Roskilde ❤

3 gange RAW

IMG_9972

Her kommer 3 barer som er raw, proteinrige, fuld af gode fibre, gode fedtsyrer og helt uden tilsætningsstoffer.

Dadelbarer med chiafrø (10 stk.):

  • 75 gram dadler
  • 15 gram chiafrø (kan undlades!)
  • 2 scoop risprotein med vaniljesmag (f.eks. den fra SunWarrior)
  • 70 gram grovvalsede havregryn
  • 20 gram ærteprotein (kan undlades)
  • 50 gram nøddesmør (f.eks. solsikke, mandel eller valnøddesmør. Laves med minihakker) Du kan også bare putte 50 gram groft hakkede nødder i.
  • 1 dl. vand
  • 1 dl. plantemælk (jeg brugte havremælk)
  • 1 skefuld HUSK/frøskaller

Fremgangsmåde: dadler og havregryn blendes til en grov masse, resten af ingredienserne puttes i. Massen presses ned i en form og stilles i fryseren – tag den ud igen efter 1 times tid og skær barene ud. Frys dem gerne ned igen, så kan du tage en enkel op, hvis du bliver lækkersulten.

Brownie bar (10 stk.):

  • 150 gram dadler
  • 25 gram kakao eller carob (bruger du carob, bliver smagen ikke helt så brownie-agtig, men mere mild)
  • en skefuld kokosolie
  • 40 gram grovvalsede havregryn
  • 30 gram kokosmel
  • 30 gram ristede mandler (gøres i ovnen ved 200 grader i 5-6 minutter)
  • 1 skefuld HUSK/frøskaller

Samme fremgangsmåde, som ved dadelbarene. Fryseegnet.

Nødde bar (10 stk.):

  • 100 gram mandler
  • 15 gram græskarkerner
  • 15 gram cashew
  • 15 gram valnødder
  • 15 gram kokosmel
  • 30 gram hørfrø
  • 35 gram rosiner
  • 155 gram dadler
  • 2 spsk. carobpulver (du kan også bruge kakao)
  • 1 skefuld HUSK/frøskaller
  • saft fra en hel citron samt skallen.

Fremgangsmåde: Alle nødderne blendes til en grov mel, resten af ingredienserne blandes i. Presses ned i en form og stilles i fryseren. Jeg lavede disse barer til en kage, som jeg satte i fryseren, så har jeg til næste gang, jeg får gæster, her drysset med fint hakkede mandler:

DSC_0109 DSC_0112

FACEBOOK INSTAGRAM BLOGLOVIN’

8 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Roskilde ❤