Hvad jeg egentlig laver når jeg ikke blogger og træner

Helt nøgen.

Bloggen er mere eller mindre “kendt” for at være ærlig. Og det er jeg godt tilfreds med. Men det her indlæg, som jeg sidder og skriver lige nu, bliver nok det mest ærlige til dato. Lidt i samme boldgade som det her indlæg (tak for modtagelsen!!)

Helt usminket, helt grimt, nøgent og ekstremt ærligt. Jeg har måtte tale med mine forældre, før jeg udgav dette indlæg. Fordi de intet vidste, fordi ingen vidste noget. Fordi jeg var og er flov og fordi jeg følte og føler mig enormt svag. Så hvorfor skrive et indlæg, der får mig til at føle sådan? Fordi det er nødvendigt, fordi det er sandheden, en del af mig, fordi min verden nu engang er som den er. Det er del af mig, min rejse, min kamp.

Sandheden er.. at jeg de sidste par måneder har drukket mere alkohol end godt er. Jeg har ikke været decideret fuld, men jeg har været beruset mange aftner. Det har jeg været, fordi jeg ikke kunne sove. Fordi jeg har været så ked af det, så langt nede, at jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle gøre. Jeg har været så ramt af sorg, ramt af panik, længsel, savn og angst. Det startede med at jeg fik et glas vin engang imellem, i weekenderne. Jeg oplevede at jeg kunne falde i søvn, ikke græd mig i søvn, ikke var ked af det, når jeg skulle sove. Jeg købte en flaske vin en dag jeg var ude og handle, selvom jeg aldrig drikker alkohol alene – hvorfor skulle jeg dog det? Jeg er stadig i en alder (eller i et miljø) hvor jeg som oftest drikker alkohol når intentionen er, at jeg skal være fuld og i byen og danse natten lang. Lige præcis som de fleste andre unge mennesker bruger alkohol.

Pludselig, efter lang tid, gik det op for mig at jeg var beruset flere dage om ugen. På hverdage – men ofte også i weekenderne, hvor jeg var i byen (og hvor jeg synes det er helt “lovligt” og hvor jeg også har det sjovt samtidig). Det gik langsomt op for mig, at jeg brugte alkoholen, rødvinen, som sovemedicin. Jeg har ofte sagt til mig selv: “du har ikke et problem, det er jo bare for en periode, for at holde tingene ud“, “det er bedre end så meget andet“.

Men så gik det op for mig, at jeg ikke vil være sådan. Jeg vil ikke bruge alkohol til at dulme følelser – for følelserne er der jo stadigvæk, om jeg er beruset eller ej. Jeg vil mærke det hele, gå igennem det hele – selvom det er hamrende hårdt. Sådan er livet nemlig. Sådan er mit liv lige nu.

Jeg har derfor taget et aktivt valg. Jeg vil ikke drikke alene mere, nogensinde. Jeg vil drikke et glas vin med mine forældre når vi spiser sammen, jeg vil drikke mig fuld fordi jeg har lyst og kun når jeg er glad. Jeg vil ikke bruge alkohol som medicin – for den hjælper mig ikke. Den gør mig intet godt. Den lukker ned for nogle følelser som jeg har uanset hvad og som jeg skal føle og arbejde med, følelser jeg har brug for at mærke og handle på.

Det er virkelig grænseoverskridende at skrive dette indlæg. Jeg føler mig så skamfuld, så langt ude. Så “ikke-helse“-agtig. Men det er sådan det er – eller det var sådan det var. For det er slut nu. Det var endnu en kamp jeg skulle kæmpe i denne sorg, og jeg vandt. Jeg har og vil altid kæmpe for, at glansbilledet på de sociale medier bliver mere nuanceret. For i min verden findes de ikke. Livet er til tider noget værre lort og skide hårdt – det kommer vi igennem alle sammen, på et eller andet tidspunkt. Også mig. Jeg har haft nogle usandsynligt hårde år, jeg har kæmpet, jeg har tabt nogle kampe undervejs. Men denne her kamp – den har jeg vundet. Og jeg er stærkere mentalt, selvom der er langt vej igen. Men jeg klarer den – uden alkohol, uden at dulme det jeg føler. For jeg føler det, fordi det er en nødvendighed.

Tak fordi du læste med. Tag godt imod min åbenhed og ærlighed, tak.

20 kommentarer

  • Line

    Matilde – din ærlighed røre mig helt ind i hjertet! Jeg har så stor respekt for din ærlighed og du er så fuc*ing sej! Jeg håber virkelig at du får bekæmpet dine dæmoner (som alle os andre også har) og bliver glad igen. Du er en stor inspiration for mig, tusind tak for alt det du gør på denne blog, nemlig viser et helt menneske på både godt og ondt. Stort knus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Didde

    Ih, hvor jeg kender det… Min regel er, at jeg ikke må drikke alkohol, når jeg er ked af det. Uanset situationen og om jeg er alene eller sammen med andre. Det har virkelig hjulpet mig.

    Tak for din ærlighed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Fedt du er så ærlig, og jeg føler med dig og din smerte. Livet kan virkelig være så hårdt. Men jeg synes desværre det kommer til udtryk i dit indlæg som et tabu. Det virker ikke som om det er okay at snakke om, men at det altså nu en gang er sådan du har det. Jeg synes dit indlæg mangler lidt den vinkel, at vi netop bør prøve at komme væk fra det tabu samfundet sommetider får det til at være.
    Men ellers godt indlæg , og jeg håber snart du får det bedre 🙂
    Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Hatten af for at du har modet til at vise dig selv som et helt menneske.

    Du har en selvindsigt, som mange er et helt liv om at opnå. Det kommer man langt med!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvor er du sej, at sige det højt og bede om hjælp, det er så stærkt…
    Sorg er aldrig nem, og den er aldrig ens for alle. Det handler om at bearbejde det, uden at det ødelægger en selv, jeg har selv brugt mad, jeg har nu fået sat en stopper for det, for efter hjælp fra en super dygtig psykolog…
    Din ærlighed er så sej… Keep on keeping on!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicoline

    Du er ENORMT stærk, Matilde! Jeg forstår, hvorfor du synes, det er flovt – men det er helt absurd sejt af dig, at turde sige det! Jeg ser virkelig meget op til dig. Din ærlighed er fantastisk inspirerende, og jeg føler mig mindre alene med mine egne problemer bare fordi jeg ved, på grund af dig, at alle på et eller andet tidspunkt går igennem hårde perioder i deres liv – og at det er okay, og at glansbilledet på instagram ikke nødvendigvis er en ærlig reflektion af indersiden på det menneske som netop har postet et mega overskudsagtigt billede.

    Tusinde tak fordi du tør være ærlig. Jeg synes du er en kæmpe inspiration!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sissel

    Du er så beundringsværdig. Lige netop derfor gider jeg bruge tid på at læse din blog, fordi du skriver om livet. Om livet som det er og de op- og nedture der nu engang er, og ikke mindst er du ærlig.

    At mærke sig selv og turde agerer ud fra det, er ufatteligt hårdt, men kampen er det værd.

    Håber du får en dejlig weekend

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super sej beslutning, og rigtig godt du blev obs på din situation. Jeg har selv en kammerat, som ind imellem drikker lidt over tørsten, og selvom vi tager snakken fra tid til anden, så har han ikke samme klarsyn.
    Ville ønske han fik det – og du er i hvert fald på rette vej når du har nået erkendelsen, og kun bruger alkohol i sociale sammenhænge.
    Stor krammer – og fortsat god vind. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille

    Matilde. Du er sgu sej. Din ærlighed er guld værd og hvor er der dog mange andre, der kunne lære af det.
    Alkohol er sjovt – til tider. Men når man bruger det som middel for at glemme de hårde, barske ting, er det ikke længere sjovt. Jeg har selv været der. Man har det sjovt, mens man er beruset, men så snart alkoholen er ude af blodet igen, rammer virkeligheden med raketfart. At kunne erkende og selv indse man har et problem, er hårdt, men pisse hamrende sejt og lige netop, når man har gjort dét, har man udgangspunktet til at rykke sig.
    Fortsæt med hvad du gør – det er sejt, inspirerende og pisse fedt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ville ønske jeg kunne kravle ud på den anden side af skærmen og give dig et kæmpe kram! Det er lidt sært, når man ikke kender dig.. Men ingen fortjener at have det så skidt..
    Med ønsket om alt det bedste fra en trofast læser..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Grith

    Sateme sejt, ærligt og tabuiseret indlæg! Wauw. Du har erkendt en vej, du ikke vil – og du arbejder aktivt med dine følelser – så flot. Heads up til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gudny

    Mange tak for det indlæg- og endnu mere tak for din ærlighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise Balslev

    RESPEKT!
    Og flot at du vandt kampen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Du er ikke alene! Jeg har selv været dér. Det vigtigste er, at man kommer ud af det igen, når man bliver bevidst om det. Der er ingen skam i at skrabe bunder til side. Det gør os bare mere menneskelige, mere nuancerede. Der er ingen, der kan se det på én, så der er sikkert flere end, man tror, der har været dér. Ja, instagram er et glansbillede, man skal ignorere. DU er så fucking sej, at du står frem! Du er med til at nedbryde mange tabuer. Jeg tænker, at når du er så selvbevidst og så modig, så må du også være godt grounded i dig selv på en eller anden måde. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Hold kæft hvor er du sejlivet.. Fordi du indser det, handler og fandme også tør sige det højt..! Respekt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja Fuglsang

    Rigtig stærk erkendelse og beslutning. Sådan!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Kære matilde. Du har bestemt ikke noget at skamme dig eller være flov over. Tværtimod skal du være ekstremt stolt over, at du har været i stand til at se med klare øjne på din tilgang til alkohol i forbindelse med din sorg, og at du har kunne tage et valg så konsekvent. Du er bestemt ikke alene. Jeg selv har været og er stadig rigtig slem til at dulme mine sorger med alkohol. Jeg er selv ved at gennemgå en smertefuld periode efter et break up og til at starte med var jeg sp langt ude at skide og så desperat efter at få to fra mine tanker at jeg nogle aftner drak nærmest en halv flaske gin. Jeg har ligesom dig også taget et valg om, at jeg nægter at bruge alkohol til at sove og til at flygte. For de tanker man flygter fra for en stund skal jo i sidste ende bearbejdes. Man trækker bare smerten længere. Det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Jeg falder dog stadig i engang imellem og har overvejet om jeg skulle “tørlægges” for en periode. Men jeg synes det er svært ifh til det sociale og fordi jeg har svært ved at forestille mig slet ikke at drikke bare et enkelt glad rødvin. Men jeg kan bare mærke at jeg altid er dobbelt så ulykkelig dagene efter jeg har haft mig en brandert.
    Til sidst, med alle disse ord, vil jeg blot understrege at jeg har flere veninder der har oplevet det samme som dig og mig. Jeg tror på at man kommer over på den anden side. En dag.
    Knus og tanker

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Stor respekt for at du vælger at dele det du har været igennem og være SÅ ærlig omkring det!

    Jeg forstår dig fuldt ud, da jeg har været igennem lignende oplevelser og også selv i en periode drak vin for at dulme smerterne og nemmere at kunne sove – det gør jeg heldigvis ikke mere og har lige som du vundet kampen !
    Nogle gange kan jeg stadig have lyst til et glas vin hvis jeg er ked af det, men har en regel om, at hvis jeg er ked af det eller i dårligt humør må jeg ikke drikke! Det hjælper mig meget ..

    Det er en hård tid at komme igennem!

    Mange tanker herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Kære Matilde
    Selv om jeg er ca. Et årti ældre end dig, er der rigtig mange ting jeg kan genkende, at drukne sine negative følelser i træning og skamfuldt i alkohold. Hos mig er det et job, der gør mig ulykkelig, kun et job ja, men når man er fokuceret findes kun et job ikke, så skal alt være godt.
    Jeg er ikke nået til ofte beruset på hverdage og forsøger at bruge træning som motivation til ikke at drikke.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad jeg egentlig laver når jeg ikke blogger og træner