Bogudgivelsen i billeder / 21.april / #detskalværesjovtatværesund

Min mor. Mit allerkæreste eje.

Sponsoreret indlæg

mor

Min mor. Min elskede, elskede mor. Den kvinde i hele verden som jeg elsker allerhøjst, jeg vil til enhver tid gøre hvad som helst for hende. Samtidig er hun nok den som kan pisse mig mest af. Jeg elsker hende fuldstændig ubetinget og jeg ser utrolig meget op til hendes altid gode humør, selvironi og at hun er afslappet omkring sig selv. Hun er og har været den bedste mor for mig. Jeg ville give hende hele verden hvis jeg kunne. Min mor og jeg kan lave alting sammen og vi taler sammen flere gange om dagen. Vi rejser sammen, kan drikke os fulde sammen, kan grine helt hysterisk af interne jokes, hun kan kramme mig som ingen anden og hun hjælper altid med at gøre mit hjem hyggeligt. Hun kommer gerne hjem til mig i bil, så jeg kan handle vaskepulver og andre tunge ting. Hun sørger for blomsterne i mit hjem, fordi jeg altid glemmer at vande dem. Hun køber små nips og plakater til mig, som hun ved at jeg kan lide og som i den grad får mig til at føle mig hjemme. Når jeg skal hjem til mine forældre og spiser laver min mor altid den mad til os, som hun ved er min yndlings. Hun bager gerne min favorit kage og bager boller. Jeg får altid rester med hjem. Hun har sågar købt fryseposer til formålet. Når jeg overnatter hos mine forældre ligger hun sengetøj på for mig, ligger mit nattøj frem og mine toiletsager. Hun er der altid. Altid. Jeg elsker hende af hele mit hjerte og jeg håber at du har det på samme måde med din mor. Næsten alle mine barndomsminder er med min mor. Mange af dem fra min ungdom er med min mor. For eksempel dengang hvor hun hentede mig i en gedigen brandert og jeg sang “Tommelfinger Hvor er du?” på tysk i en time i træk. Og kastede gevaldigt op i bilen efterfølgende. Mens jeg sang videre. Fra den dag kaldte min mor sin bil for “alko-bussen“.

Næste søndag er det Mors dag. Det er ikke en dag som vi er gået sådan op i, men jeg kan huske at min bror og jeg tit plukkede blomster til min mor netop den dag. En af gangene fik vi nemlig skæld ud af en gammel mand, fordi vi havde plukket blomsterne fra hans bed. Hvad gør man ikke for sin mor?

Nu er jeg blevet voksen og har flere penge end dengang hvor jeg havde 1-kroner i min sparegris. Min mor skal have en ordentlig gave. Hos Bownty mener de at den bedste mors-dag-gave er en oplevelse man kan dele, en gave som kan skabe nye minder for jer, sammen. Og jeg kunne ikke være mere enig! I år opfordrer Bownty til at “gøre mors dag mindre hverdag” og sige tak ved f.eks. at give en spa-oplevelse, en lækker middag el.lign. Derfor har de samlet deres bedste bud her!

Bownty er et site som samler alle deals fra de store byer og gør det muligt at filterere efter kvalitet, kategori og brugernes egne oplevelser og anbefalinger. Det er en nem måde at få adgang og overblik over de bedste deals. Jeg bruger den selv når jeg skal ud og spise. Der er gode tilbud at finde (særligt på sushi og burgere, som jeg er svært begejstret for!).

Min mor fortjener hele verden. I år giver jeg hende en oplevelse, så vi sammen kan skabe endnu et minde.

Jeg elsker dig mor. Til verdens ende.

Sponsoreret indlæg

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bogudgivelsen i billeder / 21.april / #detskalværesjovtatværesund