Derfor skal du prøve crossfit (du skal ikke være bange)

Så er der endnu et indlæg om crossfit. Og inden du bliver bange (og/eller irriteret) så gør lige dig selv den tjeneste og læs med engang. Jeg vil ikke hjernevaske dig.. men blot fortælle dig hvorfor crossfit er så fedt (som det er!). Og lyt gerne til mig, jeg som i mange år kæmpede en brav kamp for ikke at blive en af de der crossfittere som altid taler om crossfit. Men det er jeg vist blevet. Jeg kan i hvert fald rigtig godt lide at tale om crossfit og jeg kan særligt rigtig godt lide at dyrke det der crossfit.
Jeg vil gerne slå et (stort!) slag for at crossfit også er for piger – og for piger som ikke er i deres bedste form. Crossfit er også for piger som ikke kan lave en pull up, tage et push up på tæerne eller som kan sjippe. Crossfit kan vitterligt dyrkes af alle! Men jeg forstår godt hvis du er bange! For det var jeg også og det kan jeg stadig blive når jeg ser dagens program og ikke fatter halvdelen af ordene på tavlen. F.eks.: HR-Pushups, Strict toes 2 bar, Hang Power Cleans og HSPU. Fuck om du forstår de ord og de crossfit slangs – instruktørene er uddannet til at forklare dig og hjælpe dig igennem dem og det er ikke pinligt at spørge! Virkelig! Jeg har endnu ikke oplevet en instruktør som ikke er sød, hjælpsom, sjov og imødekommende – de er altså rare og de er vant til at man (jeg i hvert fald) spørger mange gange om den samme ting.
Hvorfor er crossfit så fedt? Fordi du bliver presset, fordi det er dejlig konkret, fordi det er en times arbejde og så er du færdig, fordi du hurtigt bliver stærkere, fordi du kan lege, fordi du møder en masse andre søde mennesker som også er ved at tude når der står burpees på programmet men følelsen i får sammen bagefter – dén er guld værd og dén kan virkelig booste min dag og mit humør. Derfor! Prøv nu det crossfit der – jeg er sikker på at du ikke vil fortryde! Jeg vender i hvert fald ikke tilbage til træning alene i træningscenteret lige foreløbig! Jeg træner selv her og jeg synes du skal give det en chance!
For nogle år tilbage var jeg også den, der talte om crossfit hele tiden. Jeg delvist elskede det, delvist hadede det. Sidstnævnte fordi det fuckede med min personlighed altid at gå ind til en WOD, hvor jeg ikke kunne forberede mig mentalt på, hvad der skulle ske.
Senere blev de hemmelige WOD’s droppet, og et ugeskema offentliggjort. Jeg troede min lykke var sikret. Men alligevel gik det galt, fordi der simpelthen er for meget makkerarbejde og stafet. There. Asocial r us. Jeg er sgu for gammel til at stå i den der folkeskolesituation, hvor læreren siger “find sammen to og to” og man skæver rundt efter en af være sammen med. Eller stafetten hvor man konsekvent er den langsomme og er ked af at trække holdet ned.
Jeg ved udmærket, at meget af det her sker mentalt, men når jeg er presset eller skal løfte tungt, så kan jeg bare ikke rumme to fremmede mennesker, der står og venter, spotter eller råber ad mig.
Sjovt nok savner jeg af og til crossfit, men så kommer jeg til at tænke på makkerarbejdet og stafetterne, og så ved jeg, hvorfor jeg stoppede.