Én juice blir til boller og deller

Én juice blir til boller og deller (del 2)

boller

Igår kunne du læse hvordan du kan bruge pulpen fra din juice til lækre deller – i dag kan du få opskriften på lækre boller hvor du også bruger pulp fra din hjemmepressede juice.

Bollerne er koldhævede og skal stå mindst 8 timer. Jeg sætter dem altid i køleskabet natten over og laver dem fra morgenstunden. Der er til omkring 15 boller, afhængig af hvor store du laver dem.

Du skal bruge:

  • 1 liter koldt vand,
  • 50 gram gær,
  • 1 tsk. salt,
  • 3 grydeskeer olie,
  • en spiseske honning,
  • 2 håndfulde HUSK (kan undlades),
  • 3-4 håndfulde havregryn,
  • pulpen fra 1 kg gulerødder som er juicede,
  • mel til dejen har grød-konsistens. Jeg bruger en kombination af hvede-, rug- og speltmel. Knald i hvad du har, husk bare at jo grovere melet er, jo mere vil det suge mens det står og hæver og så vil bollerne ikke hæve op og blive gennembagte).

Opløs gæren i vandet og put resten af ingredienserne i. Rør dejen godt sammen og stil den i køleskabet. Næste dag (eller efter 8 timer hvis du har travlt) tages dejen ud af køleskabet og ovnen tændes på 175 grader (varmluft). Fordel bollerne med 2 skeer (som kan dyppes i vand hvis dejen hænger for meget fast). Bag bollerne til de er gennembagte (surprise) – men det er altså meget afhængigt af ovnen. I min ovn får de omkring 30 minutter.

Pulpen gør at bollerne er fugtige og lækre og holder sig friske i flere dage. Og så slipper du for at smide mad ud!

 

Skriv din mening her!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Én juice blir til boller og deller