefoot Terra plana sko, som jeg også bruger i alt slags træning. Ligeledes kan du få mange forskellige modeller af barfodssko, som fx nogle til vinteren, så du kan holde varmen og så du ikke glider i glat vejr og sne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken B.

    Bruger du de samme til løb som til fitness, eller har du flere par? 🙂
    Og, finder du dem mest behagelige med eller uden strømper?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helse Matilde

      Uden strømper helt klart! Jeg bruger fitness modellen til fitness (!) 😉 Og en løbemodel til når jeg skal løbe, men om vinteren løber jeg i almindelig løbesko, da jeg synes at fivefingers bliver for kolde..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maiken B.

      Jeg har endeligt fundet dem i en butik og prøvet dem. Men det er håbløst 🙁
      Jeg så, du havde skrevet til en anden kommentar, at du aldrig har hørt, at de ikke skulle passe. Det har du så nu. Min fod passer de desværre ikke på.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, Matilde, du er altså herlig 🙂 du er virkelig grimme! Jeg glæder mig til jeg kommer i den alder hvor jeg er ligeglad med udseendet 😀 men de lyder fandeme gode..

    http://www.dervarengangenpige.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helse Matilde

      Håber du mener: “DE er virkelig grimme” 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg har længe luret på at anskaffe mig et par. Jeg har dumme, skæve ben og har en teori om, at jeg ikke skal “rettes op” til et korrekt bevægelsesmønster med sko og indlæg og alt muligt hejs, men skal have lov at bevæge mig i mit eget skævbenede mønster, for det er jo dér, jeg er stærk efter 29 års skævbenethed (fnis. Men også suk…)

    Kan du fortælle lidt om, hvordan Fivefingers er størrelsesmæssigt, skal man have sin normale størrelse? Og hvad hvis man har mærkelige tæer – er der ordentlig plads til en bred, kort opstopper-storetå?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helse Matilde

      Hej Anna, jeg bruger normalt 38 – og det gælder også mine fivefingers. Så de “passer” i størrelsen.. Jeg vil tro at der er plads til alle slags fødder og tæer – jeg har i hvert fald aldrig hørt andet 🙂 Måske du kan finde dem i en fysisk butik og prøve dem af?

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Hej Matilde 🙂
    Har du erfaringer med at løbe med disse sko? 🙂

    Hilsen
    Simone
    http://fitandlovinit.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helse Matilde

      Jep – men kun når det er varmt nok til det. De er fantastiske men kræver tilvænning!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

To sweat or not to sweat