Fordi der er kommet løn jo.. #livetersåkort

I dag har jeg fødselsdag

11203053_10206627993431014_5250846630016612247_n

Billedet er i dag 26 år gammel og er taget på min 2 års fødselsdag. Smilet skyldes garanteret ikke gaverne men synet af kage.

Og det er normalt en dag som jeg glæder mig til. I flere måneder før, faktisk. I år er det ikke helt det samme. Min verden og mit liv har forandret sig voldsomt siden sidst jeg fyldte år. Sidste år, på dette tidspunkt, lå jeg sammen med min daværende kæreste i vores lejlighed i København, som vi lige var flyttet ind i. Mine forældre kom til brunch, jeg drak drinks med mine veninder om aftenen og kyssede på min nuværende ekskæreste. I dag – 1 år efter – bor jeg et andet sted, i min helt egen lejlighed som jeg bor helt alene i. Jeg har brugt det meste af året på at være ked af det, i sorg om man vil. Jeg har også skrevet en bog, som udkommer til april. Jeg har fået en masse nye, dejlige veninder og bekendtskaber. Jeg har sagt farvel til mange andre. Jeg har været fuld utrolig mange gange, jeg har danset, knoklet på mit arbejde, renoveret min lejlighed, levet uden toilet og bad i flere uger, været flov over mig selv, grædt, trænet som et bæst og været i mit livs krise. Jeg glæder mig ikke som sådan til i dag, fordi dagen også på en måde er en ny start. Som jeg ikke altid ved om jeg er klar til. Men som jeg ikke kan undgå. For mit liv ser meget anderledes ud i år og jeg håber at det bliver mindre sorgfuldt end det foregående. Jeg håber at denne dag er starten på noget nyt. Og hvis ikke – så klarer jeg også det. Livet er godt nok et eventyr, men jeg er klar på alle dets nye udfordringer og glæder.

I dag skal jeg være sammen med mine forældre og ud og spise. Vi skal blandt andet i kirke og tænde et lys for min lillebror – selvom jeg ikke er medlem af folkekirken og slet ikke er kristen, så ser jeg alligevel frem til at kunne minde min elskede lillebror i dag, sammen med mine højt elskede forældre.

Jeg håber at I får en rigtig dejlig dag! <3

5 kommentarer

  • Cecilie

    Tillykke med dagen, Mathilde. Den her dag er din, og jeg håber at du får den bedste dag længe.
    Du er så sej! Det skal du vide – din blog er så ærlig, så hård, og jeg tænker tit på at du bare fortjener, at have det godt. Men det tager tid, det ved selv jeg.
    Må 2016 blive dit år. ❤️
    Kram

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris

    Stort tillykke med fødselsdagen Matilde. Jeg håber du får en god dag, fyldt med kærlighed.. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tillykke med dagen Matilde!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    ❤️-lig tillykke med fødselsdagen verdens bedste blogger! Jeg tror på du får det bedste år nogensinde, så længe du bare selv tror på det! Nyd livet, dine forældre og alle andre, for de er der alle sammen for dig! God dag til dig, Rikke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicoline

    Stort tillykke med fødselsdagen søde Matilde! Jeg er en af de “tavse”-følgere, der bare læser med på sidelinjen, uden at kommentere.
    Men nu må det være på tide, især fordi det er din fødselsdag 🙂
    Jeg er vild med at følge med på din blog! Jeg elsker at du er så hudløs ærlig, så jeg selv ved, at der sku også er andre end mig der kan have langvarig sorg efter en ekskæreste. Det gør virkelig indtryk, og nok også en af grundene til, at jeg hænger ved 🙂
    Jeg håber, at dagen i dag har været rigtig god ved dig! Du er heldig, at have sådan nogle forældre som du har <3
    Endnu engang tillykke 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fordi der er kommet løn jo.. #livetersåkort