En mere // Lillebror

Jeg har kastet mig ud i noget nyt – igen


11825789_10206045761875589_6705220810016822072_n

Som jeg har skrevet om før – jeg har stress. Jeg kan godt fungerer i dagligdagen, men så snart jeg har for mange planer og aftaler, så presser det for brystet. Det er derfor noget jeg skal tage dybt alvorligt og noget som jeg skal handle på.

Og hvordan gør man så lige det? Hvordan ændrer man sit liv, laver tingene om så det fungerer for en, hvordan får man et liv med mindre stress i, når man vil det hele? (Erstat “man” med “jeg”).

Mindfulness, yoga, pilates, psykolog, coach, friske gåture, meditation – der er mange løsninger. Men ingen af disse har jeg lyst til eller også har jeg prøvet, men de hjælper mig ikke rigtigt.

Og så hørte jeg om kropsterapi. Det lyder lidt for alternativt i mine ører, eller lød meget alternativt. Det er vel egentlig også alternativt, men det er ikke længere et fy-ord i min verden. For det virker. Det gør det virkelig! Jeg går hos Christian, som har klinik på Østerbro. Det går simpelthen ud på, at jeg i en times tid får dybdegående og pulserende massage. Christian arbejder med kroppens energisystem. Behandlingen foregår som en kombination af pulserende massage, faste tryk, zoneterapi og stræk. Nogle af trykkene (eller de fleste for mit vedkommende) gør nas, men så fortæller Christian hvordan jeg skal trække vejret og så hjælper det faktisk og spændingerne giver ligesom slip.

Og jeg har i den grad brug for det! Jeg har i lang tid, alt for lang tid, lukkes ned for sorgerne og tristheden i mit hoved og brugt mig selv fysisk, så meget som overhovedet muligt. Og jeg kan virkelig mærke hvor meget behandlingerne gør for mig. Jeg sover bedre og jeg er blevet bedre til at mærke efter hvad min krop har brug for. Jeg er blevet bedre til at være i sorgen og jeg er blevet bedre til at sige til mig selv, at det er okay at jeg bliver ked af det og græder. For det hjælper mig.

Christian siger at han sjældent har oplevet en person være så øm som jeg – og det vil jeg gerne gøre noget ved. For jeg vil ikke ende som en forkrampet pige, der ikke kan tale om tingene og lukker alt nede. Jeg vil gerne være følsom og jeg vil gerne være bedre til at håndtere stress og sorgerne, når det dukker op. Behandlingerne kan hjælpe mod stress, overanstrengelse, træthed, angst, traumer, forstuvninger, smerter, ømhed, ryg- og nakkeproblemer, eksem, astma, allergi, leddegigt, fordøjelsesproblemer og betændelsestilstande.

Jeg er rigtig glad for at jeg har opdaget kropsterapi. For jeg er et sted i mit liv, hvor psykolog samtaler og diverse sorggrupper ikke er noget for mig – jeg har været der og nu er det på tide at jeg prøver noget andet. Og kropsterapi hjælper mig virkelig, selvom det er utrolig hårdt, det sætter gang i en masse følelser og det gør mig til tider ked af det. Men jeg føler at jeg gør min krop en tjeneste – og mig selv en tjeneste. Som jeg trængte gevaldigt til.

Læs mere om Christian og hans behandlinger her.

 

3 kommentarer

  • Louise

    tak Mathilde! Tak fordi du tør sætte ord på alt det svære, og tak fordi du giver dine erfaringer videre. Jeg håber det bliver bedre med tiden – også selvom det er svært. Kroppen er det mest dyrebare vi har, og det gælder om at passe på både krop og sjæl.
    Mange tanker og tak herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Av, ja det lyder alternativt. Alligevel bliver jeg nysgerrig, da jeg ikke selv svæver afsted på den lyserøde sky for tiden. Vil du høre ham om han har en god kollega i Århus? God bedring Matilde!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johan

    Årh du er så god Matilde!
    Jeg var også igennem et sådan program sidste år, med en kropsterapeut. Det ramte bsre SPOT on, på mine problemer.
    På en måse vidste jeg godt hvad mit ‘problem’ var, men det var først efter et breakup. Et breakup af en pige, jeg gik og tænkte var ‘the-on’, sød, smuk, dejlig, snaksaglig, nede på jorden, min type osv osv. Men jeg kunne bare ikke få mig selv til at tale med hende, sådan dybe følelsesladet samtaler, var på tværs og skubbede hende væk underbevidst. På en måde, vidste jeg det godt. Jeg kunne bare ikke få mig selv til at tale med hende om det.
    Og da jeg så endelig fik ‘the balls’ frem, var det for sent. Hun ville ikke mere og jeg gik ret langt ned. Selvom vi kun havde ser hinanden i to måneder, så vidste jeg at hun var noget helt helt særligt. At jeg havde giver et godt førstegangs indtryk på hende, mødte hende en lørdag (pisse hamrende stiv) hvor vi kyssede/snavede i lange baner. Fik hendes nummer (hun havde aldrig mødt en fyr igen, efter en bytur), vi gik en tur mandag, hjem til mig og talte, hvor jeg efterfølgende ‘legede med hende (intet sex) mødtes igen dagen efter til frokost, igen det samme, ingen sex men ‘leg’. Vi havde mødtes de gange, fordi hun var lidt bange for, at jeg ville glemme hende, fordi der ellers næsten ville gå to uger før vi kunne se hinanden igen. Hun skulle til Gran Canaria i en uge, og jeg til Sverige.
    Da hun var afsted, sendte hun mig et postkort, hvor hun skrev at hun glædet sig til at komme hjem og se mig igen. Vi havde jo kun set hinanden et par gange, jeg var helt paff.

    Alt dette forstod jeg ikke, at jeg sådan kunne ‘smide’ væk. Men det gav mening efter nogle gange, det var godt nok inde hos Manuvision, men hold op det var godt!

    Tror aldrig jeg har været så ærlig over for en person, jeg desværre ikke helt kender. Sender dig lige en sms 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En mere // Lillebror