Grødhoved / Grødrabat

Sorg i sorgen / Yderst personligt indlæg

600808_10151660957896210_772166637_nJeg har skrevet om det et par gange før her på bloggen. Om at miste min lillebror som jeg desværre gjorde sidste år. Grundene til at jeg deler det her på bloggen er mange, men den største grund til det er, at det er en måde for mig at bearbejde det på, få sat ord på, få det ud, en slags ventil. Det er helt umuligt at vide hvad sorg er, før man har prøvet det. Før jeg prøvede det på egen krop, troede jeg at jeg vidste hvad sorg var – jeg havde ingen ide. Det er ikke noget du kan forberede dig på og ingen som selv har prøvet det, kan forstå hvad det egentlig er. Jeg har ofte brug for, at være sammen med andre som har det ligesom mig. Helst søskende som har mistet en søskende. I de fora er der ikke behov for, at sige så meget, for vi forstår hinanden. Vi har samme skæbne.

Én af de ting jeg hurtigt lærte, få måneder efter min lillebrors død var, at det er i sådan en proces du lærer hvem du kan regne med. Der er virkelig blevet sorteret groft i både min vennekreds men bestemt også i min familie. Dermed ikke sagt at jeg ikke ser de mennesker mere, men de kommer aldrig mere helt ind i mit hjerte igen, de kommer aldrig helt tæt på igen.

Mange af dem som jeg følte svigtede, overraskede. Især én person svigtede mig så voldsomt, at jeg stadig ikke forstår det. En person jeg virkelig havde regnet med, en person der boede dybt inde i mit hjerte, en person jeg havde meget svært ved at undvære. Jeg har brugt usandsynlig meget tid og energi på, at være vred på den person. Jeg måtte desværre sande at min sorg var for stor en mundfuld for hende og hun tog stor afstand fra mig. Det har været en stor sorg for mig – oveni sorgen over tabet af min elskede lillebror.

Jeg skriver ikke dette indlæg for at bebrejde nogen – det skal ikke læses som et indlæg fuld had, skyld eller vrede.

Jeg skriver dette indlæg fordi jeg utrolig gerne vil fortælle jer, som måske har en krise eller sorg tæt inde på livet, hvordan du bedst kan være der for den, der er i sorg. I hvert fald det som jeg havde og har brug for i min sorg. Det må være utrolig hårdt at være sammen med en person, som er så ked af det, som jeg stadig i perioder kan være. Jeg kender det selv. Når mine forældre er kede af det, gør det ondt på mig og jeg ved ikke altid hvordan jeg skal agere. Husk altid på at mennesker i sorg kommer videre – det tager tid, men det går langsomt fremad. Sorgen bliver nemmere at håndtere med tiden, især hvis du er der for dem.

– Tro ikke at jeg ikke vil have at du spørger ind til min sorg, vær ikke bange for at gøre mig ked af det, jeg er ked af det.

– Vær ikke bange for at jeg græder, det hjælper og jeg græder ikke for evigt. 

– Du behøver ikke sige noget, vær der for mig. Trøst mig, græd sammen med mig, grin sammen med mig, kram mig.

– Accepter at der er mange måder at sørge på, lad være at have bestemte forventninger til, hvad den i sorg har brug for at tale om. Sorgen viser sig på mange forskellige måder – spørg f.eks. “hvad har du brug for fra mig?”, “hvordan kan jeg hjælpe dig?”.

– Forstå at jeg ikke kan grine på samme måde som før, forstå at jeg for altid vil være en anden og accepter den nye mig. Forstå at jeg altid vil have sorgen med mig, hjælp mig med at glemme den engang imellem.

– Tag mig ud, tving mig ud. Hjælp mig på vej tilbage til livet, lav de ting med og for mig, som jeg holdt af at lave før min sorg.

– Mød mig hvor jeg er. Nogle dage kan jeg det hele, andre dage vil jeg helst sidde indendøre og være trist. Lad mig være glad, lad mig være trist.

– Vent på mig, jeg kommer igen. Jeg bliver aldrig den samme, men jeg bliver glad igen. Er du der stadig der, har du mig for altid. 

Sorg udgøres af den kærlighed du ikke kan komme af med. Tak fordi I læste med, selvom indlægget ikke handler om helse og træning.

22 kommentarer

  • Hej Matilde

    Det er et rigtig flot indlæg, du har skrevet!
    Jeg ved hvor svært, det er at sætte ord på sådan noget.
    Jeg ønsker tit, at jeg havde en søster eller bror, som jeg kunne dele min sorg over døden af min mor med. Mange siger, at de kan forstå, hvilken smerte jeg må føle. Men der er nu en gang igen af dem, der mistede deres mor på den måde, så tidligt.

    Jeg elsker at følge med i din blog
    Cathrine

    http://www.fitcathrine.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal skrive til dig, men jeg føler lidt, at jeg må skrive et eller andet. TAK for et meget personligt indlæg. Det gør mig ondt at høre med din lillebror.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninette

    Jeg kondolerer. Jeg er meget rørt lige nu… Og jeg blev meget ked af at læse dit indlæg – min største frygt har altid været at miste min lillebror. Jeg mistede en ven under Tsunamien for ni år siden og en af de værste oplevelser under hele ulykken var at se hans storesøster i sorg… Det har altid været det mest uhyggelige jeg har kunne forestille mig, at miste min lillebror, så at få det så tæt på lige pludselig gjorde noget ved mig jeg ikke helt kan beskrive. Men det var skrækkeligt og er stadig en tragedie uden lige og jeg får ondt i hjertet når jeg hører om andre der sidder med samme skæbne… Jeg kan (heldigvis) slet ikke sætte mig ind i din situation men jeg har set og oplevet mennesker i samme sorg og det skærer i mit hjerte at nogle mennesker skal opleve så meget smerte…
    Det er rigtig flot af dig, at skrive et indlæg om ham. Ønsker dig alt det bedste og sender mange positive og glade tanker i din retning <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Respekt for dette indlæg Matilde!
    Jeg har oplevet to veninder miste hhv en mor og en far, og det har været svært at vide hvordan man skulle reagere og være der for dem.
    Skulle jeg ende i den situation endnu en gang, så vil jeg klart huske dette indlæg, og prøve på at være der og hjælpe så godt som man nu kan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sundhed handler ikke kun om den fysiske sundhed. Det er bare den, vi hører og læser mest om, fordi den er meget konkret og håndgribelig og ufarlig.
    Men psykisk sundhed er ligeså vigtig omend mere tabubelagt. Vi er hele mennesker og et “knæk” i den ene side påvirker let den anden side.
    Desuden er det sundt for os andre at vide lidt om, hvordan det er (for dig) at være i en sorgproces og hvordan vi skal/kan reagere. Også selvom vi ikke kender dig. 🙂 Vi kan alle lære af dette indlæg.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Sofie

    Jeg er så tom for ord. Føler alligevel at jeg må skrive.
    Kan på ingen måde sætte mig ind i den smerte, du må føle. Jeg ved, hvor meget ens brødre betyder for en. Dét at du har mistet din lillebror, en del af dit hjerte, må være ubærligt.
    Du virker så sød, stærk og sej. Jeg håber, at du har de bedste mennesker omkring dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • InBlack

    Fantastisk indlæg!

    Har selv mistet min far for snart fem år siden, og jeg har følt præcis som dig.
    Synes det er helt fint at du skriver sådan et slags indlæg også specielt fordi folk omkring en ikke ved hvad hjælper, og trækker sig derfor væk – Og som regel ved man ikke hundrede procent hvad man vil med det samme.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig flot indlæg, synes du har beskrevet det utrolig godt. Jeg mistede selv min far da jeg var 9 år gammel og det var en ubeskrivelig hård omgang. Men som du selv siger så bliver sorgen nemmere med tiden og det vigtigste er virkelig at have nogle trofaste og åbne mennesker omkring sig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stephanie

    Et meget rørende og personligt indlæg.. Tak for det..

    Er sikker på din lillebror kigger ned på dig med et smil på læben:-)

    Bedste hilsner Stephanie 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anni

    Hvor skriver du det bare godt!
    Mistede min far da jeg var 11, og på trods af, at det er 14 år siden nu, er der stadig folk der trækker sig væk hvis jeg taler om det.
    Der er nu gået mange år, og jeg tænker stadig på min far hver dag, nu er det som regel ikke med sorg, jeg tænker i stedet på de mange gode minder vi har haft sammen.
    Jeg håber du har en masse mennesker omkring dig, der vil tale med dig, for det der har hjulpet mig, var helt sikkert at tale om min far og mindes ham HVER DAG!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Jeg vil egentligt bare gerne takke dig for at sætte ord på. Det kan være svært at vide, hvordan man skal forholde sig. Men jeg tror, at jo flere gange, vi alle sammen får sådan noget at vide – des større sikkerhed giver det – i hvert fald mig – i, at agere med venner/familie/bekendte i sygdom og sorg. Man kommer jo ikke til at ‘minde nogen om’, at deres bror eller mor er død ved at sætte ord på det og spørge, hvordan det går. Det er jo altid helt nærværende for den, der har mistet. Men det kan være, at man minder personen om, at man rent faktisk er oprigtigt interesseret i at være der for dem – både når det går godt, og når det ikke gør.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea

    Jeg havde SÅ MEGET brug for dette indlæg. Jeg har aldrig læst din blog før og er slet ikke klar over hvordan jeg er landet her – så jeg tager det som et tegn.
    Min bedste venindes mor døde for 4 år siden og det har været så svært at være der på “den rigtige” måde. Jeg forstår jo slet ikke hvad hun gennemgår og jeg har tit følt og føler stadig, at jeg kun siger de forkerte ting og ikke er der nok. Og jeg føler mig også tit ond fordi jeg bare så meget ønsker hun bliver glad igen…så vi kan blive glade igen. Hvilket jo er mega egoistisk 🙁
    Tak. Jeg havde virkelig brug for det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke et fint og brugbart indlæg Matilde!
    Jeg har selv prøvet at blive så skuffet over nogle mennesker i forbindelse med min mors alvorlige sygdom og der blev også sorteret i vennekredsen! Det der især ramte mig var at jeg kunne gå nede i gågaden og når folk så så mig, ja så vendte de om eller gik over i den anden side af gaden!

    Kh Maria Cecilie

    http://mariacecilies.bloggersdelight.dk – en ny blog om et vægttab på 30 kilo!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Matilde, det berører mig dybt når du fortæller om din lillebror. Det gør mig så ondt, at du skulle opleve at miste. Får lyst til at give dig et kram.
    Jeg synes det er så flot, at du deler ud af din erfaring. Det er meget relevant og noget vi alle kan få brug for. Før end vi aner…..
    Knus Anja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helse Matilde

      Tak søde Anja, det varmer utrolig meget <3 Tager altid imod kram 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida M.

    Ærligt og godt indlæg. Er selv 18 år og mistede min storesøster for et par år siden – alt for ung og utroligt uretfærdigt. Så selvom alle sorgforløb selvfølgelig er personlige og individuelle, forstår jeg virkelig godt, hvordan du har det!
    Kram herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Tak for din ærlighed og fordi du har taget dig tid til at udgive det her indlæg. Det giver rigtig meget mening og er så rart at få ord på nogle af de ting, man kan gøre for at hjælpe en, der oplever sorg. Jeg har selv et par veninder, der alle har mistet deres mødre til kræft i en tidlig alder, og jeg prøver at forstå, men ærlig talt tror jeg bare ikke, at man kan sætte sig 100% ind i det, før man selv har prøvet det.. Tak for det her indlæg i hvert fald. Og for en generelt god blog!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stephanie H

    Hej Matilde,
    Jeg sidder og græder over dit indlæg, og det gør oprigtigt ondt i mit hjerte. Jeg har selv været den veninde, der skulle hjælpe en anden i gennem tabet af sin lillebror. Det er så hårdt, at det ikke kan beskrives. Men jeg ved, at jeg har en ven for livet – og omvendt. Du er uden tvivl en af de sejeste mennesker jeg kender til – du SKAL være stolt af dig selv – det er jeg sikker på dine forældre og om ikke andet din lille bror er!
    Den største krammer fra mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helse Matilde

      Tak, af hjertet tak for din fine kommentar. <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grødhoved / Grødrabat