Om at være ambitiøs som kvinde. Om at ville det hele.

Crossfit din bitch

image2 (8)

Det var kun et spørgsmål om tid før jeg fik dem: Blodvablerne. Når nu man er en abekat som mig som efter en times crossfit, hvor vi ikke lavede andet end at hænge i baren, går direkte ned i den nærmeste park og leger videre i en bar, så sker der det, som så smukt er illustreret på billedet ovenfor. Blodvabler som gjorde så ondt at jeg næsten græd. Mest fordi jeg ikke rigtig vidste hvad jeg skulle stille op og fordi jeg var alt for stolt til at spørge de seje, hårde gutter nede i Værkstedet. Jeg ringede derfor til min søde far som både drog omsorg (“Nåå, det var synd for dig lille skat“) og kom med gode råd.

Og ja – du skal prikke hul på dem. Ellers kan der gå infektion i. Har jeg hørt og læst. Og det gjorde jeg (av og ehwww!) og så lod jeg dem ellers være. Holdt det rent og efter nogle dage kunne jeg pille den ret døde hud af. Huden indenunder var lyserød og lidt øm, men havde det faktisk godt efter omstændighederne.

Hvad jeg lærte:

  • At jeg skal bruge nogle handsker.
  • At jeg skal stoppe når det gør ondt.
  • At 3 timer i en bar er for længe for en amatør som jeg.
  • At en pimpsten og en hudhøvn ikke er to dumme køb i Matas.
  • At jeg nok aldrig lærer at mestre dem her men sikkert vil prøve alligevel.

3 kommentarer

  • Siden  ·  Svar på kommentar
  • Av, av, av, av, av, av! Århh, jeg tror man skal have prøve de der sindsyge blodige hænder før man virkelig græmmes. Hvor er det synd for dig. 🙂 Jeg har fundet ud af, at man virkelig skal være over ens hænder, altså søge for at holde den værste hårde hud nede… Lidt hård hud er godt, men for meget ender bare galt for abekatte 🙂 1000 tak for dejlig blog, dette må være min første kommentar 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aja

    Hej Matilde
    Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt til indlægget og genkende problematikken – jeg er nemlig elite-roer, og vabler fylder en stor del af mit liv og ikke mindst mine hænder.
    Jeg kan også tale af bitter erfaring med mange, store blodvabler, hård hud og væskefyldte blærer på de mærkeligste steder efter 20-30km dagligt i en båd – du kender det sikkert efter en god lang tur i romaskinen også. Ofte skal vi ind og vægttræne bagefter, og når man tager første rep med 100kg i dødløft og alle vablerne sprænger og væsken løber ned mellem fingrene, så er livet bare træls. Og som stædig sportskvinde – så kan man jo ikke stoppe bare fordi det gør ondt i fingrene 😉

    Til gengæld er handsker no-go indenfor roning. Jeg bliver næsten spurgt dagligt “hvorfor vi ikke bare kan ro med handsker” og giver Ida ret – oftest får man bare friktionen mellem hånd og handske i stedet, og så er man lige vidt. Det handler om at opbygge et panser af hård hud gennem daglig belastning. Hvis jeg holder 3-4 dages pause fra en robåd, så kommer vablerne listende igen. Nogle har erfaring med at smøre lidt talg-creme eller Glide (som cykelryttere bruger) på fingrene inden træning, men jeg tror simpelthen det er en del af sporten og dens charme, som man må affinde sig med (ligesom det også virker til du gør 😉 )

    Jeg kan samstemme med at man skal prikke hul hvis der er meget væske i – med en steril nål og i den side som er mindst udsat for belastning/friktion. Derefter 5-10 min i blød i sæbevand og noget god fedtcreme/kopattesalve på over natten.
    Hvis den står på træning næste morgen må hånden rulles ind i sportstape, gerne med almindeligt plaster nedenunder (nemmest hvis vablerne sidder på selve fingerleddene, lidt sværere der hvor du har fået vabler, for så skal tapen flere gange rundt om hånden og man bruger let en halv meter pr hånd)

    På længere sigt kan den hårde hud også skrabes af med en skalpel, men det er godt at beholde så meget som muligt så man ikke bare starter forfra næste gang.

    Her er et billede af min hånd fra i dag – det er en af de pænere dage
    https://www.dropbox.com/s/592vnf9v964fmlj/2015-05-07%2014.03.30.jpg?dl=0

    Sympatiske hilsener fra en pige, der har levet med skalpeller og sportstape i hverdagstasken de sidste 10 år 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at være ambitiøs som kvinde. Om at ville det hele.