Når jeg græder

Pasta. Pasta. Pasta.

13700193_10208459631180813_2229269065199331746_n

Min veninde Vibe er ikke typen som køber færdiglavet mad. Eller pasta, for den sags skyld. Hun laver det meste mad helt fra bunden og jeg er svært begejstret for konceptet. Særligt fordi hun synes at det er helt ok at jeg sidder med rosé i hånden og underholder imens. Det er et projekt at lave sin egen pasta (sagde Vibe noget om..) men det smager ekstremt godt og det er virkelig arbejdet værd (sagde Vibe også noget om).

Der er til 4 personer (eller Vibe og jeg) og du skal bruge:

Ravioli med spinat og ricotta

Pasta: 400 gram mel, 4 æg, 1 stort skvæt olivenolie, 1 tsk salt.

Bland mel og salt og lav et lille bjerg på et rent køkkenbord. Lav en fordybning i midten så det ligner en vulkan. Æggene slås ud i fordybningen og olien hældes ligeledes i. Rør æggene og olien sammen og rør langsomt melet med. Når der ikke kan røres mere æltes dejen sammen. Den skal være rimelig sej. Ligges på køl min. 30 min.

13729196_10208459630220789_6948538007432027691_n 13680813_10208459630700801_4767184553434712773_n 13686766_10208459631460820_1193276601187207383_n

I mellemtiden laves fyldet:

400 gram ricotta, 500 gram frisk spinat, 1 øko citron, salt og peber, muskatnød, parmesan.

Spinaten skylles og skoldes med kogende vand, indtil det falder sammen. Skyl med koldt vand, vrid væsken ud af spinaten og hak den fint. Spinat røres nu sammen med ricotta, skal fra en hel citron og saft af den halve citron, lidt muskatnød, og et godt skvæt parmesan (omkring 100 gram), salt og peber. Fyldet stilles på køl indtil det skal bruges.

Pastadejen rulles helt tyndt ud og stikkes ud med en rund form – des større form des større ravioli. Placer en klat fyld på den ene halvdel af cirklen (dog ikke helt ud til kanten) og pensl kanten med sammenpisket æg. Fold den anden halvdel af cirklen over fyldet så der dannes en halvcirkel. Kanten trykkes nu med en gaffel.

Kommes i kogende saltet vand i omkring 2-3 min. Imens brunes omkring 100 gr. smør med skyllede salvieblade. Spis med gode veninder, kold rosé og spis til i revner. Det er det hele værd!

13692747_10208459630940807_6007110338160751685_n

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når jeg græder