vege-otto

Om at være ambitiøs som kvinde. Om at ville det hele.

image1 (11)

Indlægget her har været længe undervejs. For det er virkelig noget, som jeg har tænkt over længe. Jeg tror det udsprang af, at jeg en morgen så Go’ Morgen Danmark hvor der var to unge piger i studiet som fortalte om deres virkelig travle hverdag og hvordan deres familie og venner bekymrede sig for dem. Og det er noget som jeg selv kan nikke genkendende til.

Jeg oplever tit, virkelig tit, at folk omkring mig stiller spørgsmålstegn ved den måde som jeg har valgt at leve på. Om jeg ikke har for travlt, har for meget at lave, træner for meget, spiser for kontrolleret, sover for lidt, laver for mange aftaler i rap, har for lange dage. Og de har da ret – jeg har enormt travlt. Ligesom så mange andre. For jeg vil gerne nå så mange ting som muligt! Og hvad er der egentlig galt med det? Jeg vil så gerne nå så meget som jeg kan, mens mulighederne er der. Jeg siger ja til det meste jeg får tilbudt (velovervejet, selvfølgelig!) fordi jeg tænker: “det er nu jeg har mulighederne for det!“.

Jeg vil ikke sidde på plejehjemmet som gammel kone og tænke, at jeg lod for mange muligheder passere. Jeg vil sku’ da gribe alle dem jeg kan, udnytte at jeg har og får så mange muligheder og tilbud, at jeg fysisk kan gøre (næsten) hvad jeg vil. Jeg tror at jeg har fået det mere på den måde, efter jeg har oplevet at mistet et menneske som stod mig nær. Jeg ved ærlig talt ikke om jeg er her imorgen – jeg har oplevet døden så tæt på. Jeg har oplevet at døden ødelagde mit liv i en lang periode, overraskede mig og væltede min verden fuldstændig. Derfor tror jeg, at jeg i højere grad end så mange andre, gerne vil have det hele ud af det. Forstået på den måde, at jeg gerne vil leve mit liv “som var denne dag den sidste“. Uden der skal gå alt for meget amerikansk film i den.

Det er en stor styrke som jeg har fået med mig i mit liv, men det er også hårdt at bære dén viden med mig: at livet kan slutte så pludseligt. Det kan godt være svært for mig at slappe af og lave ingenting. Jeg har sat mit vækkeur hver eneste dag efter min lillebror døde. Fordi jeg ikke vil gå glip af noget. Jeg kan ikke klare tanken om at sove til længere end 8.00. For ellers føler jeg at dagen er gået og jeg intet har fået ud af den. Det er klart noget som jeg skal arbejde med – derfor prøver jeg at have dage uden nogle planer. Det lykkes engang imellem. Men generelt vil jeg gerne lave så meget som muligt, udnytte de muligheder og tilbud som jeg får, møde de mennesker jeg kan, tage til de fester som jeg bliver inviteret til, smage forskellig mad, rejse, cykle København rundt.

Men jeg tror også det er en balance. En balancegang som jeg skal lære at mestre, så det ikke ender med stress. For du kan jo ikke leve hver dag, som var det den sidste. Sådan er livet bare ikke, sådan hænger det ikke sammen. Men jeg kan godt lide at have travlt, jeg kan godt lide at lave mange ting, have mange bolde i luften. Det gør mig glad at lave mange ting, det giver mig energi. Men det er hele tiden en balance – som sommetider tipper og gør mig stresset, presset, sur og tappe mig for energi.

Kender du det? Og hvordan finder du en balance som fungerer for dig og dit liv?

8 kommentarer

  • Lene

    Well… Der er ikke noget galt med at ville (have) det hele. Jeg vil også karriere, familie,venner, sport, kultur, min hund osv. Man skal bare passe på, at man ikke spænder buen hårdere, end at man også har det rart undervejs – og at man ikke ender med at gøre det hele lidt halvskidt, fordi man vil det hele på en gang.
    Jeg har skåret ned og skåret fra på nogen ting – som jeg så regner med at skrue op for igen, når fx mine børn er blevet større og har mere brug for venner og mindre brug for mor 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mai

    Hvor har du ret Matilde. Jeg har det på præcis samme måde. Jeg har altid travlt, men det er med ting jeg elsker, og som gør mig glad. Min omgangskreds forstår heller ikke altid, hvordan jeg klarer det, men for mig er det en prioriteringssag.
    Og når kroppen eller hovedet ind i mellem siger fra, så sover jeg længe eller tager en dag på sofaen 🙂 Jeg er heldigvis blevet bedre med tiden til at lytte til min krops signaler om sommetider at tage en slapper..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Virkelig godt indlæg, som nærmest sætter ord på den måde, jeg har det på. Jeg fik konstateret kræft sidste år og siden da har jeg haft det på samme måde. Man ved aldrig, hvornår ens tid er slut, så det gælder om at få så meget ud af den som muligt. Og det er fandeme svært og virkelig hårdt også at have det sådan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Jeg kender det alt for godt. Jeg ville have det hele og så endte jeg med svær stress som næsten førte til en svær depression. Heldigvis greb min lærer ind og der fik jeg hjælp. Jeg vil stadig have det hele men er blevet bedre til at vurdere hvad der er værd for mig, så går jeg all in med hele hjertet – og hvis der er andre ting som jeg ikke ved om er værd for mig, tager jeg selvfølgelig chancen.

    For eksempel var jeg altid frisk på bytur i hver weekend for jeg altid tænkte at det var måske den sidste, men efterhånden drænede det faktisk mig for energi for jeg personligt er ikke så vild med bytur da jeg kan ikke håndtere det overfladiske snak og alt det der, så ændrer jeg det og er mere frisk på privat fest. Men jeg synes at det er så sejt det du gør, og det beundrer jeg dig for – men pas på dig selv. Det er ok at ikke tage det hele. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kender det så godt!
    Det er en sær balancegang, som jeg aldrig tror, jeg 100 % lærer at mestre. Jeg øver mig i at finde balancen hver dag. Men jeg er blevet bedre til det, for jeg har oplevet, hvad der sker med mig, når der er alt for meget på programmet.
    Måske vigtigere i relation til det med at leve hver dag, som var det den sidste, så synes jeg faktisk også, dage, hvor jeg netop har ekstra tid – til at glo ud af vinduet, til at gå en lang tur, til at spise morgenmad i en time, til at kramme lidt ekstra – det er de bedste. Og derfor ved jeg, at jeg ikke skal stramme buen for hårdt. Nogle gange er et nej til andre også et ja til en selv – selvom man selvfølgelig ikke skal sige nej hver gang. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Miriam

    Ej hvor sjovt – Jeg har det fuldstændigt modsat af dig. Jeg synes at mit liv er alt for kort til at skulle stresse og forsøge at nå 10 forskellige ting på en gang. Jeg hader at stresse og får meget mere livskvalitet ud af at gøre få ting i mit eget tempo frem for at forsøge at skulle “nå det hele”.

    Nogle gange slår tanken mig da også om man burde være aktiv i nogle flere ting. Men i de perioder hvor jeg har været det har jeg bare også samtidtig kunne mærke at min livsglæde er faldet gevaldigt.

    Men det er meget interessant at se på det fra din synsvinkel også 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Puha – er nok i midten af ‘begge fløje’ om man vil.
    Har i mange år – i sær, desværre på det arbejdsmæssige plan, rendt rundt og sagt ja til alt og endte med stress.

    I dag siger jeg aktivt nej til ting jeg ikke gider elelr hvor jeg VED jeg kommer til at sidde og trippe for at nå videre til noget jeg hellere vil. DET er mit liv for kort til.
    Men jeg er så meget enig i, at jeg skal have en på opleveren hver dag! Og kan rigtig godt forstå – med alt det du har været igennem, at du drøner der ud af. Bare du også husker ‘at leve også er af slappe af’ :o)
    Ha en SKØN dag!!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

vege-otto