Vinderen er fundet!

Sød kartoffel i forklædning

DSC_0161DSC_0163DSC_0165 DSC_0166DSC_0168Jeg eksperimenterer en del med veganske desserter i øjeblikket, se mit seneste forsøg med sorte bønner her. Denne gang blev det til brownies med søde kartofler og det er det mest vellykkede forsøg indtil videre. De er så lækre og flere af dem som smagte, troede ikke på at de var uden sukker og mel. Du bliver nødt til at lave dem, der er ingen vej udenom!

Der er til 10 brownies og du skal bruge:

2 søde kartofler, kog og pillet,
2 dl nødder, malet til mel i minihakkeren. Jeg brugte hasselnødder, macadamiannødder, paranødder og mandler,
½ dl. chiafrø,
½ dl. HUSK,
8 dadler,
4 tsk. kakao,
3 skefulde agave eller sirup,
lidt salt.

Tænd ovnen på 175 grader. Kog kartoflerne og læg dem i nogle minutter i et viskestykke, så er skindet nemmere at få af. Skær dem i små tern og kør dem igennem minihakkeren. Tilsæt dadlerne lidt af gangen. Massen skal være helt jævn. Rør det sammen med resten af ingredienserne og smag til. Hæld det i en form, jeg brugte en lille rugbrødsform. Bag dem i 20 minutters tid eller til de er færdigbagte.

Pynt med valnødder, friske bær, hakkede nødder, kakaopulver, kokosskum eller smør dem med nutella, find opskrift her, her og her.

INSTAGRAM FACEBOOK BLOGLOVIN’

8 kommentarer

  • Tak for en god opskrift:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dem skal jeg da lave i dag!
    Jeg købte en pakke søde kartofler i sidste uge, med intentionen om at bage “et eller andet” og nu har jeg fundet det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du har så mange lækre opskrifter på din blog, og den her skal prøves snarest muligt!

    //Cathrine
    http://www.fitcathrine.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Matilde!

    Jeg er ikke selv vegetar, men bliver stadig meget inspireret af din blog og alle dine tanker omkring mad.

    Jeg har selv lige startet en blog op hvor jeg både vil dele tanker omkring træning og selvfølgelig opskrifter. Jeg laver kun glutenfri mad, da jeg ikke tåler gluten, og derudover forsøger jeg at bruge så rene ingredienser som muligt. Om en lille uge tager jeg til USA i 3 måneder og vil selvfølgelig teste en masse af deres produkter af, også vegetariske! Håber du vil tage et kig og måske følge min rejse! 🙂

    http://lovefoodbefit.tumblr.com/

    Josefine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    hvor store skal de der søde kartofler være sådan ca? der er nemlig mega stor forskel på dem i supermarkedet, så hvis du har det i gram måske ville det være fedt! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helse Matilde

      Du har da ret 😉 Jeg bruger de søde kartofler som har størrelse som en knytnæve, måske en anelse større 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    prøvede opskriften og syntes at smagen var super god – men ved ikke om det bare er mig, men syntes at chiafrøene gav kagen en fuldstændig gummiagtig konsistens, så blev nødt til at smide den ud. Oplevede du det samme, eller har du et bud på hvad jeg kan have gjort galt? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie

      Jeg har lige bagt den, og min blev også helt vildt gummiagtig – også selvom jeg ikke puttede chiafrø i. Så jeg forstår heller ikke helt, hvad jeg har gjort galt? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinderen er fundet!