Ting jeg frygter

Skønhedstips fra sundhedsbloggeren. WTF?

tumblr_lx52b3Seij1qe9igxo1_500

 

Dagen måtte komme, før eller siden. Jeg har nogle skønhedstips (hader ordet skønhed, hader ordet tip, men hvad filan skulle jeg ellers kalde dem?) som jeg gerne vil dele med jer. Tips (årh..) som jeg bruger i min hverdag, særligt efter træning og lange, travle dage.

 

  • Har du skæl? Min frisør siger at skæl ofte bare er skidt (mums) fordi vi ikke får vasket vores hårbund grundigt nok. Jeg vasker derfor altid mit hår to gange med shampoo og sørger virkelig for at få fingrene ned i hovedbunden. Og balsam i spidserne – hver gang. Når det er håndklædetørt putter jeg olie i håret og lader det altid lufttørre. Det holder det sundt – trods mange hårvaske om ugen på grund af sved, kalk og andre efterladenskaber som følger med crossfit.
  • Tørshampoo. Jeg er evig fan af dét koncept. Jeg får aldrig fedtet hår, fordi det er tykt som en pony’s manke, men derfor bruger jeg tørshampoo alligevel. Jeg løfter op i håret og sprayer ind mellem “lagene” af hår – så får jeg mere volume og håret føles igen frisk. Nemt og smart hvis dit hår lugter lidt af røg eller bare er fladt efter en god nats søvn (eller anden sengeaktivitet…) Jeg bruger tørshampoo’en herfra!
  • Tørre spidser? Jeg smører gerne spidserne med en god hårkur og sætter det op i en knold natten over. Næste morgen vasker jeg hår og mine spidser er igen fine.
  • Slidte øjenvipper eller tørre øjenlåg? Jeg plejer at smøre 8 hour creme på mine vipper og mine øjenlåg, hvis jeg har haft make up på i mange timer af gangen eller hvis jeg har været udendørs i vinterhalvåret, hvor luften er så tør. Den creme er virkelig et mirakel! Køb den her.
  • Har du fået en tår over tørsten? Når jeg har været til fest og i byen så slutter jeg altid natten af med et stort glas vand og et ordenlig drys salt (pas på med ikke at få for meget salt, bare et nip som skulle du drysse det på et æg) og bæller det. Det tager virkelig hovedpinen næste dag. Måske ikke ligefrem et skønhedstip, men det er nu altså et tip og et tip jeg bruger tit. Undskyld mor.
  • Kokosolie. Brug det i din madlavning – men smør dig også ind i det. Tørre albuer, tørre læber, tørre hårspidser, tørre fødder – it works!
  • Bums coming up? Jeg bruger et trick som jeg har brugt siden jeg blev teenager og huden blev trodsig. Creme, tyk creme. Gerne Nivea. Put en røvfuld på bumsen, inden den er kommet rigtig i udbrud og sov med det på – de fleste gange går bumsen i sig selv.

 

Hvad er dit bedste skønhedstip?

Indeholder affiliate.

2 kommentarer

  • Ditte P

    Ved tør hud (og/eller frost/vintervejr): Kokosolie eller anden olie uden på og masser af kvalitetsfiskeolie inden i. Jeg tager gerne 6 g (9 stk) Purepharma O3, når det er frost. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Jeg har svært ved at finde en rigtig god shampoo til mit hår, og dit ser altid flot, nyvasket og skinnende ud. Hvilken shampoo bruger du? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting jeg frygter