Fordi det er vigtigt at se lækker ud mens man træner (i hvert fald i starten)

Om at være i konstant konkurrence.. med sig selv.

KONKURENCE

 

Jeg kan være ret latterlig når det kommer til træning. Jeg er i konstant konkurrence med mig selv. Jeg kan simpelthen ikke lade være. Jeg går totalt i blackout og har kun ét eneste fokus: træning. Jeg kan ikke tænke på andre ting mens jeg træner. Jeg kan gå og tumle med de vildeste ting, være fuldstændig knust, vred, have grædt lige inden. Men så snart jeg går i gang – lukker mit sind af. Der findes kun træning mens jeg træner.

Det handler slet ikke om dem omkring mig, dem jeg træner med eller ved siden af. Det handler om mig selv. Det er på godt og ondt. Jeg kan træne i 2 timer uden at have en tidsfornemmelse. Jeg glemmer alt hvad jeg har i hovedet – også at jeg skulle have haft handlet ind på vejen hjem, hentet noget for min kæreste, løbet ærinder og så videre. Men jeg er også glad for at jeg kan, at jeg har evnen til at lukke af. For det er det eneste sted hvor jeg kan. Nogle mediterer og lukker af for alt på dén måde. Jeg træner, løfter tungt, løber interval og udfordrer mig selv fysisk og glemmer alt andet. Det er rart og det giver luft og overskud.

Jeg tror til gengæld også at jeg pisser en del folk af med min attitude under træning. Jeg tror folk tolker mig som arrogant og  snobbet. Men helt ærligt så ser jeg det sjældent ;) I AM IN THE ZONE!

 

Skriv din mening her!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fordi det er vigtigt at se lækker ud mens man træner (i hvert fald i starten)