The Cookie Monster

Om at gå ind og ud af kærestesorgen

loveoli

Tilbage i januar gik min daværende kæreste og jeg fra hinanden. Intet nyt under solen der. Det har jeg skrevet en del om her på bloggen, kald det gerne terapi. Det har i hvert fald hjulpet mig. Forleden talte jeg med en veninde som i en anden kontekst sagde: “Ej men nu har du da ikke kærestesorg længere, vel?“.

Det blev jeg ked af, og det fik mig til at tænke. For selvfølgelig er jeg ikke i den dybe kærestesorg, som jeg var i starten. Den fase hvor jeg græd hver dag, ikke rigtig spiste, drak vin de fleste aftner, hørte sørgelig musik når jeg skulle sove, hvilket jeg sjældent kunne. Jeg er ikke længere i den fase hvor mit hjerte gør fysisk ondt, hvor jeg har ondt i maven, hvor jeg kigger på gamle billeder, kigger på minderne (ja muligvis også lidt ynkeligt). Heldigvis, for den fase var virkelig hård og den tog på kræfterne, overskuddet, energien, den tog på mig.

Men jeg er i en fase, en fase som jeg ikke kan huske at jeg har været i før. Jeg kalder den for “Indse at det er slut“-fasen. Og det er så den fase hvor jeg skal indse at vi ikke skal være kærester mere, at vi ikke ender sammen, får børn, køber et hus, bliver gamle sammen. Jeg skal indse at jeg ikke skal være sammen med den mand, som var hos mig i mit livs krise, manden som kendte min lillebror så godt, og som min lillebror elskede. Jeg skal ikke være kærester med min allerbedste ven, ham som kender mig allerbedst. Ham som engang elskede mig ubetinget. Jeg er i den fase, hvor jeg skal finde mig selv, populært sagt (og hvordan gør man lige det!). Hvor jeg skal indse at alle de drømme og tanker jeg havde sammen med min ekskæreste, ikke bliver en realitet. I hvert fald ikke sammen med ham.

Dén fase, som jeg befinder mig i lige nu. Dét er den værste. Jeg aner ikke hvor længe den varer, men den er hård. Jeg kan ikke græde mere, jeg kan ikke drikke mere vin for at glemme det. Jeg bliver nødt til at face denne fase, som jeg befinder mig i lige nu. Jeg bliver nødt til at skabe mig nogle nye drømme, gå efter nogle andre ting, affinde mig med at der er nogle ting i mit liv, som ikke bliver som jeg havde forestillet mig. Hvilket sjældent sker, faktisk.

Jeg håber at mit nye liv viser sig at være det helt rigtige for mig, jeg håber at jeg får nye drømme som jeg har lyst og energi til at forfølge. Og så håber jeg aldrig at jeg skal være i kærestesorg igen.. 🙂

10 kommentarer

  • Tina Andersen

    wauw spot on! Min kæreste gik fra mig i februar og er præcis i samme fase.. Og det er slemt! Ikke tude slemt men trist og ensomt slemt! Kan slet ikke forestå at min bedste ven virkelig ikke kommer tilbage og tager tit mig selv i at tænke på ting det kunne være sjovt at gøre/se sammen.. Har også vennerne der synes at nu må det da være tid til en ny kæreste.. Men nej.. Og Sam Smith bliver også stadig trukket frem når der virkelig skal selvpines Tak fordi du satte ord på det er rart at kunne relatere til både træning og det her!
    Mvh Tina

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det rørende. Der faldt sørme en lille tåre. Ingen kan sætte bestemt tid på sorger… af den ene eller den anden art. Det skal mærkes og føles. Hvor er det spot on, som du beskriver det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helene

    TAk for at sætte ord på dét, jeg også gennemgår.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Tak fordi du sætter ord på det jeg ikke kan. Efter 12 års forhold er det slut. Huset er solgt og der er sagt farvel. I en alder af 28 år føler mig tom, tom indeni. Det er ynk, men fuck hvor gør det ondt. Alle drømme om børn, familieliv osv. Føles håbløs, men mon nogensinde finder en igen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • liva

    fint skrevet! du er da kommet så langt og er bevæget dig ud på den ‘anden side’ af sorgen. husk nu også, at livet er her og nu – det nytter ikke noget at drømme om fremtiden hele tiden og spekulere på, hvad der vil ske. nyd livet, dagen, sekundet og dig mærk dig selv i det. Rejs gennem livet med dig selv. <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Jeg elsker sociale medier og at du deler dine tanker Matilde – lige præcis disse tanker – lige præcis idag. Jeg føler jeg læser mine egne tanker på skrift. Ligesom Kathrine også udtrykker det. Hvis jeg havde læst det for 2 mdr siden ville jeg ikke kunne have spejlet mig i det. Det kan jeg idag.
    Mit liv og jeg bevæger os lige på grænsen mellem 9 års forhold (med beslutningen om børn, købelejlighed og evig kærlighed til hinanden) og nu at være gået hver til sit for en stund. Den berømte ‘pause’ kan man nok kalde det (det har jeg aldrig prøvet før!)
    Jeg elsker ham, han elsker mig, jeg vil stadig gerne alle de ting, men noget i mig tvivler og det er gået ud over den ubetingede kærlighed, som jeg før har følt for ham, og som du også beskriver Matilde. Hvor fanden blev den lige af? Det prøver jeg at finde ud af, mens jeg forsøger at indse at der venter lige præcis den fase, som du nu er i Matilde – den hvor jeg skal finde mig selv. Lyder simpelt, men det er sgu da svært? For jeg er jo lige HER, men hvem og hvad er jeg, når jeg bare er MIG? Uden ham i mit liv.
    Jeg kæmper for ikke at lade mine tanker kredse sig om min alder – 27 år. Hvorfor synes det mere skræmmende at skulle stå alene nu, når tankerne først lander på min alder! ?
    Det er en proces, og lige meget hvad der sker, så skal det nok gå – på den ene eller den anden måde. Det ved jeg – for os alle sammen 🙂
    Tak for din ærlighed og at du deler det Matilde – vi ses måske i svedig tilstand Crossfit CPH en dag – det er go terapi!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Benny Horsleben

    Hej Piger,

    Ved godt at det er et “pige”-site men jeg så lige overskriften på FB fra en af mine venner og måtte da lige læse.

    Kan fortælle at vi mænd har det på samme måde. Jeg sætter godt nok ikke stille musik på. Det med at være alene var det væreste – prøvede at tænke på andet end den dumme kælling (hvilket jeg naturligvis ikke mener). Hun var jo mit lys – vi skulle gribe hinanden når noget gik galt, være der for hinanden og nyde tosomheden sammen.

    Det skal nævnes at jeg er 44 og volvo, villa og vovhund har jeg været igennem. Dette liv kunne jeg ikke – jeg måtte sige stop. Jeg mistede mig selv mere og mere. Efter 17 år måtte mine 2 piger og X-kone betale den pris der hedder skillesmisse. Tro mig jeg lever stadigvæk med skyldfølelse efter 6 år.

    Et par år efter møder jeg en sød pige. Jeg bliver teenager og mærker bobler i min krop – yes jeg er forelsket. Vi gør de ting “unge” mennesker gør og vi nyder livet sammen. Pludselig en dag flåes halvdelen af mit hjerte ud – prinsessen vælger at stoppe. Jeg er målløs – dette var sgu da ikke en del af planen. Sidder tilbage med den føelse I beskriver så fint.

    Hvad nu????

    Vælger at være social og knokle på jobbet – prøver at få hende ud af hovedet men hun fiser hele tiden rundt deroppe. Den der nye og ukendte fremtid – som sagt hvad nu???

    Ja undskyld pennen og tankerne tog styringen.

    Held og lykke til jer alle derude.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Tusind tak. Wauw. Min kæreste gik fra mig efter 6 år, fordi han havde brug for at være alene. Jeg er 25, og det skal nok gå det hele. Men ja, du beskriver mine følelser så uhyggeligt godt. Har lavet mig en kop te med mine tanker hos dig – og alle andre, mænd som kvinder, der går igennem sådan en periode. Tak, fordi du delte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeanette

      Hej Karina,
      Det lyder præcis som det jeg står i nu – Jeg ved ikke, om du ser denne kommentar, men kunne du have lyst til at skrive med mig? Jeg ved det lyder lidt underligt, men jeg har virkelig behov for at snakke med en, der er gået igennem det som jeg står i, og dit lyder spot on..

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Susanne

      Hej Jeanette.

      Jeg så at det kun er 4 måneder siden du har skrevet en kommentar til Karina. Ved ikke om du nogensinde har fået et svar tilbage.
      Jeg vil bare skrive til dig og fortælle at jeg også står midt i en skilsmisse og virkelig mangler nogen at dele de svære tænker med. Jeg har prøvet at søge på nettet, men kan ikke finde et forum, hvor det er muligt at skrive sammen med andre der står i denne situation.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The Cookie Monster