Om det der stress jeg har gået og hygget mig med

Kropsidealet der burde dø

12246693_10206711597361060_4743710841450303855_n

Jeg lagde det her billede ud på instagram i weekenden. En sort, superstram kjole som jeg på magisk vis havde fået presset ned over min krop (efter 3-4 glas rødvin med søde Nina).

Min timeglas figur som endnu ikke har opdaget at den også burde indeholde en fyldig barm. Hofter og bagdel er tilsyneladende pænt ligeglade med, at mine bryster er enormt små. Men jeg er glad for min krop – for det meste. Jeg har altid haft et had/kærlighedsforhold til særligt mine lår og mine brede hofter. Men jeg øver mig på at elske min krop som den er og hvile i min egen krop. Men kan man det? Kan man virkelig træne sig selv til, at elske sin egen krop? Jeg ved det ikke, for jeg er ikke nået dertil endnu. Der er dage hvor jeg synes min krop er fin som den er og jeg elsker at jeg er så fysisk stærk. Men der er også dage hvor jeg synes at mine lår er enorme og mine bryster er latterlig små. Men jeg vil øve mig! Derfor har jeg sat mig for at tage tætsiddende tøj på, hver gang lejligheden byder sig. I fredags blev det til den sorte kjole på billedet. Angstprovokerende at gå ud i byen med dén på, fordi den ikke skjuler noget som helst. Den viser min krop præcis som den er. Og når jeg går i tætsiddende tøj så ser jeg min krop som den er – og jeg føler derved at jeg får mere selvtillid og at jeg bliver gladere for min krop, fordi jeg kigger på den som den er. Jeg går også mere og mere nøgen rundt i min lejlighed. Dét er også med til at jeg får kigget på min krop og jeg får trænet min hjerne til at sige positive ting til mig selv, i stedet for at gemme mig for mig selv i stort nattøj, når jeg render rundt alene. Min krop er min – jeg kan ikke få en anden eller lave den radikalt om (jo hvis jeg bruger mange penge på plastikkirurgi) derfor bliver jeg nødt til at lære at holde af den som den er. Stramt tøj som viser mine former frem er et skridt på vejen. Jeg gider ikke bruge mit liv på at gemme mig selv væk, hverken overfor mig selv eller overfor andre. Øvelse gør mester. Og så er det faktisk ret fedt at have tætsiddende tøj på – jeg føler mig feminin og kvindelig og dét har jeg sku’ brug for som singlepige!

Om du har smalle hofter, brede hofter, appelsinhud, kærlighedshåndtag, spinkel, muskuløs, har små bryster eller kæmpe bryster – din krop er som den er og jeg synes ærlig talt at livet er for kort til at hate på sin egen krop. Vis dig frem – du er garanteret meget mere lækker end du giver dig selv credit for. Det lyder så nemt og det er så svært. Start med små skridt – tag stramt tøj på og vis dig frem: for dig selv. Lad være at gemme dig selv væk – gå nøgen rundt når du har været i bad og kig på dig selv. Ros dig selv for de ting på din krop, som du rent faktisk godt kan lide. I stedet for at have fokus på de ting, som du ikke kan lide ved din krop. Det er svært og det er sikkert en livslang proces, nogle af os når måske aldrig helt i mål. Men prøv – tag dig selv seriøst og prøv at undgå at sammenligne dig selv med andre piger. Du ser ud som du ser ud og det er altid godt nok!

6 kommentarer

  • Rikke

    Har præcis samme kropsform, dog med lidt mindre muskuløse lår, trods de er lige så store som dine ca. Det har taget mig utallige timer, kampe, tårer og endda rigtig destruktive handlinger, at nå til en erkendelse af, at uanset hvor meget jeg taber mig, er grundstenene lagt og i det store løb kan jeg vist ikke klage. Du er en smuk kvinde, og det er jeg også. Selvom nogle dage gør det sværere at huske på end andre. Knus til os og til alle andre kvindekroppe – alle smukke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • christina

    For mig at se udfra billedet, ser du fantastisk ud. sikken en smuk talje.
    Jeg er selv en slank pige, med slanke ben. Men i siden går jeg bare lige op og ned og mangler den flotte smalle tajle. Så vi kan alle finde nogle “fejl” eller noget vi synes skal være anderledes. Men vær du bare stolt af den krop, og fortsæt med at vise den frem.
    Knus herfra

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Det er bare en anelse modstridende til #mankanikkestolepåpigermedenlillerøv. Vi er nogen, der ikke har den mest fyldige booty, men med det hashtag, opfordrer du jo ikke ligefrem til, at elske sig selv som man er, når man ikke er ejer af en ligeså pæn en bagdel som dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mette

      Er ret sikker på at hun nu mente det med en form for ironi at dømme på indlægget 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laura

    Det bedste er at danse nøgen til 80-90’er hits. Så er jeg i himlen!

    Uanset om min mave er for flabbet og blød end jeg helst ville have det – så er den min, og hvis jeg ikke accepterer den, så accepterer jeg ikke mig selv. Hvis man ikke accepterer sig selv – hvordan kan man så forvente at andre skal?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • mette

    Hej Mathilde
    din krop er jo pisse flot.. vi andre sukker efter sådan en krop, vær stolt af den, for du kan saktens vise den frem i stramme kjoler 🙂 dejligt at læse at det går fremad
    hilsen Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om det der stress jeg har gået og hygget mig med