Vidste du at Helly Hansen også laver træningstøj?

Når tingene vender

IMG_3195

Nu er det jo ikke fordi jeg til hverdag går rundt og føler mig direkte uheldig. Men hvis ret skal være ret: så har det ikke været de bedste år for mig. Mildt sagt. Jeg har et godt liv – fordi jeg har kæmpet mig frem til dén følelse.

Som jeg ser det havde jeg 2 valg, da min lillebror døde: 1) Ligge i fosterstilling på sofaen, falde hen, indtage offerrollen, vente på en der skulle komme og redde mig. 2) Tage mig voldsomt sammen, stå op, komme igennem dagen, finde værktøjer til at lære at leve med det enorme tab det er, at mangle min lillebror resten af min tid. Jeg valgte mulighed nummer 2. Nogle dage valgte jeg nummer 1, men generelt valgte jeg nummer 2 og gør det stadig hver dag. Du aner intet om sorg, før du har prøvet det. Jeg vidste ikke en skid før jeg prøvede det på egen krop – jeg ville aldrig byde min værste fjende den følelse af totalt magtesløshed.

Det er nu 1 år, 9 måneder og 18 dage siden at min verden ramlede. Det føles som var det igår. Det er med mig hver eneste dag – og vil være det for altid.

Da jeg fandt min lillebror død var jeg overbevist om, at jeg aldrig ville blive glad igen. Og jeg var ikke glad i lang tid efter. Men indenfor de sidste par måneder har jeg mærket en forskel. Jeg er blevet glad – gladere i hver fald. Og det afføder oftest dårlig samvittighed. For hvordan kan jeg dog grine, smile og have det godt, når min lillebror er død? Min kæreste må derfor ofte huske mig på, at min lillebror ville elske at se mig grine og have det godt igen – så det prøver jeg at huske på. For selvom jeg smiler, så glemmer jeg ham aldrig. Det er rart at jeg er kommet dertil nu, det har været en hård kamp og jeg er stolt over at jeg er kommet så langt.

Jeg smiler lidt ekstra for tiden. Min kæreste og jeg har solgt vores hus og har fået den fineste og flotteste lejlighed på hele Frederiksberg. Vi flytter d.1/11 og jeg glæder mig til at tage hul på et nyt kapitel i vores liv. Jeg trænger til at starte på en frisk et nyt sted. Samtidig er det også hårdt at skulle bo et sted, hvor min lillebror aldrig vil komme på besøg. Det er et farvel til et hus som betyder mere end som så. Men jeg glæder mig og dét fortjener jeg. Nu er det min tur til at have heldet med mig. Og det er sikkert Rasmus der har sørget for det, hvorend han er nu.

5 kommentarer

  • Kære Matilde,
    Jeg tager hatten af for din indstilling. Mistede selv min stedmor for nogle år tilbage, og det at miste en som man er så tæt med er ikke noget man bare lige finder en løsning på at håndtere.

    Jeg vil tillade mig at bruge dit indlæg i dag til at minde mig selv om at sætte pris på det jeg har her i tilværelsen og give min familie et lidt større knus næste gang jeg ser dem 🙂

    Knus fra Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Først og fremmest er jeg utroligt ked af på dine vegne over, at du har mistet din lillebror. Kan kun forestille mig, at det må være en ubærlig sorg. Du har så evig ret i at man ikke ved en skid om sorg, før man har prøvet det på egen krop. Altså sådan rigtig prøvet det. Og når man så har prøvet det, så skal man igennem en proces hvor den bearbejdes og man igen kan finde tilbage til en mening med det hele. Du siger det hele så fantastisk godt i første sætning Mathilde: Jeg har et godt liv, fordi jeg har kæmpet mig frem til det. Der rammer du bare lige hovedet på sømmet. Jeg har selv mistet min mor i år efter et sejt kræftforløb, min far er også syg og min datter blev også ramt af en kronisk sygdom. Og mange dage har jeg kæmpet mig ud af fosterstillingen, som du skriver, taget mig voldsomt sammen og med dybe vejrtrækninger (+lommeletter og min mands brede skuldre) kæmpet mig igennem dage, hvor det hele bare ikke har givet mening. Savnet er kæmpestort. Sorgen er kæmpestor, men det har også fået mig til at mærke livet. På godt og ondt. Jeg har mærket støtte fra mine omgivelser, har mistet “venner” i processen, fået andre og er kommet til et punkt nu, hvor jeg ser nye muligheder, som jeg nok ikke havde set, hvis ikke jeg havde været igennem det jeg har.
    Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med jeres nye liv på Frederiksberg. Du har SÅ meget fortjent at have heldet med dig, med det du har været igennem!

    Kh Linda

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Av. Sikke et flot indlæg. Rigtig meget held og lykke til dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Rigtig god indlæg! Jeg får helt tårer i øjnene af at tænke på, hvis det nu var min lillebror. Du har virkelig klaret det flot!
    Velkommen til København! Så kan det være jeg støder på dig i fitteren 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mange tanker herfra. Nej, man ved ikke, hvordan man reagerer på død og og hvordan man sørger, før man står i det. Ingen måde er den rigtige. Nogle dage er bedre end andre. Sorgen kommer i bølger.
    Min mor døde af kræft 25/3 i år og jeg har nok ikke rigtigt forstået det endnu. Det eneste jeg vidste og jeg ved er at for mig var det vigtigt at holde fast i hverdagen. Gå på arbejde hver dag. Jeg kunne ikke træne. Jeg blev mega oppustet. Min krop gakkede ud. Men senere var jeg klar til også at tage fat i træningsrutinen igen.

    Jeg ved, min mor vil have jeg er glad. At jeg har det godt. At jeg laver ting, jeg kan lide. At jeg godt må smile. Det er også en del af sorgprocessen, tror jeg. Tænke på hvad de ville sige til det og det. Hvordan de ville gøre i den og den situation. Hvis de var her. Om de ville være stolte af os eller glade på vores vegne. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vidste du at Helly Hansen også laver træningstøj?