Nemlig.com - det gør bare mit liv meget nemmere!

Nu hvor vi alle skal til at cutte

deller

Sommeren er på vej og bikinien skal på – er du allerede begyndt at cutte? Hvis ikke! SÅ KOM I GANG!

………

Jeg får kvalme. Jeg læste forleden et blogindlæg på en blog, som jeg nok skal lade være at navngive, jeg orker ikke at starte mudderkastning. I indlægget blev der beskrevet hvordan personen nu skulle til at cutte da sommeren og den dertilhørende bikini jo er på vej. Jeg krympede mig. Seriøst. Jeg blev faktisk gal og samtidig fandt jeg indlægget ret humoristisk (ufrivilligt vel at mærke). For det der med at cutte..det er jo ikke for os helt almindelig mennesker.

Cutte betyder at man i en periode arbejder på at få sin fedtprocent ned, altså skærer ned på sit kalorieindtag. Det er et begreb som hører til fitnessverdenen – altså dem som stiller op til konkurrencer. Derfor! Du skal ikke få stress fordi du ikke cutter – du skal ikke stå på en scene badet i selvbruner i stram (og pink!) bikini og flexe dine guns. Du skal på stranden – og med det danske vejr bliver det jo højst 10 gange. Hvem fanden gider cutte for det? Jeg ser ens ud hele året rundt, der er sku’ ikke forskel på sommer og vinter her. Hvorfor bruge energi på at se anderledes ud til sommer? Jeg vil da være glad for mig selv og min krop hele året – 365 dage om året, tak.

Desuden blev jeg oprørt over indlægget på den blog der, fordi jeg mener at vi bloggere har et ansvar overfor vores (unge) læsere. Og der mener jeg ikke at indlæg med hvordan man cutter hører nogen steder hjemme. Hvad er det for noget at skrive om? Stakkels de piger som er usikre på sig selv (hvilket også inkluderer mig selv) som sidder og læser en blog og måske får opfattelsen af, at alle andre cutter. Og så begynder at tælle kalorier selv. Det er simpelthen for langt ude. Men det er så bare min mening.

Du kan til gengæld få nogle gode og sunde kalorier i denne opskrift, bage den her eller gnaske de her – med mindre du cutter, selvfølgelig.

20 kommentarer

  • Ida

    Hvor har du bare ret. Synes ikke cutte og bulke hører til hos almindelig træningsglade mennesker, her er det altså bare om at bruge sin sunde fornuft 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • @simpelsundhed

    Enig :grinning:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Tak det her indlæg, Matilde (og tak for dig og din blog, sådan helt generelt!).. Jeg har også læst et lignende indlæg på en fitness-blog – og nu ved jeg jo ikke om det er samme blog vi snakker om – men jeg blev simpelthen godt og gammeldags sur! Så sur at jeg overvejede at ‘unfollow’ den blog. Personen hér, skulle til at cutte de næste 16 (16!!!!!) uger, for at stå helt skarpt og med drømmekroppen til sommer. What-the-actual-fuck?? Personen her træner meget og spiser sundt – hvorfor fanden skal man så betale i dyre domme for kostplaner hvor man hhv ‘bulker’ og ‘cutter’ i flere måneder både før og efter sommeren? Som du siger – så er det til et HELT specifikt segment i fitness-verdenen, nemlig dem der rent faktisk SKAL stå skarpt PÅ EN SCENE til en KONKURRENCE! Alle andre skal holde sig væk fra det der! Hvad fanden er der nu i vejen med bare at tænke over måske kun at spise slik 1 gang i ugen, modsat 2, hvis man gerne lige vil tabe lidt inden sommer? (Men træner du meget og spiser sundt, så gætter jeg på, at du og din krop allerede er godt kørende, sådan rent udseende-mæssigt.). Det kan jeg egentlig godt forstå man måske gerne vil, men igen – 16 (16!!!) uger med en specifik kostplan for at cutte, for at blive sommerklar? NEJ NEJ NEJ! Sorry – jeg er fandme en bitch, når det kommer til det her, for jeg fatter det simpelthen ikke! Og jeg er ellers et meget tolerant menneske, så undskyld for galden 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Åh hvor har jeg tænkt den tanke LÆNGE! Det er en metode der er for fitnessatleter! Så dejligt du endelig tager det op 🙂 Så meget on point det her indlæg. Man bør spise og træne som man føler for 🙂 Mental sundhed er vejen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    HØRT!!!
    At ‘cutte’ er vel bare et mere fansy udtryk, og en mere striks/struktureret plan end ganske almindelig vægttab.
    Og jeg synes bestemt også det er synd for de drenge og piger, der tror de skal ‘cutte’ og være ekstremt strikse omkring deres kost og træning, for at tabe sig. Jeg synes det sender et forkert billede til mange unge, og mange får i stedet problemer/forkert tilgang til sig selv, kost og træning. Men det hører vel til dette fitnessboom.
    Men på den anden side… Så forstår jeg godt de mennesker, der vil eksperimentere med det og arbejde hårdt for deres krop. Jeg synes bare ikke at ‘almindelige’ mennesker bør gøre det. Jeg synes kun det hører til de professionelle atleter og sportsudøvere. Jeg forstår ikke, hvad der er blevet af helt almindelig gammeldaws væggtab, hvor en god og sund balance er i fokus.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes ikke der er noget galt i at cutte, hvis det er sådan man ønsker at se ud. Jeg vil give dig ret i at man som blogger, har et ansvar med hensyn til “unge” læsere og er enig i at formuleringen ” er du allerede begyndt at cutte? Hvis ikke! SÅ KOM I GANG!” – måske lige er en tand for meget.
    Men jeg selv skal ikke ligefem cutte, men jeg skal skære ned på de ting jeg har givet mig selv lov til at nyde i vinteren, for at få det resultat jeg ønsker. Jeg bruger ordet at ” cutte” selvom det reelt set ikke helt er det jeg skal. Jeg tror der er mange andre der bruger udtrykket at cutte selvom om man ikke lever på tørt kyllingebryst og broccoli i 3 måneder, men derimod bruger det udtryk for ” nu er det tid til en ny udfordring” – det gør jeg i hvert fald.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina Rex

    WELL SAID LADY! <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • christine

    Du er så sej!!! Don’t be a model, be a role model 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sissel

    Haha, du er genial :joy:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AMEN GIRL!!! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie

    Og igen; Hold nu fast, hvor jeg elsker dig og din blog! Du er da det eneste fornuftige væsen i sundhedsbloggernes verden. Al respekt her fra, Matilde. Du holder 100 pct.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    AAAAAAMEN!!!! og THANK G…. for at der stadig findes mennesker som dig derude.. MERE af dig og realistiske kvinder, frem for cutte-diæt snak-kcal tælling-hjælp jeg er tyk selvom jeg er stram som en ål opslag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha! Genialt sagt. Lige mine ord.
    Jeg vil også hellere se godt ud 365 dage om året. :joy:

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Frøken Wilson

    Gud, der blev jeg sgu lige nervøs 😀 Troede du var seriøs i overskriften! Og du har helt ret…HADER folk der dikterer, hvad andre gør eller ikke gør…”så føler man sådan, så gør man sådan”…nej! Sådan gør DU måske, det betyder ikke, vi andre føler, gør, eller bør, som du ! Og helt enig i, cutting og bulking er blevet sindsyge modeord 😀 Lidt tragikomisk egentlig..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Du har SÅ ret! Tak for din ytring – lignende er svær at finde på andre såkaldte sundhedsblogs. Jeg tænker også, at det da må være enormt usundt, at man i perioden op til der, hvor man cutter, skal spise sig større. Det er selvfølgelig under (over)kontrollerede forhold, men siden hvornår har en stofskifte haft godt af, at man skruer helt vildt op for energi-indtager for at derefter “straffe” det derefter?
    God mandag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Haha, jeg blev faktisk lige lidt sur, da jeg læste den første linje… Heldigvis ændrede vinklen sig, og jeg vil bare lige sige, at dit indlæg er et fedt indspark!

    Selv skal jeg være tyk til sommer. Jeg er nemlig blevet gravid og glæder mig nu til at flashe strutmaven 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Jeg kan godt følge dig, mht. at det at cutte hører til fitness verden og det er bevet lidt for ‘normalt’ et udtryk, men helt ærligt, synes det er trist at du ligefrem får kvalme og bliver så oprørt over det, fordi jeg synes da det er helt fair at man også tænker på hvordan man ser ud, fordi alle ved jo, at det er virkelig rart at have det godt med sin krop, og hvis det betyder meget for nogen at gå lidt ned i fedt procent synes jeg det er super fedt at de så gør noget aktivt for at opnå deres mål! Alle er jo forskellige, og det gælder om at gøre det, der gør en glad. Synes det er lidt synd at du lidt latterligører denne måde at gå efter sit mål på. Hvem siger man skal stille op i fitness for at man må cutte? Og man kan vel cutte på sin egen måde.. Er det ikke lidt jantelovsagtigt dit indlæg?
    Og skal ‘bloggeres ansvar overfor deres unge læsere’ virkelig overskygge det de har lyst til og brænder for at skrive om??
    Jeg går helt ind for at (i den perfekte verden), så er man glad og tilfreds med sin krop hele året og ikke gør forskel på tingene, men når foråret rammer, vil jeg mene det er ret normalt at man gerne vil være 110 % glad for sin krop og livet, hvilket kan være en ektra motivation for måske at skære lidt ned for kalorierne, hvilket da er mega fedt, hvis det er godt for den person! Kan ikke se problemet, og jeg synes vi skal respektere folks måde at gøre tingene på og ikke gøre grin af det.
    Med det sagt er jeg enig i, at der er for meget fokus på det forvrængede kropsbilled vi har i dag, men vi må bare acceptere at for mange, inklusiv mig selv, er det en stor velvære at være tilfreds med sin krop, og alle har deres egen måde at opnå deres mål på, for at de er tilfredse. Det er selvfølgelig synd for dem der ‘aldrig’ bliver tilfredse eller har andre problemer, men jeg synes ikke vi kan tage ansvar for dem og tilrettelægge vores indlæg efter dem. Det er fedt at høre hvad der gør andre glade, og jeg synes det er fedt at der er mange veje til success og at folk kæmper fro deres drømme og mål!!!!! 😀
    God dag 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Christina

    Hej Matilde
    Jeg er tilnærmelsesvis altid enig i dine holdninger til livet, træning, sundhed og hvad du ellers roder dig ud i at skrive om. 😉 MEN.. Du må ikke være så hård ved den danske sommer! Jeg går da helt ned med flaget, hvis jeg kun kan forvente 10 dage på stranden i løbet af den danske sommer. Jeg ser frem til 30! Mindst! Ligesom sidste år.. Så på med ja-hatten til det danske strandvejr! Også uden cut!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jenny

    Ha ha, jeg er enig i at man ikke skal skræmme os andre og navnlig ikke unge til at cutte, men hvis det skaber glæde for nogen med en cuttet krop, så lad dem da – de skal måske 5 uger til Spanien. Endelig så tænk på alle de blå vinterbadere, vi vil SÅ gerne se godt ud LoL

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Morten

    Sjovt du skriver det her – og i det her indlæg som nr. 1 skriver “Hvorfor er det du gør mere rigtigt end det jeg gør?”
    http://helsematilde.com/2014/12/10-dumme-ting-os-der-traener-skal-hoere-paa/

    Altså du må godt pege fingre ad andre, men de må ikke pege fingre ad dig.

    Har også bemærket du jævnligt hashtagger at man ikke kan stole på en kvinde med en lille røv. Hvorfor ikke? Hvorfor gå efter de kvinder, der er smukke med en lille petite røv? Okay – du kan skyde den ind under “det er kun for sjov”, men er det så virkeligt sjovt hver eneste gang? Første gang smilte jeg. Anden gang “ahhh – den har vi hørt før”. Tredje gang “øhhh – har hun et problem med kvinder med små røve?” og alle de øvrige gange “åhhh – hun ville nok gerne selv have en lille røv, det kan hun ikke få og nu har hun indset det, så er det nemmere at bashe dem”.

    Bare mine tanker her efter at have fulgt dig længe (der er også meget positivt at skrive om dig, men det må du få en anden dag. I dag er det sundt du tager dine egne skriverier til efterretning).

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nemlig.com - det gør bare mit liv meget nemmere!