#1 Get the ass: Hæve/sænke ben

Lillebror

IMG_8298   Min smukke lillebror som døde nytårsaften 2012/13. Mit livs sorg. Uden sammenligning. Der er rigtig mange af jer som har skrevet til mig og spurgt hvordan jeg har det i dag. Tak for jeres søde, betænksomme ord. Jeg har det godt. De fleste dage. Men der er stadig dage hvor jeg ligger i fosterstilling og hvor sorgen er så alt overskyggende at jeg intet kan foretage mig. Og det er helt okay og helt naturligt. Mange af jer spørger også hvad jeg har gjort for at komme igennem og over sorgen. Jeg er ikke igennem min sorg og jeg er ikke kommet over den. Jeg lever med den hver eneste dag, jeg kommer mig aldrig, aldrig nogensinde over tabet af min eneste lillebror, men jeg øver mig på at leve med savnet. Jeg har gået til psykolog og jeg går stadig i sorggruppe med andre søskende som har mistet. Jeg taler meget om Rasmus og jeg taler meget om sorgen. Det tror jeg er vejen frem for mig. Mine forældre og jeg græder ofte sammen og selvom det kan lyde enormt trist, så hjælper det os faktisk rigtig meget. At dele sorgen med hinanden. Jeg er kommet dertil hvor jeg (de fleste gange) kan fortælle historien om min bror uden at bryde sammen. Det er jeg rigtig glad for. Det er uvirkeligt og tragisk – men jeg har det godt. Lige for tiden bruger jeg meget energi på at tænker over, om jeg nogensinde bliver lykkelig igen. Sådan helt lykkelig nede i maven, med sommerfugle, et stort smil og en kæmpe appetit på livet, som jeg havde før. Den følelse har jeg ikke endnu, men jeg kæmper hver dag for at nå dertil – for jeg elsker mit liv og jeg har så mange gode ting til gode i mit liv. Tak fordi i stadig spørger og tak fordi i er så betænksomme og søde. Virkelig.

5 kommentarer

  • Pia

    Det er stort at du kan dele det på en så offenlig side og skrive så åbenhjertigt omkring det. Det får tårene frem her hos mig, fordi man blir rørt over dine ord. Men også fordi jeg ved hvor tung den byrde er.

    Tanker herfra 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anette

    Vil blot sende en tanke og et knus til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Hej søde Matilde,
    Jeg følger stadig trofast med her på bloggen, selvom jeg aldrig bliver den store kommentator på indlæg. Og nu hvor jeg alligevel er igang, så glæder det mig på dine vegne, at du har så meget succes med både bloggen og din instagrambruger.

    Når det er sagt, så må jeg sige: HVOR dejligt med et mere personligt indlæg. Dem savner jeg meget hos dig ind i mellem (mest i perioder). Der sidder jo et menneske bag :-)))
    Ikke at du skal krænke dit hjerte ud i hvert indlæg, men med noget ærlighed og nogle følelser bliver en blog så meget mere menneskelig.
    Det er, som du selv skriver, så tragisk, at du har mistet ham, og så i så ung en alder. Simpelthen urimeligt, og jeg har tænkt på ofte på dig. Tro mig, jeg kender til den spekulation og håbløshed i forhold til lykke og glæde, der er efter at ha mistet en man elsker. Jeg tænker tit, at jeg helt sikkert nok skal blive glad igen, men jeg til gengæld altid vil vide, at uanset hvad der sker af gode ting i mit liv, så vil de jo aldrig være helt ligeså gode – og som du siger – jeg vil aldrig blive helt ligeså lykkelig, som hvis jeg kunne dele lykken og glæden med denne særlige person. De vil altid mangle jo, og sorgen vil altid være en del af dig. Det vil den være resten af dit liv, når man først har prøvet at miste en man elsker. Det er i hvert fald min overbevisning, og så er det vores eget job at sørge for, at den ikke udelukkende definerer jeg’et. Sorg er en del af mig for evigt, men ikke hele mig. Giver det her overhovedet mening? Sikkert ikke, hvis man ikke har været der. Og thank God, for det, kan man jo sige.
    Men fuck, hvor jeg håber man en dag kan blive lykkelig. Og fuck, hvor jeg håber vi ser dem igen, selvom jeg desværre ikke er troende, så kan håbet jo flytte bjerge, siger de kloge. Og det er tit de underligste ting, der kan trøste lidt, selvom intet vil blive som før.
    Det blev en lang kommentar, men du fortjener lidt anerkendende ord (hvis man kan kalde dem det). Du er ikke alene, og hvor er det godt, at I i familien er gode til at dele både sorg og glæde.
    Kæmpe krammer herfra
    Rikke Kimie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helse Matilde

      Hej søde Rikke Kimie. Tusinde tak for dine meget fine ord. Jeg ved at du kender til smerten og sorgen og hvor har du ret – sorgen er en del af os for evigt, men ikke hele os. Sådan har jeg ikke tænkt før så tak for det. Jeg tænker også ofte at selvom jeg glæder mig til at blive gift, få børn, få en karriere, købe hus, sågar få en ny frisure – så er han der aldrig til at dele de oplevelser og øjeblikke med mig. Mine børn vil aldrig kende ham og det gør så ondt. Men jeg vil fortælle om ham så ofte jeg kan, så de vil føle at de kender ham. Bare en smule. Tak igen for din tid og dine ord, det betyder meget for mig. Jeg tænker også ofte på dig og din sorg – os der alle har den skæbne forstår hinanden og det hjælper at tale med en, som selv har prøvet det. For hvor meget andre prøver at forstå, så kan de aldrig helt forstå. Heldigvis – for det er helt forfærdeligt at føle som os. Pas på dig selv smukke pige og held og lykke fra mig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Kære Matilde – tiden læger alle sår men det tager tid og man skal give det tid. Men min erfaring er, at det bliver nemmere og nemmere at forholde sig til. Og som du skriver så er det så fantastisk befriende, at folk har lyst og tør, at spøge til ens sorg også selvom man måske bliver ked af det. Mistede min mor for 15 år siden – var gravid og ventede min første barn. Åh hvor ville jeg dog gerne have haft hun var og er en del af det. Hun nåede ikke engang at få at vide hun skulle være mormor. Men jeg ved hun kigger ned og følger med hver dag. Du må ikke gå i stå – livet er uretfærdigt men det skal gå videre på bedste vis selvom man har mistet. Mange hilsner Malene

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

#1 Get the ass: Hæve/sænke ben