Bogteaser - se mig på film!

Træningsprogram til dig (eventuelt + 1)

12985377_10207787348454165_3772849053945066122_n

Forleden dag havde jeg en lorte dag. Intet gik som det skulle, jeg var ked af det og havde nemt til tårer. Jeg sad i en times tid og havde ondt af mig selv. Men det fik jeg det hverken bedre af eller fik som sådan noget ud af. Så jeg trak i tights og sportsbh og cyklede til terapi: træning i Værkstedet.

Jeg startede med en warm up EMOTM 5 (every minut on the minut), hver gang et minut starter skulle jeg lave 4 burpees, 4 boxjumps og 4 push ups. Altså i 5 minutter. Det tog cirka 30 sekunder af hvert minut og jeg fik derfor cirka 30 sekunders pause i hvert minut. Udmærket måde at få varmen på.

Derefter squattede jeg – 5 sæt med 5 gentagelser og med 60 kilo. Jeg tog 2 minutters pause imellem hvert sæt. Jeg kan godt lide at være ordentlig varm når jeg sqautter, derfor var min warm up perfekt, da jeg svedte og i den grad fik varmen på de 5 minutter den varede.

Så nuppede jeg en reel work out:

  • 100 wb (wallballs)
  • 200 sjip (fordi jeg stadig ikke mestrer DU!)
  • 100 swings (med kettlebell som vejede 16 kilo)
  • 200 sjip
  • 100 lunges (uden vægt men fik bestemt mælkesyre alligevel..)
  • 200 sjip

Bonus til sidst var Arnold 7-7-7 x 2 (se eventuelt video her). Bicep-killer. Jeg laver den med en vægtstang om vejer 15 kilo. Det er rigeligt i min verden. Biceps curls – du tager først 7 gentagelser fra bunden og op til 90 grader, derefter 7 fra 90 grader og op i skuldrene og til sidst 7 hele curls. Uden pause. 2 gange med 1 minuts pause. Det giver virkelig flotte arme og øvelsen er så nem at finde ud af. Bestemt en af mine favorit øvelser.

Jeg sluttede af med 10 minutter på romaskinen, hvor jeg hørte høj musik og fik brændt frustrationerne af. Da jeg trådte ud af Værkstedet var jeg lettet og gladere. Jeg havde fået det hele lidt på afstand. Dét hjalp – som træning altid gør.

3 kommentarer

  • Lyder som noget jeg godt kunne tænke mig at prøve. Håber du har det bedre!

    God solskins dag! http://kaathrinejohansen.bloggersdelight.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette

    Det virker som en rigtig cool work out. Hvordan træner du igennem den reelle work out – altså tager du eksempelvis 100 wb i træk uden pause? og hvor lang tid holder du pause inden du går videre til næste aktivitet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Matilde Trobeck

      Hej Annette. Det er lidt forskelligt hvordan jeg kører dem – wb tager jeg 25 af, af gangen og tager 10 sekunders pause. Jeg holder generelt ikke pause længere end 1 minut 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bogteaser - se mig på film!