At date som blogger

Mit bedste sundhedstip

friends-quotes-tv-show-110

 

Det er nok min egen skyld – jeg er jo helseblogger. Og jeg skriver meget om sundhed, spiser sund mad, træner som et bæst og flasher det gerne, primært her og her. Og derfor får jeg tit spørgsmålet: hvad er dit bedste sundhedstip?

Generelt er jeg ikke vild med termen tip. Det lyder som noget fra et dameblad (intet ondt om dameblade, men de tip som er i de blade er tit noget man i forvejen er klar over, såsom “spis mindre portioner og tab dig“. Det er logik for burhøns). Og måske er jeg bare ikke vild med tips fordi jeg ikke rigtig gøre brug af dem selv og jeg har i virkeligheden nok ikke rigtig nogle tips i ærmet. Jeg lever ikke efter nogle regler og jeg forbyder ikke mig selv noget som helst. Derfor kan jeg holde motivationen oppe, det er jeg helt overbevidst om.

Trods jeg ikke føler at det er et tip, så vil jeg alligevel forsøge mig med at viderebringe mit tip – det tip som får mig op om morgenene og får mig op på cyklen og ned og træne. Det tip som får mig til at spise grøntsager, juice dem og snacke dem. Tippet som gør at jeg presser mig selv derud hvor jeg ser sort og hvor jeg kan græde fordi jeg når et mål. Det tip som gør at jeg lever i en god balance, hvor der er plads til både broccoli og rødvin, cardio og afslappende formiddage i sengen.

Hemmeligheden er: det er sjovt. Det er ikke fordi at jeg skriger af grin når vækkeuret ringer klokken 5.10 tirsdag morgen og jeg ved at den står på burpees og roning. Det er ikke fordi jeg kaster op af grin når jeg gnasker gulerødder og har en god optur over at have ømme stænger og syre i hele kroppen bare jeg skal op på 1.sal. Men helt basalt synes jeg at det er virkelig sjovt. Jeg føler mig udfordret til træning, det gør mig glad, det gør mig stærk. Kosten gør at jeg finder træningen sjov, fordi den ruster min krop til de hårde udfordringer. Det som driver mig er, at jeg synes det er skægt og jeg føler mig godt tilpas i det liv som jeg har valgt at leve. Jeg gør det ikke som en straf, jeg gør det simpelthen fordi jeg ikke kan lade være. Det giver mig glæde.

Det er mit bedste sundhedstip. Hvad er dit?

1 kommentar

  • Nanna

    Søde Mathilde :). Pisse fedt indlæg! Jeg kan sagtens relatere til dit indlæg. Jeg elsker også at træne og leve sundt, men jeg elsker også chokolade og god mad of lader mig ikke begrænse, når jeg har lyst: jeg synes virkelig du er en kæmpe inspiration. Jeg elsker din tilgang til sundhed, din personlighed og den måde du forholder dig til kriser/sorger i livet. Jeg misunder dig (på den gode måde) din styrke, din kondition og dit drive i forhold til træning. Jeg elsker også at træne specielt styrketræning, men jeg har i lang stykke tid oplevet at træning (mest konditionstræning) har presset mig psykisk på den dårlige måde. Jeg hader cardio! Jeg stiller for høje krav til mig selv. Jeg skal presse mig selv mega hårdt hver gang! Jeg skal lave HIIT og løbe selvom jeg hader det. Jeg skal presse mig selv! Jeg har fuldstændig mistet lysten til cardio og konditionstræning, men hvis jeg ikke gør det er jeg bange for at miste min kondition. Så det er en ond cirkel, jeg ikke ved hvordan jeg skal bryde. Ja, jeg kan godt lide at udfordre mig selv, men jeg vil ikke have det skal være et psykisk pres, der gør mig ked af det og i dårligt humør. Har du haft erfaringer med det dilemma og har du et godt råd? Undskyld mit lange svar. Knus din beundrer Nanna

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At date som blogger