Namaste - not so much

Jeg har valgt den måde min krop ser ud på (well almost)

11202657_10206160166735639_8665598465639817772_n

Jeg ved ikke om jeg er særlig udsat eller om det bare er sådan for os alle. Jeg oplever i hvert fald ofte at folk kommenterer min krop. Det kan både være positivt, men der er også negative kommentarer. De omhandler ofte min underkrop, særligt mine lår. Det har jeg skrevet om før – fordi det undrer mig! Jeg har, de fleste dage, en god portion selvtillid, for jeg kan egentlig godt lide min krop, lige som den er. Men på trods af min selvtillid så bliver jeg ked af det, når folk kommenterer på min krop – når de ikke er blevet spurgt vel af mærke. Det er skide grænseoverskridende når folk kommer med kommentarer, når man (som oftest) er totalt uforberedt. Og for godt opdraget til at sige noget grimt igen.

En klog veninde fortalte mig, at hun flere gange havde oplevet, at folk havde kommenteret hendes bryster. Hun træner rigtig meget og brysterne er altså det første som ryger, hvis man træner (det skete i hvert fald hos undertegnede og så også for min søde veninde). Hun oplever at folk omkring hende siger ting som “er du ikke ved at blive lidt for drenget at se på?” eller “dine bryster er jo nærmest forsvundet“. Hun plejer at svare dem: “Nu er det sådan at jeg selv har valgt den måde min krop ser ud på, og jeg kan rigtig godt lide den måde, som min krop er på“. Dét synes jeg fandeme er et sejt svar! Og jeg bruger derfor selv det svar, når folk siger ting som “dine lår ligner en professionel sprinters” eller “nu skal de ikke være større, vel?“. Jo de skal og jeg kan lide dem, lige præcis som de er. De er ikke kommet i løbet af natten, jeg kan lide størrelsen og jeg kan bestemt lide hvad de kan, for de er satme stærke.

Jeg elsker at træne og jeg elsker at begå mig i crossfit-miljøet – ingen tvivl om det. Men jeg kan godt blive lidt træt af alt det fokus, der er omkring hvordan man ser ud. Vi er alle sammen skabt på hver vores måde. Jeg træner min underkrop ofte, fordi jeg rigtig godt kan lide det. Og nu er det sådan at min mor har store, lækre lår. Så det har jeg også. It runs in the family.

Jeg tror det er sådan i fitness-miljøet. Det er klart at der kommer et stort fokus på, hvordan vores kroppe ser ud. Fordi det er kroppen som er i fokus, når man træner. Og fordi den er pakket ind i tætsiddende sportstøj.. Og når man står sammen med 14 andre piger, så kigger man da på deres kroppe. Sammenligner. Og det er der hvor jeg, fortsat, øver mig på ikke at sammenligne mig med andre. Jeg ser ud som jeg gør fordi jeg har den genetik som jeg har, fordi jeg træner på den måde som jeg gør og fordi jeg godt kan lide den måde jeg ser ud på. Derfor kan jeg sagtens beundre andre kroppe – men jeg husker også mig selv på, at jeg ser ud som jeg gør, fordi jeg selv har valgt det. Fordi jeg elsker at træne mine ben og bagdel. Og fordi jeg rigtig godt kan lide mine store lår.

7 kommentarer

  • Mia

    Jeg tror nu ikke, det bare er sådan i fitness miljøet. Jeg oplever, det er en tendens i hele vores danske samfund.
    Jeg har lidt ekstra på sidebenene, har jeg altid haft, og jeg føler altid, at jeg er blevet dømt og bedømt. For er par år siden tabte jeg så næsten 30 kg. Det føltes fantastisk, men var slet ikke nok. Der var skam stadig 5-10 kg at tage af. Men pludselig begyndte folk at spørge mig, om det ikke snart var nok, og jeg var blevet så tynd at se på. Jeg rendte altså stadig rundt i en str. 40 i tøjet. Først for tyk og så for tynd?
    Jeg opnåede vægttabet ved at få hjælp og støtte af min kæreste. Fantastisk at have en der bakkede op om en 100%, men det skulle desværre ikke være os to, og efter bruddet tog jeg 20 kg på i løbet af et år.
    Men så gik det op for mig, at hele måden han håndterede det på, havde baggrund i at han mente jeg skulle se anderledes ud, og passe ind i ‘samfundets’ skønhedsideal. Ligesom alle andre der altid har været hurtig til at kommentere på ens krop.
    I dag savner jeg ikke at se tynd ud. Men jeg savner følelsen af at være stærk! At kunne løbe de 5 km. At have overskud til mere. Den følelse arbejder jeg nu på at få tilbage. I mit tempo. Fordi der er ting, der sløver det, f.eks. en mindre rygskade.
    Men jeg skal nok komme tilbage. Men det bliver i mit tempo, og det bliver fordi jeg vil det. Ikke fordi andre siger jeg skal.
    Beklager det blev så lang en kommentar, men jeg havde lige lidt, der skulle ud, fordi jeg ofte føler, jeg kan relatere til dine følelser omkring den måde, din krop bliver set på, og generelt føler mig inspireret af dig! Ikke din træning, men din indstilling til livet.
    Keep up the good work og træn dine lår store, stærke og smukke, hvis det er det du har lyst til!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    hej Matilde!
    Det er et vigtig indlæg, du kommer med der! Dog tror jeg ikke, at det sker alene i fitnessverdenen, selvom det nok er mere ekstremt der, da folk netop er igang med at forme deres kroppe der. Jeg oplever det i hvert fald selv ofte, og altid uden for træningslokalet. Jeg har store bryster fra naturens side, og jeg oplever jævnligt kommentarer på størrelsen, og er fuld fulde så også et par berøringer eller ti, helt uforberedte.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Jeg tror det er helt naturligt at sammenligne sig med andre, men jeg forstår ikke, hvorfor det er helt naturligt for mange at dele deres meninger. Jeg er ikke ret stor men muskuløs og atletisk bygget efter mange år med meget træning – og jeg skal altid høre på kommentarer om min størrelse. Ja det er ikke kommentarer om at jeg er for tyk, men ikke desto mindre er det pisse irriterende, at “bare” fordi man er lille, så føler alle at de må kommentere på det.
    “Du er godt nok tynd” (sagt med let berejdenede stemme), “spiser du nok? Spiser DU kage ?”, ” Er du en af dem, som bare ser sådan ud lige meget hvad du spiser?” (igen sagt med let bebrejdende stemme). Og sidst med ikke mindst “jeg synes ikke det er pænt at være muskuløs som pige”. Nøj det kan virkelig også få mit pis i kog – rigtig ofte står jeg i en situation, hvor jeg lidt ender med at forklare mig (nej, jeg har ikke altid set sådan her ud, det har krævet og kræver hårdt arbejde. jeg spiser kage, ja det er rigtigt, nej jeg træner ikke for meget og jeg kan lide at være muskuløs osv osv).
    Jeg går ikke rundt og kommenterer på deres udseende – og jeg ville ønske, at jeg var bedre til at få sagt hvad jeg egentlig mener om deres kommentarer fremfor at forklare mig selv. Hvorfor er det at man skal retfærdige gøre den krop man får når man træner (og når man ikke træner selvfølgelig også) ? Kig, bedøm, men hold din mening for dig selv. Medmindre du har noget pænt at sige selvfølgelig – så bring it on

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Martin

    Store quads er det nye sort!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Smag og behag vil altid være individuelt! Det jeg aldrig kommer til at forstå, er hvorfor nogle mennesker føler trang til at blande sig i andes kroppe… Det er din krop, dine (i øvrigt slanke og muskuløse) lår, så hvorfor blander andre sig? Nogle vælger at gå efter et helt slankt look, andre vælger at gå efter et buttet/kurvet look, nogle vælger at træne deres biceps super store og andre igen skænker ikke deres kroppe en tanke. Hvorfor ikke bare være glad for at vi er forskellige, og så i øvrigt blande sig uden om?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Seriøst, folk skal bare STFU hvis de ikke er blevet spurgt. Nogle er bare for dumme og ubetænksomme, andre (dem der godt ved at dine lårmuskler kommer fra målrettet træning) er vel i bund og grund lidt misundelige på din dedikation til din træning. Så er det nemt at påpege “fejl” på den måde.

    Og så får du lige denne her:
    http://themetapicture.com/powerful-thighs/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Vi er alle forskellige, der skal være plads til os alle. Uanset om man er tyk, tynd, svag eller stærk. Det vil være utrolig kedeligt, hvis vi alle var ens. Hura for forskelligheder. Folk har bare nemt ved at have ondt i røven, for det andre har. Vær’ dog for dælen stolt på hinandens vegne! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Namaste - not so much