Lidt fra min mande-hade-liste

Ferie betyder ikke træningsfri i min verden

11412319_396470390544340_3520794016786874483_n

Jeg har lige været i Hamborg med min dejlige mor – en tur jeg slemt trængte til! Det var så rart at komme væk fra flytterod, ekskæreste, bogskriveriet og det faktum at mit liv er et stort kaos pt. Vin, mor-tid, shopping og solskin hjalp gevaldigt på humøret og mit energiniveau.

Og min mor kender mig, efterhånden. Og hun ved også at jeg bliver en hel del nemmere at være sammen med, hvis jeg får trænet, svedt, får alenetid, får brugt mig selv. Derfor havde hun været så snedig at finde et hotel med fitnessafdeling. Dét er kærlighed!

Jeg trænede 3 gange mens vi var i Hamborg, altid om morgenen mens min mor stadig sov og faktisk slet ikke opdagede at jeg var væk. En af dagene løb jeg rundt på Alster, som er en sø i Hamborg og som var en længere tur end jeg lige havde regnet med. Men en virkelig lækker og smuk rute, så den kan jeg varmt anbefale, hvis du skal til Hamborg engang.

Jeg kender flere som holder helt træningsfri når de er ude og rejse. Det kan jeg ikke – og det handler ikke om at jeg gerne vil have forbrændt nogle kalorier (fordi mit indtag af mad er væsentlig større, når jeg er ude og rejse!), det handler ikke om at jeg er bange for at komme ud af min gode form. Det handler helt simpelt om, at jeg ikke kan undvære det. Det er mit frirum! Og så synes jeg desuden at det er rigtig sjovt at træne andre steder, i andre lande.

Hvis du ikke bor på et hotel med fitness kan du jo altid træne selv! En af dagene løb jeg på løbebånd (kan erstattes med løb i det fri), lavede 3 stationer med burpees, lunges og push ups – dem skiftede jeg så imellem. Jeg sluttede af med 20 air squats, 20 atomic sit-ups og 2 minutters planke. Det behøver ikke være så svært!

Træner du når du har ferie?

5 kommentarer

  • Ragnhild

    Jeg træner også helst, selvom jeg er “på ferie” eller “på forlænget weekend”. Det mindste, man/jeg kan gøre, er, at tage sine løbesko med sig. Selv en lille løbetur på 3-5km kan lige give en det frirum, som man har brug for. Man får rørt sig, kommer i gang, kroppen kommer i gang og man er derefter klar til dagen og til at være til stedet for dem, man er sammen med. Og som du også siger, så kan man jo sagtens udføre noget let styrketræning uden at skulle ud og finde et træningscenter. Man skal bare bruge sin kreativitet – og så bliver det jo faktisk også bare endnu sjovere 🙂

    Hvis jeg ikke har mulighed for at få trænet – på den ene eller den anden måde – bliver jeg enten rastløs eller dvask/doven/træt. Så for mig er træning/motion helt klart også et vigtigt element. Både til hverdag og på ferie. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Hvad mener du helt præcis med, at du lavede 3 “stationer”? 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Matilde 🙂 Jeg har et spørgsmål som måske kan virke lidt anklagende/kritisk, men som kun er ment godt. Også fordi jeg oprigtigt er interesseret i hvad du tænker om det. Tror du, at du træner også for at “flygte” fra svære følelser, eller få fokus væk fra dem? Det at du får det så dårligt og måske bliver stresset af ikke at træne – jeg tænker bare, at måske er de følelser rent faktisk vigtige at kigge på og øve sig i at rumme? Den dag du f.eks bliver gravid skal man jo helst ikke træne så meget, for eksempel, fordi det udløser hormoner som stresser barnet og kan gøre modersmælken sur, og når man får egne barn kan man jo ikke træne så meget. Og det vil så sige at hvis man ikke arbejder med de følelser man måske flygter fra eller finder ubehagelige, vil den irritationen kunne komme op i situationer med barn (for eksempel) fordi man ikke lige får lukket op for ventilen og trænet.. Eller i andre situationer hvor man ikke har mulighed for at træne lige så meget. Tror du, det vil blive et problem for dig? Du har helt sikkert hørt noget lignende før.. Jeg har bare tit tænkt over det, at det måske kan ligge et flugtmønster under al den træning.. Når det er sagt, har jeg også fuld forståelse for at træningen er en stor glæde, og at det også er en stor del “sundt stress” og også afstressende på nogle måder. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jenny

    Altid. Jeg bliver også svær at være sammen med, hvis jeg ikke træner, alternativt bevæger mig rigtig meget. Jeg har gået rundt om Alter, det var nytårsaftensdag, og jeg havde brug for at bevæge mig, turens længde kom også bag på mig.
    Maria, hvad mener du med at man ikke kan træne som gravid? Jeg kender flere kvinder, der træner som gravide, de holder sig bare fra de helt tunge vægte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maria

      Hej jenny 🙂 Jeg mener bare, at man ikke burde træne så meget som man plejer – fordi, hvis det bliver for stressende for kroppen, udløser stresshormoner osv, vil det også blive meget stressende for barnet. Og mælkesyre gør f.eks modersmælken sur, osv, og så kan det give kolik, mavesmerter hos barnet etc. Men det er ikke dermed sagt, at man ikke kan træne, selvfølgelig, det er jo klart det er godt at mor er i aktivitet osv! – men jeg tror bare man skal være meget bevidst om hvor ofte, hvor hårdt og hvor tit man træner, og af hvilke årsager man gør det. Hvis det (ubevidst eller bevidst) er for at dulme noget psykisk, tror jeg bare man skal kigge på det man dulmer, i stedet for at træne som et slags “kontrolmønster” for å undgå ubehaget ved ikke at træne.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt fra min mande-hade-liste