I keep dancing on my own.

Kommende modeblogger?

14470609_10209105185439266_6532330136516896775_n

Ej. Næppe. Overskriften var totalt ironisk. Jeg har ikke tjek på mode og trends, jeg går i det som jeg synes er pænt. Jeg lader mig ofte inspirere af andre kvinder (særligt i metro og tog, der er de lækreste damer jo!) – men modeblogger har jeg ingen intention om at blive. Men jeg er virkelig begyndt at bruge flere penge på “helt almindeligt” tøj – hvor jeg før brugte penge på træningstights, sports bhér og nye sko jeg kunne hoppe rundt i. Det hænger nok sammen med at jeg går rigtig meget ud og så er jeg nok også bare i en fase i mit liv lige nu, hvor det er vigtigt for mig at have pænt, lækkert tøj på. Det må der være flere af jer som har opdaget, for jeg får simpelthen så mange henvendelser fra jer om hvor jeg køber mit tøj, hvad jeg har på af make up, hvad jeg bruger af shampoo og andre ting i den dur. Det vil jeg derfor prøve at besvare i dette indlæg. Skriv endelig hvis du ikke fik svar på dit spørgsmål!

Tøjet: Jeg køber det meste af mit tøj online. Jeg er simpelthen for doven til at gå i butikker – jeg får sku’ stress af prøverum og mange mennesker. Hellere sidde hjemme i nattøj og finde fine ting i eget tempo. Det kan da godt resultere i fejlkøb, nuvel. Men det sker sjældent. Jeg køber meget tøj hos envii, minimum, zara og miinto, hvor særligt Neo Noir ofte bliver klikket hjem. Jeg har lige købt denne mega fede bomber i velour, den her fine kjole og to sweatre, find dem her og her. Kjolen på billedet ovenfor er herfra og skoene har jeg købt her.

14055157_10208793173199155_341850238373169012_n

Ansigtet: Har mine forældre primært stået for. Mest min mor, hvilket jeg på sin vis er glad for. Min far er da sød nok, men lidt ærgerligt at ligne ham. Når jeg nu er kvinde. Men jeg pepper mit ansigt op med forskellige ting. Jeg har brugt denne mineralpudder som har en selvbruner effekt, hvilket jeg finder rart på denne årstid. Den holder hele dagen og jeg har kun en smule concealer under øjnene og lidt på næsetippen. Den får huden til at se sund ud og huden får tilmed en glød. Jeg er ret begejstret for den! Den koster 300 kroner, hvilket er meget for en pudder – men den er utrolig drøj i brug. Jeg har haft min siden april og brugt den hver eneste dag og jeg har først igår klikket en ny hjem. Jeg bruger en smule highlighter om morgenen. Jeg dupper det på mine kindben, min næsetip (ja den får sku’ lidt kærlighed den næse) og i øjenkrogene. Highlighter får dit ansigt til at åbne sig og lyset falder de steder, hvor du har lagt det på. Jeg synes det er vældig pænt og så redder den også mine morgenøjne. Jeg bruger altid vandfast mascara. Det har jeg ikke altid gjort, men da jeg var i livskrise (voldsomt, men sandt) græd jeg rimelig tit og det resulterede i pandaøjne og det gad jeg ikke. Så jeg har brugt vandfast lige siden og det fungerer fint for mig. Jeg fjerner det med vat, varmt vand og rapsolie #husmorråd.

Det var alt fra mode- livsstilbloggeren for nu. Jeg håber at I fik svar på jeres spørgsmål. Jeg tagger altid hvor mit tøj er fra på min instagram – bare tryk én gang på billedet, så kommer det frem 🙂 God dag!

Affiliate links (some of them)

2 kommentarer

  • Du er super smuk i rødt 🙂
    Du må satse mere på det pæne tøj og din feminine side, så………….
    Hilsner og en fantastisk aften 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Dejligt indlæg, gerne flere af dem 🙂 Jeg er selv en af dem der har lagt mærke til dine smukke kjoler og er meget interesseret i hvor de er fra. Jeg har nogenlunde samme kropsbygning som dig, så det er virkelig god inspiration 🙂
    Og tak for en dejlig blog i øvrigt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I keep dancing on my own.