CULT Vinderen er + det spiser jeg gerne efter træning

Forårsoprydning (læs: smid dit gamle lort ud)

12347858_10207546988885326_1867882983379441172_n

 

Jeg tager altid en stor oprydningsrunde når det er blevet forår. Selvom jeg ikke har boet så længe i min lejlighed, så trængte det alligevel. Hold nu kæft hvor får man hurtigt samlet til sig. Jeg læste engang at man skulle smide en ting ud, hver gang man fik en ny. Det overholder jeg langt fra – men det er nu alligevel rart at få ryddet ud, smidt ud og ordnet. Det letter lidt og samtidig fandt jeg mange ting, som jeg havde glemt at jeg havde (#firstworldproblem).. Jeg har smidt følgende ud:

  • slidt undertøj (nej du gider alligevel ikke have de hullede trusser på, på dén tid af måneden).
  • Strømpebukser med hul i (nej dem får jeg ikke syet. Som i aldrig).
  • kuglepenne som er tørret ud. Også selvom de har et sejt logo som minder mig om en sjov overnatning jeg engang havde på et hotel.
  • et lagen med hul i. Hvorfor gemme det? Jeg gider jo ikke have det på alligevel, det ser alt for sjusket ud.
  • alle de ekstra knapper som følger med skjorter og kjoler. Jeg får dem alligevel ikke syet i, hvis uheldet er ude. Som i aldrig.
  • kort, minder, gaver fra ekskærester. Ikke alt ryger ud, men det meste. Nyt nyt nyt.
  • sminke som er løbet ud. Nej jeg gider ikke smøre mig ind i foundation som lugter harsk. Også selvom den er fra Dior.
  • gammel neglelak. Også selvom de er fra Dior.
  • hårelastikker som er alt for slappe til mit store garn (de er jo pisseirriterende at have i).
  • hårnåle som er blevet for store eller hvor den der gummidut mangler (fordi jeg glemmer at dutten mangler og tyrer spids hårnål ned i blød isse når jeg forsøger at sætte hår når jeg har travlt mandag morgen).
  • bøger som jeg ikke får læst i. Og bøger jeg aldrig har fået åbnet.

 

Det gode ved at smide ud, særligt i tøjskabet er, at du kan købe og erhverve dig nyt.

 

3 kommentarer

  • Lise

    Gamle studienoter for mit vedkommende – selvom der i sin tid blev brugt virkelig lang tid på dem, er der jo aldrig nogle der kommer til at kigge i dem igen:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine

    Tak for inspiration. Du har en fed måde at skrive på, den er underholdende! 🙂

    Nu må jeg hellere hjem og tømme skabe og skuffer 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Bare et tip, for mange ting kan man give videre og dermed spare ressourcer, i stedet for at smide ud. Genbrugsbutikker tager gerne imod bøger, knapper, hullede lagner og andet stof. I Røde Kors syr de frivillige tæpper o.lign. af gammelt stof. Det kan sagtens genbruges. 🙂 Ellers til klude derhjemme.
    Reden tager gerne imod makeup, også brugt (så længe det selvfølgelig ikke er ubrugeligt). 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

CULT Vinderen er + det spiser jeg gerne efter træning