Jeg laver aldrig mad

Elendig til at modtage en kompliment

 kompli

Jeg ved ikke om du kender det, men jeg oplever det tit. Jeg giver en person en kompliment, det kan være møntet på tøj, make-up, hår, træningsrelateret (årh ja lavede du lige en headstand push-up i luften?!) eller hvis en person har gjort et godt stykke arbejde, sagt noget pænt til en anden, whatever. Jeg er ret god til at give komplimenter, det gør jeg flere gange dagligt. Men jeg er elendig til at modtage dem selv.

Forleden dag mødtes jeg med Nina Q som sagde “Hvor ser du bare godt ud i dag!“. Og gæt hvad jeg svarede.. Noget i retningen af: “I dét her? Ej det kan du da ikke mene..det er bare afslapningstøj jo. Og jeg nåede altså ikke lige at gøre noget ved mit hår“. Jeg kom til at tænke over det nogle timer efter og det ærgede mig virkelig, at jeg ikke i situationen kunne have sagt “Hvor er du sød, tak!“. I stedet for at undskylde lidt for mig selv og feje komplimenten, som jeg lige havde fået, væk på sådan en afvisende måde. Hvorfor er det så svært? Hvorfor er det så svært bare at sige “Tak!“?

Måske har det noget med den forbandede jantelov at gøre, måske er vi opdraget til at vi ikke skal tro at vi er noget. Jeg vil, næste gang jeg bliver komplimenteret, tage imod det med glæde og sige “Tak!“. For det er faktisk også sårende (og lidt irriterende) at give en anden en kompliment og så blive mødt med et: “Hvad taler du om? Skal du have briller?“.

Jeg vil øve mig på at modtage komplimenter og jeg vil forsøge at tage det som ros og bruge det aktivt i forhold til at bygge et bedre selvværd og en bedre selvtillid op.

6 kommentarer

  • Michelle

    Lækkert shout out! Du har helt ret!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gør det samme altid! Og ja, det er faktisk lift uhøfligt at svare på den måde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Vi må oprette en “lær-at-tage-imod-et-kompliment” skole. Jeg tror, der er mange, der har det som du.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Jeg har det på præcis samme måde! Jeg går gerne hen og siger til en helt fremmed person, at hun/han har pænt hår, hvis det er det, jeg mener. Men så snart det kommer til, jeg selv skal modtage dem, kommer jeg for det meste til, at sige: “Undskyld” og ikke bare tak. Min faster og onkel nævnte også til min konfirmation, at jeg skal lære, at sige tak fremfor undskyld, så det er helt sikkert noget, jeg vil blive bedre til!!

    Ha’ en fantatisk dag! Du kan da lige få et kompliment med på vejen- er du gal jeg elsker din blog, ikke nok med vi minder utrolig meget om hinanden (på nær alderen og et par småting), er du også UTROLIG smuk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Matilde Trobeck

      Hej Rikke. God stil – det er jeg glad for at høre at du gør! For det kan virkelig redde ens dag, når andre gør det 🙂 Jeg er glad, rigtig glad for, at du kan lide at læse med og hvor er du sød at komme med det søde kompliment – det gjorde lige min aften bedre 🙂 Tak og god aften til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg laver aldrig mad