Wanna win?

Raw Chokoladekage med fyldig topping

DSC_0860Denne opskrift er oprindelig en cheesecake, men noget gik galt – så det blev altså til en kage i stedet. Afsindig lækker, syndig på den gode måde og endorfinerne bankede rundt i min krop. Den gjorde mig lidt lykkelig:

Du skal bruge (der er til 4 portioner. De er fryseegnede, så de kan gemmes):

Bund:

  • 1,5 dl. mandler (du kan riste dem kort i ovnen – det giver (sjovt nok) en ristet, lidt dybere smag,
  • 3 spiseskeer kakaopulver
  • en knivspids salt
  • 1,5 spiseske honning eller sirup

Kør mandlerne igennem en minihakker, bland resten af ingredienserne i og tryk massen ned i en form, den skal være omkring 1 cm høj.

Fyld:

  • 3 dl. cashewnødder (udblødes i 4-8 timer)
  • 3 spiseskeer honning
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • en knivspids salt
  • 3 spiseskeer kakaopulver
  • saft fra ½ citron
  • 2-3 spiseskeer vand
  • 3 store spiseskeer kokokolie

Kør cashewnødderne igennem en minihakker, tilsæt resten af ingredienserne og kør igennem minihakkeren igen. Hvis massen bliver for flydende, kan du med fordel tilsætte lidt havregryn (som lige køres igennem minihakkeren først).

Topping:

  • 2 spiseskeer kokosolie
  • 2 spiseskeer honning
  • 2 spiseskeer kakaopulver
  • lidt vanilje

Bland det hele sammen og fyld det på kagen. Stil den koldt, gerne i fryseren. Spis kagen med kirsebær, bananis, friske bær eller bare som den er: helt formidabel!

DSC_0808_Fotor_Collage

DSC_0860_Fotor_Collage

 

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Wanna win?