Selvoptaget?

Jeg er en beskidt lille pige

11816995_10206045760995567_4664521657858180477_n

I hvert fald når jeg træner crossfit. Og jeg kan ret godt lide det. Og det er underligt, for ude i den virkelige verden spritter jeg ofte hænder, jeg rører aldrig ved noget inden i en bus eller i metroen, jeg vasker hænder hver gang jeg skal spise og jeg har engang holdt mig i en hel uge på en spejderlejr, fordi der kun var das. Jep – jeg er ret prinsesseagtig. Noget jeg også altid er blevet drillet lidt med, fordi jeg altid har håndsprit med i tasken og nærmest ikke lavede andet de første par år jeg var på Roskilde.

Netop derfor kan jeg godt lide at have ét sted, hvor jeg kan svine mig selv til. Det lyder underligt – men dengang jeg var barn tænkte jeg hverken over græspletter på knæene, mudder under neglene eller mælkebøttesaft i håret. Det var fedt! Og jeg tror stadig at jeg har et behov for at være beskidt, et sted hvor det er lovligt og ikke bliver set ned på. Og det gør det ikke til crossfit, hvor alle i forvejen sveder, savler (jep det kan ske!) og er smurt ind i kalk og hvad man nu ellers kan være heldig at få smurt udover sig, når man ligger og tumler rundt på gulvet.

Måske er det fordi der ikke er så mange rammer og ting man skal leve op til, lige mens man træner. Alt er nærmest tilladt – folk undrer sig ikke over hvis man stønner højt, råber “fuck” eller sparker til en wallball under en træning (ja jeg har og gør alle tingene). Der er ikke rigtig nogle regler, du kan svine dig selv til, presse dig selv helt derud hvor det gør ondt, hvor du ser sort og det hele svimler. Og det er helt naturligt. På en eller anden måde er det en stor legeplads for voksne. Gyngerne er skiftet ud med vægtstænger, rutchebanen med sjippetove, sandkassen er nu en bar hvor du hænger og forsøger at hive dig op. Jeg elsker det – det er nemlig ligeså meget en stor leg, som det er træning.

2 kommentarer

  • Katharina

    Du har så meget ret! Jeg har det på samme måde, elsker at give den fuld gas, råbe, svede og te sig tosset, fordi det kan man under træning. Det er virkelig en ting, der gør det til et frirum at træne! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristian K

    Det bedste er nu, hvis det er olie man har på hænderne eller lign. fordi man lige har lavet sin egen bil 😉
    Eller den gang jeg var soldat, altid beskidt og det var lovligt. Vaskede alddig hænder før et måltid (i felten) knviven blev brugt til nutellaen, blev stukket i jorden, fjernede splinter og den blev aldrig vasket
    Du burde være konstabel nogle måneder Matilde

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Selvoptaget?