Jeg er så prollet

Om at være venner med sin X

IMG_6566

O og jeg gik fra hinanden i slutningen af januar og vi har ikke været uvenner på noget tidspunkt. Vi var kærester i næsten 7 år og bedste venner. Og det er noget som vi begge gerne vil holde fast i – derfor ses vi stadig. O har købt en lejlighed tæt på min og vi ses jævnligt. Det er hyggeligt, sjovt, dejligt og svært. Jeg er så glad for at jeg har fået lov til, at beholde ham i mit liv. For han er den sødeste og dejligste fyr jeg kender og han har en helt særlig plads i mit hjerte.

Jeg havde egentlig aldrig troet, at jeg kunne være venner med min ekskæreste – men jeg er virkelig glad for at vi kan. Det kan også være svært og udfordrende – der er ting som vi ikke taler om, fordi det vil gøre for ondt. Der er ting som jeg ikke vil vide – og sådan har han det sikkert også. Men vi kan være venner, bruge hinanden, støtte og hjælpe hinanden på samme måde, som da vi var et par. Og det sætter jeg stor pris på. Det betyder virkelig alting for mig.

Kan du være venner med dine ekskæreste(r)?

10 kommentarer

  • Sabine

    Jeg er også venner med min ex. Vi har mange fælles venner og det føles naturligt, at vi skal være i hinandens liv og kunne snakke om stort og småt, som vi altid har gjort. Vi har altid været hinandens støtter. Jeg tænker dog, at det vil være udfordret den dag en af os finder en ny. Den nye person skal jo også respekteres.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Det er simpelthen så flot af dig at du deler disse personlige ting. Jeg nyder i hvert fald at følge din blog, fordi du virker så ærlig altid. Stemmer for at flere skal være bedre til at droppe glansbillede-facaden – så tak til dig Helsemathilde.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Det er så dejligt, at du er så hudløst ærlig, Mathilde! Det er derfor jeg, og mange andre, elsker at læse din blod. 🙂

    Jeg er (desværre (ikke)) venner med min ex i dag. Det sluttede meget brat efter 5½ år sammen, og jeg har meget skuffet over den måde han sluttede forholdet på. Heldigvis kan jeg nu tænke tilbage på vores minder sammen, med et smil. Men jeg har ikke i sinde om nogensinde at komme i kontakt med ham igen, ej heller tilgive ham for det svigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Min ekskæreste og jeg prøvede, og det varede da også i nogle måneder, men lige så snart jeg fandt en kæreste og han fandt en kort tid efter så ophørte det og vi snakker slet ikke sammen mere.. Ikke fordi en af os stadig gerne ville den anden, men fordi vi på et tidspunkt var nødt til at komme videre med vores liv og det kunne desværre ikke indkludere hinanden..

    http://www.bottledindenmark.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andrea

    Min x og jeg så faktisk hinanden op til flere gange efter bruddet – både af lyst men også fordi der var flere formelle ting der skulle ordnes. Ligeledes har vi tit skrevet sammen og har været til koncert sammen også selvom jeg fik en ny kæreste. Men nu hvor jeg ser tilbage så kan jeg godt se at han stadigvæk havde følelser i klemme. Han har i dag (3 år efter) fået barn og er kommet videre og synes det er fantastisk for ham. Men kontakten imellem os er mere eller mindre stoppet. Ikke at vi er uvenner men på et tidspunkt kommer man videre med hvert sit liv. Jeg ser os stadigvæk som værende venner og ved at jeg til enhver tid kan kontakte ham og omvendt af den ene eller anden grund. Så i min optik kan man godt være venner med sin x 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hvor er det bare dejligt, at I stadig kan være venner!! Jeg fik også opbygget et mega godt forhold til min eks efter 3 år sammen. Desværre er hans nye kæreste meget jaloux og vil ikke have vi taler sammen, derfor er vores venskab desværre gået helt i vasken. Han var også min bedste ven og savner det vi havde sammen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • katrine

    Kære Mathilde, det lyder virkelig som en gave at I kan være venner? Hvis I da stadig er det, da det jo kan have ændret sig siden indlægget. Men, jeg undrer mig, hvis han er så god en ven og støtte og dejlig at have i dit liv – tæt på – i bor jo tæt på hinanden og ses ofte, hvor gik i så fra hinanden? Du har sikkert en god grund, jeg kan bare ikke tænke mig til den!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fik vist dette indlæg i “du vil måske også kunne lide”. Og genlæste det lige.
    Set i lyset af nylige indlæg.. er I egentlig stadig venner/bekendte? eller har I overhovedet ikke kontakt nu?

    Jeg synes det er svært, men muligt.. nogle gange.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helsematilde

      Nej vi taler ikke sammen længere og har ingen kontakt. Det var umuligt for os, desværre.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er så prollet