Medieluder

Derfor skal du i Jægersborggade

11214122_388559661335413_7601559100618357793_n

Når man inviterer mig på is, så er jeg ikke længe om at svare ja. Jeg er egentlig ret glad for is, men spiser det sjældent fordi jeg ikke gider tyre så mange tilsætningsstoffer ned i maven – derudover er min mave ikke altid glad for mælk. Men lidt is engang imellem – det er der da ingen som kan sige nej til.

Søde Julie inviterede mig på is i Jægersborggade hvor Istid ligger – et helt nyt sted som 2 ambitiøse og ret så flotte kvinder har startet. Istid er Skandinavien’s første nitrogen isbar og dét er altså virkelig lækre is! Du kan selv vælge smag og topping og isen tager kun 1 minut at lave og du kan kigge på imens! Det er faktisk ret sjovt at se på iskold nitrogen – tænker også det er en oplagt aktivitet for børn?

Isbasen hældes op i en røremaskinen og tilsættes -196 grader kolde nitrogen. Den lave temperatur gør, at iskrystallerne ikke når at krystallisere sig, og isen bliver derfor perfekt cremet og blød. Det kan både ses og smages, isen er sindsygt cremet! Isen undgår også at få tilsat tilsætningsstoffer, fordi den laves så hurtigt og den lidt tyggegummi-agtige konsistens som almindelig is godt kan have, er helt væk i nitrogen isen. Isbar forsøger at være 100% økologiske, hvilket varmer mit lille øko-hjerte. Mynten var det eneste som ikke var økologisk og dét kan jeg sku’ godt overleve!

Jeg fik en fresh mint chocolate chip og den var utrolig lækker, næste gang skal jeg spise en salty caramel!

Indlægget er IKKE sponsoreret – det er blot en varm anbefaling! Og husk at du snildt kan kværne is selvom vi har et lorte forår!

3 kommentarer

  • Louise

    Prøver lige her, da jeg endnu ikke har fået svar på mine mails. Hvad er status på de løbesko, jeg vandt tilbage i februar?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • christina

    Måske et irelevant spørgsmål når det er is vi taler om, at man bare burde nyde isen lige meget hvad, men er denne nitrogen is sundere end almindelig fløde/mælke is?
    Jeg er med på, at uden tilsætningsstoffer, så er isen alt andet end lige bedre at spise end is med mange farvestoffer osv, men tænker bare om det mon er sundre med nitrogen is? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Nitrogen blander sig ikke som sådan med isen – den er så kold, så den flyder hen over på grund af varmeforskellen. Man kan faktisk hælde det ud over sin hånd (ikke i store mængder) og se det flyde af uden at ramme. Det er lidt ligesom med vanddråber på en varm kogeplade.
      Desuden er atmosfærens luft 72% nitrogen, så det er ikke noget vi tager skade af – jeg spiser Istids is uden at tøve! 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Medieluder