Burger on my mind

Hård viking

12047163_10206421117219238_7632211623605468919_n

I søndags blev jeg officielt “Tough Viking” sammen med min gode ven Rasmus. Reebok havde inviteret os og jeg var ikke længe om at takke ja – før jeg egentlig havde læst hvad jeg gik ind til.

Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Tough Viking er et 10 kilometer langt løb med en masse forhindringer undervejs. Det er nordens største og mest brutale løb. Rasmus og jeg ankom til pladsen i Malmø og jeg kunne kun se store, stærke mænd. Der var ikke særlig mange piger som deltog, men dét klagede jeg nu ikke over. Altså at der var flest mænd..

Vi fik ikke varmet op, da vi ankom lidt sent og pludselig lød starten og vi for afsted. Første forhindring var amerikanske fodboldspillere som havde én agenda: at få en ned i græsset. Jeg blev knaldet ned fra højre side og fik vredet min ankel, som jo ikke var varm. Den gjorde ondt de første kilometer, men så forsvandt smerten (eller også havde min krop simpelthen ikke overskud til at tage sig af smerten). Løbet bød på flere omgange i iskolde Øresund, med hovedet ned under vand – grænseoverskridende! Løb op og ned af stejle bakker, traktordæk som skulle flyttes (100 kilo tunge, dem nuppede jeg sku’!) Klatrer i tov, hoppe i dæk, 10.000 volt, en rampe som jeg forgæves forsøgte at komme op af, smadrede tilgengæld mine knæ, sump, mudder, regn. Dét var så hårdt men samtidig er det én af de fedeste oplevelser jeg nogensinde har haft!

Største udfordring var da vi skulle hoppe fra en platform direkte ned i Øresund. Vandet var 3 meter dybt, vi skulle hoppe fra 3,5-4 meters højde. Jeg fik tårer i øjnene og det er længe siden at jeg har følt mig så presset. Rasmus var sådan en god støtte, gav mig tid og pressede mig så meget som han ved at han kan. Og jeg gjorde det sku’! Det tog lidt tid, før jeg fik taget mig sammen, men jeg gjorde det! Resten af turen var jeg flyvende, råbte og skreg “fuck ja!” konstant og må egentlig have været ret irriterende. Men jeg var ligeglad – jeg var stolt og det gav mig så meget selvtillid. Det var en virkelig god oplevelse og den gav mig samtidig troen på, at jeg kan hvad jeg vil. Og dét har jeg brug for at få bekræftet for tiden. Jeg skal klart lave Tough Viking igen!

12002774_10206421116979232_5375923723984372319_n 12004789_10206421120779327_4422281420893858460_n 12043070_10206421118019258_3453008450228909340_n

1 kommentar

  • Mette

    SEJT- og stærkt!!
    Løb selv Nordic Race the warrior (10 km) i sommers og jeg er på INGEN måde løber, så det var noget af en udfordring. Kan i særdeleshed relatere til det med højder, og skulle springe ned fra noget. Skulle springe ned fra en opsats/med reb, og var ved at skide i bukserne, var lige ved at tude og gå i baglås. Forsøgte så at sige, hvis de andre kan, så kan du fandme også, kom nu! Så jeg gjorde det, og jeg var SÅ stolt bagefter og min veninde roste mig meget, det samme med løbet, så alt i alt en virkelig god (og hård!) oplevelse! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Burger on my mind