Se videoen og vind en storbyferie for 2 til en værdi af 50.000 kroner

Kvinder der er lede ved hinanden

mean-girls-cast

Jeg elsker at være kvinde og jeg kunne ikke forestille mig andet. Jeg elsker at være feminin, jeg elsker mine kvindelige former, jeg er vild med at være kvinde. Men jeg hader at vi er intrigante, sladre om hinanden og er misundelige på hinanden. For jo, det er vi. Til tider. Nogen mere end andre, selvfølgelig.

Jeg oplevede det for nogle måneder siden, hvor jeg var til noget holdtræning. Min veninde og jeg deltog sammen med nogle andre kvinder. Med det samme kunne jeg mærke at særligt én kvinde var irriteret på mig. Jeg ved ikke rigtig hvad det skyldtes, men vi gik i hvert fald fejl af hinanden. Hun kom, hele timen igennem, med kommentarer omkring mig som person, sagde “hvorfor ser du så sur ud? Er det hårdt?“, grinede da der var en øvelse jeg havde svært ved, skubbede en enkel gang til mig ved “et uheld” og kom med andre kommentarer i den dur. Jeg blev først virkelig vred, hvilket jeg havde svært ved at skjule, det må have lyst ud af mig. Da vi var færdige med træningen og jeg gik ud til min bil, mærkede jeg en underlig følelse i mellemgulvet, som om der var noget der ikke var som det skulle være. Da jeg sad på motorvejen få minutter senere fandt jeg frem til, at jeg faktisk var ked af det. Jeg følte mig krænket og jeg følte at hun i den grad havde overskredet mine grænser og gjort mig ked af det! En kvinde jeg har set få gange og som på ingen måde betyder noget for mig. Hvordan kunne det være? Jeg har siden tænkt over episoden flere gange, vendt og drejet den. Først startede jeg med at vende det indad, jeg tænkte hvad jeg kunne have gjort anderledes, havde jeg virker provokerende? Var jeg sur fra start? Var jeg selv uden om det? Jeg er kommet frem til, at det ikke kan have handlet om mig. Det må simpelthen være noget i hende som har gjort, at hun har set sig sur på mig.

Og hvorfor er kvinder sådan imod hinanden? Måske har hun følt sig truet af mig, måske synes hun jeg var irriterende, måske tændte hele min personlighed og mit ydre hende af. Jeg kommer aldrig til at finde ud af det, for jeg gider ærlig talt ikke at spørge hende. Jeg er bare ked af at vi kvinder opfører os sådan overfor hinanden. Min kæreste rystede på hovedet da jeg fortalte om episoden og sagde: “det kunne mænd jo aldrig finde på!“. Og det kan mænd ikke finde på, for de besidder ikke den “evne” som vi kvinder gør.

Det værste er, at jeg kender følelsen selv. At være misundelig på en kvinde, som jeg finder flottere, bedre, dygtigere end jeg. Jeg kender til at sladre om andre kvinder, jeg ved hvordan jeg kan kigge på en kvinde som jeg finder irriterende. Og hvor er det dumt og hvor er det dog spild af tid. Vi er alle forskellige, vi går op i forskellige ting, vi ser forskellige ud, vi har forskellige evner og muligheder – sådan er det bare. Så hvorfor spilde tiden på at måle sig med en anden kvinde og hvorfor bruge sin tid på at være led overfor hinanden? Livet er satme for kort til den slags. Jeg vil virkelig, virkelig gøre alt for, at jeg undgår at falde i og sammenligne mig selv med andre kvinder. Jeg er nok og jeg er som jeg skal være! Og det skal være slut med at sladre om andre kvinder, det skaber dårlig energi, dårlig stemning og jeg bliver ikke glad af at gøre det – så hvorfor bruge tid på det? Hvad får vi egentlig ud af det?

Skal vi ikke være sødere imod hinanden? Har du nogle lignende oplevelser med andre kvinder? Del meget gerne og giv din mening til kende!

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’

22 kommentarer

  • Heidi

    kvinder måler hinanden, så mega dumt. hun så da bare dig som en trussel fordi du er så pisse go til der trænings shiiit 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Merve

    Hvor er det bare en træls oplevelse du har haft! Jeg tænker tit det samme (hvorfor vi kvinder er så lede ved hinanden), specielt når jeg går på strøget og shopper, eller hvis jeg har gjort lidt ekstra ud af mig selv. Jeg synes det er så ærgerligt, at vi kvinder ikke er sødere ved hinanden. Jeg er meget udadvendt og smiler til at alle på min vej, og så bliver jeg så skuffet når jeg bare for et snobbet blik tilbage fra en pige. Er et smil til en fremmed virkelig så forkert?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HØRT! Mere søster solidaritet tak! Jeg kan heller ikke sige mig fri fra at have tænkt grimme tanker om kvinder der er smukkere, slankere og mere trænede end mig, men jeg prøver virkelig at unde dem det og kigge indad i stedet for. jeg bliver jo hverken smukkere eller grimmere af hvordan de ser ud og det skaber bare rigtig dårlig karma og energi at kvinder går rundt med en konstant mistro til hinanden.
    Det er sjovt til fester også, for der er mænd super gode til bare at åbne en øk, stille sig hen til nogle andre mænd og snakke om noget simpelt. Kvinder ville ALDRIG gå alenen hen til andre kvinder i flok og bare begynde at tale for “tænk hvad de andre tænker”. Vi tror straks det værste om hinanden og det er virkelig usundt.

    Hende bitchen på dit hold har sikkert været super usikker selv og så har hun valgt den lette løsning: at hakke lidt på dig så du i hvert fald ikke følte dig bedre end hende. Det er super lavt og siger mere om hende end dig.

    Jeg stemmer for at vi er sødere mod hinanden og er virkelig glad for at du sætter fokus på det 🙂

    Anna – wonderwomanwannabe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Rigtig rigtig godt indlæg! Jeg har det sidste stykke tid gjort meget op med, at stoppe med at tænke “grimtØ om andre. Som du selv skriver, så er det spild af tid. Og så lyder det som en helt forfærdelig oplevelse! 🙁
    Jeg oplevede faktisk i går, at blive nedgjort. Ikke med ord, men med fnis og blikke. Jeg løb VM – som så mange andre – i lørdags, og i går ville jeg så gå en tur, lige for at få løsnet lidt om i de stive ben. Lad mig sige det på den måde, at min påklædning på ingen måde var gennemtænkt, jeg havde ikke make-up på, og mit fedtede går sad i en sjusket knold. Men jeg skulle jo bare gå en tur, så jeg kunne ikke være mere ligeglad.
    Mens jeg gik på en tom gade, kom to unge piger mod mig. Da de var få meter fra mig, stoppede de op, gav mig elevatorblikket, kiggede på hinanden, og brød sammen af grin.
    Måske var det ikke mig de grinte af, men jeg synes der var nogle tydelige signaler..
    Men hvor var jeg egenlig ligeglad! Jeg havde lyst til at råbe efter dem, at jeg løb 21,097 km dagen før, og jeg sgu godt måtte ligne noget katten havde slæbt med hjem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helse Matilde

      Du er fandeme sej og de piger skulle bare vide! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg er helt enig og har tit snakket med mine veninder om det. Piger skal næsten altid se hinanden an først. Jeg kan huske, hvor overrasket jeg blev, da jeg startede på Uni, og pigerne på mit hold straks fandt sammen i små grupper fremfor at snakke med alle. Det var næsten 5. klasse om igen. Man må bare prøve ikke at være sådan selv, og forhåbentligt kan det smitte af på andre. Så hav en god mandag, smukke Matilde 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lærke

    Jeg har oplevet noget lignende under en holdtræning i mit fitnesscenter. Dog ikke så personligt krænkning, som din oplevelse fortæller om.
    Jeg står altid på forreste eller næstforreste række til timerne, og denne her gang var jeg i anden række mens to kvinder stod/lå/sad foran mig til begge mine sider. Den ene, en midaldrende kvinde på min højre side, udgjorde enden af den foreste række og havde altså en del rum mellem hende og væggen (holdet var ikke overfyldt). Alligevel kommanderede hun med mig flere gange i timen og sagde “flyt dig lige!”, “ryk den der!” I en meget hård og arrogant tone. Da hun begyndte at gøre det ved hendes sidemand, og jeg ligesom kunne se situationen ude fra, blev jeg simpelthen så arrig over hendes opførsel. For det første havde hun masser af plads, og for det andet så talte hun sådan ned til mig og hende den anden, at jeg virkelig ikke synes, det kunne gå usagt hen.
    Selvom jeg ikke er den mest frembrusende type, der altid bare bruser ud med mine holdninger og følelser, så følte jeg simpelthen at jeg blev nødt til at “stå op” for mig, min medkvinde – Ja, faktisk hele centret (hehe). Så da vi pakkede sammen, mens hun stillede sin vægtstang på plads, gik jeg hen og prikkede hende på ryggen. Med hamrende hjerte og en måske lidt bævrende stemme, sagde jeg til hende, at vi alle sammen skal kunne være i centret, og hvis man beder folk om noget, så foregår det i en ordentlig tone. Kunne hun ikke finde sig i det, så syntes jeg, hun skulle træne ude i selve centret i stedet. Og at hvis hun kiggede sig til siden, så ville hun se, at hun faktisk havde en halvmeter mere at boltre sig på. .
    Hun blev så lille og paf! Undskyldte og gav mig faktisk ret.
    Jeg følte mig så empowered!! Jeg havde stået frem og sagt fra, og endda til en kvinde, der var mindst 15 år ældre end mig! Det viste sig faktisk at hun vendte 180 grader ved min konfrontation, og var ganske harmløs.
    Situationen blev – i stedet for et hak i min selvtillid – en oplevelse der forstærkede mit selvværd.

    Det er et vigtigt emne, du tager op, Mathilde 🙂 jeg tror, vi er mange der for hårde ved os selv, og de kvinder vi ser omkring os.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    Rigtig godt og meget aktuelt emne, Matilde.
    Tror det ligger i kvindens natur at “måle” sig selv med andre. Men som du selv siger, er livet for kort til at gøre ande kede af det med vilje..
    Jeg har desværre også selv oplevet ubehageligheder fra piger et par gange til træning og det gør ondt.

    kram Helene

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helse Matilde

      Hej smukke pige, du har nok ret – vi måler os alt for meget med hinanden, jeg håber det bliver bedre med alderen 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er altså sjovt du skriver om lige netop dette.

    Jeg havde en oplevelse i sidste uge, jeg skulle til mave-balle-lår hold i mit træningscenter, og det er et meget populært hold pga. underviseren. Der var simpelthen så mange kvinder, og det var helt umuligt at komme til nogle steder. Jeg finder dog en plads, stiller min stepbænk, til trods for der er en der har “reserveret” hele området med sin madras, men jeg havde virkelig ikke andre muligheder. Der var PROPPET! Jeg tænker at hvis vi rykker os lidt alle sammen, så skal det nok kunne lade sig gøre. Pludselig står der en dame foran mig og siger: “Det bliver nok lidt trangt!!!!” og hun så virkelig fucking sur ud. “Ja, kan du så ikke rykke lidt frem?” Hun vender ryggen til mig, og allerede der synes jeg det er meget ubehageligt, og føler virkelig at jeg er i vejen. Jeg vender mig om, og spørger hende bag mig, om hun mon kan rykke bare lidt bagud, så alle kan være her? Hun glor bare på mig. Rykker sin stepkasse lidt. Hun svarer mig ikke engang. Her har jeg bare lyst til at gå. Timen går så i gang, og damen foran mig bliver ved med at vende sig om og give mig de ledeste blikke, og til sidst råber jeg: “hvor fanden er det du vil have jeg skal rykke mig hen?!” hun svarer selvfølgelig ikke. Bliver bare ved med at sukke højt og kigge irriteret bagud. Efter noget der ligner 7 minutter stillede jeg min stepbænk på plads og gik min vej. Og jeg blev nemlig også virkelig, virkelig ked af det. Hold kæft hvor jeg synes det var tarveligt. Hvis damen foran mig, havde bedt hende der stod foran hende, om at rykke lidt frem, så havde der ikke været noget problem. Hun vælger bare at være en kælling overfor mig i stedet for. Selvom jeg faktisk stod der først. Jeg var virkelig målløs.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helse Matilde

      Sikke en grim oplevelse og hvor er det ærgeligt at det skulle ødelægge din træning – men jeg ville nok have gjort det samme. Det er ikke det værd at tage kampen med sådanne kvinder, hun har nok haft en dårlig dag – som så gik ud over dig! Jeg håber du får en god time næste gang 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Som tidligere event-pige oplevede jeg sommetider piger, der blev sure over den opmærksomhed jeg fik. Jeg tog det aldrig personligt, tænkte altid at det var event-pigen de ikke kunne lide, ikke mig som person. Oftest er det også udtryk for usikkerhed, så jeg kunne kun have ondt af dem. Hvor er det syndt at nogen kun får det bedre med dem selv, hvis de kan nedgøre andre..

    Jeg har også personer, som kan irritere mig. Ikke fordi de har gjort mig noget, deres personlighed er for mig bare irriterende 😀 Men så længe de ikke generer mig, så gider jeg ikke bruge min energi på dem. Nu blev du så tydeligvis generet og det var en virkelig underlig opførsel! Men tænk på, at hun ikke kender dig og hun sikkert har et større problem med sig selv end med dig:)

    Ellers så synes jeg egentlig piger er rigtig gode til at rose hinanden.
    Hilsen Nana
    http://www.nana-regalah.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tanja Gotthardsen

    Om jeg har! Og jeg orker slet ikke den form for smålighed/dårlig opførsel. Jeg møder som udgangspunkt altid folk med et smil – hvis de allerede har besluttet, at jeg er irriterende fra første øjeblik, så fred være med det. Sådan som jeg ser det, kan det ikke betyde andet, end at man ufrivilligt provokerer en andens usikkerhed.

    Men hvor lyder det frustrerende, at hende du nævner, på den måde bare bryder ind i din privatsfære ved at skubbe. Det er da enormt grænseoverskridende, og hun må have følt sig voldsomt utilstrækkelig, når hun har måtte ty til den form for opførsel. En ting er det verbale, der også er frygteligt, men korporligt.. hold nu op.

    Men jeg orker ikke såkaldt ‘tøset’ opførsel. Min gymnasietid gik blandt andet med at undgå en pige, der allerede første dag havde set sig sur på mig – jeg fandt aldrig ud af hvorfor, til trods for flere forsøg. At jeg så har haft svært ved at se mine egne kvaliteter (indtil for ca. 5 år siden), gjorde det ikke bedre. Gudskelov ved jeg idag, at jeg har et godt hoved, at jeg ser ganske tilforladelig ud, og at jeg som menneske ikke er mindre værd end andre 🙂 Men jeg har altid haft en del drenge i min vennekreds, da jeg slet ikke orker tøsefnidder. Og heldigvis har jeg også i årenes løb fået samlet en masse søde piger omkring mig, der bestemt ikke er af den fnidrede støbning – til trods for, at jeg faktisk lidt havde opgivet det der med veninder. Jeg skal dog aldrig have en arbejdsplads, hvor der kun er kvinder – det orker jeg ikke, hakke-orden and all 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vicky

    TAK for det her indlæg!
    Du har så evigt ret, og øv hvor jeg kender det!
    Inden jeg tog på, fik jeg kommentarer som “ja udseende er jo ikke alt”, “du skal ikke tro du er bedre end mig” eller “er dit tøj ikke lige stramt nok” – uden grund!
    Nu har jeg taget på, så folk burde ikke føle sig så truet, men så kommer kommentarer som “synes du ikke du burde tabe dig”, “du skal nok ikke spise det der” eller – den ene gang i fitness centeret “man kan godt se det er længe siden du har været her”, “du kommer her ikke tit hva”, “er du sikker på, at du hører til her” eller “pas nu på du ikke ødelægger maskinerne når du sætter dig på dem”.
    Så ja, ih hvor jeg kender det. Og jeg kender også til at have negative tanker. Men så er det, at jeg træffer et valg. Vil jeg nedværdige mig til at være lige så tarveligt, som dem der smed ovenstående kommentarer efter mig? Eller vil jeg smile til kvinden foran mig og anerkende, at hun er flot/stærk/sej/succesfuld, og måske fortælle hende det, i stedet for at snerre og sende dødsblikket?
    Jeg tror bare, jeg vælger det sidste, og prøver at vende tendensen.
    For ingen er så modbydelig som en gnaven kvinde, og er det virkelig gnavne kvinder vi vil være?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Matilde, du er den sejeste blogger jeg kender. Tak for dine “spot on” indlæg!
    Jeg tror netop indlæg som disse, er med til at gøre os alle mere bevidste, om at behandle hinanden godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej hvor en ubehagelig oplevelse!! 🙁 Kan virkelig godt forstå at du blev ked af det, det var jeg i hvert fald også blevet!

    Jeg har godt nok aldrig prøvet at blive behandlet sådan som du beskriver det der, men der var en dag hvor jeg (af en eller anden grund – mit andet træningstøj var vel til vask eller sådan noget) havde valgt at tage nogle ret korte shorts på til træning, og der oplevede jeg to piger der åbenlyst stod og snakkede om hvor klam jeg så ud i de der shorts. Det var heller ikke særlig rart, og jeg tager ALDRIG de shorts på igen, det er helt sikkert.

    Generelt føler jeg også tit at andre piger i centret sender nogle negative vibes hen imod mig, og at de kigger på en ubehagelig måde – som om at de dømmer mig. Men som du selv beskriver det, så kender jeg alt for godt den tanke om at man føler sig misundelig på andre. Så måske nogle piger føler at JEG sender negative vibes hen mod dem? Sådan har jeg egentlig ikke tænkt på det før.

    Der skal jo være plads til alle i træningscentret, og jeg håber godt nok ikke at der findes alt for mange af den slags k*llinger som hende fra holdtræningen, for det kan da tage træningsglæden fra enhver! 🙁

    Men husk på at vi er rigtig mange der synes du er skøn og fantastisk! Og så skidt med hende den ene der synes noget andet!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helse Matilde

      Hej søde Helle, sikke nogle dumme piger – jeg synes klart du skal tage de shorts på igen! De skal da ikke have lov til at styre hvad du tager på og jeg er sikker på at du er flot i dem 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • WORD, Matilde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Hej Matilde. Tak for et rigtig godt indlæg, jeg oplever også tit kvinder som bare er sure? Hvad sker der for det? Er de utilfredse med deres liv? Har de en dårlig dag? i Så fald kunne de lade vær med at lade det gå ud over andre og gøre noget ved det? Har de lavt selvværd – gør noget ved det i stedet for at lade det gå ud over andre glade og tilfredse kvinder.
    Smil generer smil, så vær glad, smil og se det positive i alting. Efterhånden bliver det en vane, og man føler sig mere fri end nogensinde 🙂 Det kræver lidt tilvænning, men når man først kan mærke effekten af det, bliver det svært at lade være. Så kære kvinder, SMIL!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Det tenderer jo mobning! Det synes jeg, du skal gå videre med til træneren. Du behøver ikke tage konfrontationen selv, hvis det er for svært – sådan noget er jeg virkelig dårlig til selv, men så få holdtræneren til det? “Jeg hører fra nogen af de andre holddeltagere, at de føler, du er efter dem” e.lign. Gør det.

    Jeg har ikke selv oplevet sådan noget til træning, men da jeg begyndte på mit nye arbejde som nyuddannet sygeplejerske, blev jeg virkelig set skævt til, folk skabte rygter om mig (bl.a. at jeg skulle have haft en affære med overlægen osv osv osv). Det var enormt hårdt, og det hjalp først, da der var en, der gik til min leder og sagde, at hun havde observeret mobning.

    Held og lykke!

    Kh. Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er helt rystet over både din historie Mathilde og også de historier der er i kemmentarfeltet.
    Personliogt har jeg da opdaget sådan noget fnidder tilbage i gymnasiet, men ellers er det aldrig noget jeg har været udsat for eller oplevet andre være i fitnesscenteret.
    Hvad sker der lige for folk?!
    Aner ikke om det er fordi jeg komemr fra en lille by, hvor man i større eller mindre grad kender hinanden, men det der håber jeg aldrig jeg eller nogen jeg kender bliver udsat for.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se videoen og vind en storbyferie for 2 til en værdi af 50.000 kroner