Granola by mamma

Min moar er verdens bedste mor. Hun laver ofte mad til mig og jeg får altid rester med hjem. Min mor laver mad med kærlighed, jeg tror simpelthen at det er hendes hemmelighed. Forleden lavede hun granola (müsli) til min søde far og sendte mig dette billede. Og dén opskrift synes jeg ikke at I skal snydes for!
Der er til en bradepandefuld og du skal bruge:
- 70 gram nødder (mandler, hasselnødder, cashew- eller pecannødder),
- 250 gram havregryn (du kan med fordel bruge grovvalsede, så får du en lidt grovere granola),
- et nip salt,
- en håndfuld groft hakket chokolade,
- en håndfuld frysetørrede bær,
- 50-60 gram mørk sirup.
Hak nødderne groft og bland dem med gryn og salt. Rør siruppen godt rundt i blandingen og hæld den på bradepanden. Bag det hele ved 175 grader (varmluft) til det er gyldent (i mors ovn er det cirka 12 minutter). Rør gerne rundt et par gange undervejs, så det hele bliver gyldent. Hak chokoladen groft og bland det med den lune granola (lad det lige køle lidt af inden). Granolaen og chokoladen skal smelte lidt sammen. Lad granolaen køle helt af og bland de frysetørrede bær i. Opbevar hele baduljen i en lufttæt beholder.
Tak til mor P for opskriften ♥
Tip chokoladeknapper kan bruges så slipper man for at bruge tid på at hakke