Svar på ask me

Om at gå i stå i træningen

DSC_0850

Nu har jeg dyrket crossfit i over et år og haft næsten 350 timer nede i boxen. Jeg elsker det stadigvæk – jeg holder ikke kun af det. Jeg elsker det! Det jeg elsker ved det crossfit er, at jeg bliver udfordret hver eneste gang. Det er hårdt hver eneste gang, ligegyldig hvor god en form du er i. Alle kan samtidig være med, fordi øvelserne kan justeres efter styrke og evne. Crossfit er enormt socialt og du kan godt regne med at få en highfive når du løfter tungere end du plejer, laver lidt flere burpees eller bare gennemfører en times crossfit. Jeg er kæmpe fan.

Dog har jeg på det seneste oplevet at jeg er gået lidt i stå. Jeg rykker mig slet ikke så meget mere, som jeg gjorde i starten. Nu er der lidt længere imellem de personlige rekorder, jeg er gået en smule i stå i forhold til hvad jeg kan løfte og jeg kan stadigvæk ikke gå på hænder. Og der kan min motivation godt forsvinde en smule – det må jeg ærligt indrømme. Og det irriterer mig gevaldigt – for jeg træner jo ikke fordi jeg gerne vil slå gamle rekorder og jeg træner faktisk ikke fordi jeg kun vil blive bedre. Jeg træner primært fordi jeg synes at det er pisse sjovt. Og jeg har tendens til at glemme, hvor meget jeg egentlig har rykket mig.

Da jeg startede med at træne var målet at jeg kunne squatte min egen kropsvægt (som dengang var 60 kilo). Nu squatter jeg 90 kilo. Jeg kan dødløfte 120 kilo, da jeg startede var 40 kilo mere end tungt for mig. Jeg har for nylig lært at tage push ups mens jeg står på hænder, jeg er i virkelig god form og kan snildt lave 50 burpees og jeg bliver ofte kaldt for “Jernet” af mændene. Alligevel er det de ting som jeg endnu ikke mestrer, som fylder for mig. Og det er skide irriterende. Jeg er heldigvis bevidst om det – det trøster mig. Og jeg vil gerne lave det om – for jeg har rykket mig utrolig meget. Derfor prøver jeg at blive bedre til at tænke over, hvad jeg kunne og hvad jeg kan nu – og rose mig selv. Og hvem gider egentlig at kunne mestre alting? Det ville da være kedeligt….

Det er altid nemmest at se på det, som du ikke kan finde ud af. Og det kan være svært at se hvor meget du har rykket dig, siden du startede. Skriv det ned så du husker det.

I forhold til vægtløftning og tungere og tungere vægte, så kommer der et tidspunkt hvor du ikke kan rykke dig så meget mere. Lige nu øver jeg derfor meget min teknik, i stedet for at tænke så meget over vægten af den stang jeg kaster rundt med. Jeg skal bare lige øve mig på, at jeg ikke længere tager tigerspring i træningen. Lige nu finpudser jeg teknik og øvelser. Og så husker jeg mig selv på at det ikke skal handle om hvor tungt det er, det skal handle om hvor sjovt jeg synes det er. Og det vil jeg have mere fokus på det næste stykke tid. For jeg synes crossfit er grineren (okay ikke hele tiden) og det er fandeme dét jeg vil tænke på, når jeg løfter, løber og laver burpees.

3 kommentarer

  • Marie

    Du er seriøst for vild!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg kunne ikke være mere enig- og kan så godt sætte mig ind i det!
    Jeg har også tendens til at fokusere på hvad jeg ikke kan (pull-ups), fremfor hvad jeg kan. Og ikke mindst sammenligne min styrke med andres- og dermed tænke jeg ikke er særlig stærk. Inderst inde ved jeg jo godt, at når man kører sæt i squat med +60 kg., dødløft max på 115 kg. osv, ja så er man ret stærk, men det har jeg tendens til at glemme. Måske fordi jeg efterhånden har styrketrænet 5-6 gange ugentligt i 3 år nu, og jeg derfor ikke mærker den helt samme progression som tidligere, selvom det dog går fremad 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hold nu kæft hvor er du sej! Det er vildt fedt, at du er så stærk og hvor er du bare kommet lang på et år!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svar på ask me