Krøl det! Perfekt til julefrokosterne!

Når du har en stor røv

dsc_0312 dsc_0313

Jaaa. De er kønne, ikke? Jeg fandt dem i en gammel mappe og syntes at de fortjente at komme på bloggen. Min røv er dog blevet en del større i mellemtiden, hvilket jeg kun elsker. Jeg elsker store numser. Jeg elsker også små, faktisk. Faktisk elsker jeg bare numser. Man taler om at mænd enten er bryst- eller numsemænd. Jeg er klart en numse-kvinde. Altså.. jeg er til mænd. Men jeg kigger meget på numsen. Både hos mænd og kvinder. Jeg er numseoman. Som jeg faktisk har skrevet et helt kapitel om, i min bog. Anyways! Der er fordele og ulemper ved at have en stor bagdel. Måske du kender nogle af dem?

Fordele ved at have en ladeport: 

  • du fylder de jeans og tights ud, som var der ingen dag imorgen.
  • du kan bruge den til at skubbe til folk med, f.eks. i metroen.
  • du sidder altid blødt – du har en mobil pude i røven. Om man så må sige.
  • store balder betyder ofte store lår, hvilket betyder at du næppe taber din telefon i toilettet, når du sidder dér med din telefon i hånden og scroller igennem dit feed på instagram. Jo du gør. Lårene mødes nemlig i sød harmoni og du undgår derfor en irriterende revne imellem benene (høhø) hvor du kan tabe ting ned i.
  • du får aldrig ondt i røven når du cykler langt og er der huller i asfalten? Hvem ved. Du mærker det ikke, du er både polstret OG har en god affjedring.

Ulemper ved at have et sæt store balder:

  • du fylder de jeans og tights ud, som var der ingen dag imorgen HVIS du kan få lortet over dine lår. Og lykkes dét, gaber bukserne måske i lænden. Og sprækker. Jeg har til dags dato sprængt to par jeans og to par tights. I en dyyybb squat. Ja. Det var akavet.
  • du kan bruge den til at skubbe til folk med, f.eks. i metroen. Nogle gange gør du det ikke engang med vilje og folk bliver pisse sure.
  • du sidder altid blødt – hvilket gør at du ikke opdager at din røv sover og det er virkelig en funky oplevelse..
  • fordi du har store balder har du nok også store lår. De er lækre, ingen tvivl om det. Men buksedragt? No. Nederdele bliver automatisk liiidt kortere end de var skabt til og don’t even get me startet with shorts. Shorts?! De bliver altid liiidt kortere, fordi dine lår og balder fylder godt i stoffet.. + du har tit madrester mellem benene, fordi lårene har “grebet” det du har tabt..
  • folk klasker dig på balderne, tit uden at være inviteret til det. De inviterer måske mere, fordi de er store? Jeg ved det ikke, men jeg bliver klasket i den rumpe ofte. Mest af pigerne til træning, men alligevel. (okay, jeg elsker det ret meget, indrømmet!).
  • mænd tror automatisk at du elsker analsex, fordi du har en stor røv. Jeg taler ikke kun af personlig erfaring – der er flere af mine medsøstre som kan tale med om den her. Og nej. Vi vil ikke.
  • du får et hul i din madras. Eller er det bare mig? Min madras har seriøst en udhuling hvor min røv ligger om natten. Den ligger samme sted hver nat, åbenbart. Jeg ødelægger den madras en nat af gangen med min røv. Så er dét sagt.
  • Hipster trusser? Ha! Som om. De bliver lavet om til g-strenge. Og g-strenge? De forsvinder steder hen, hvor man ikke vil have at de forsvinder hen. If you know what I mean..
  • Og nu vi er ved det.. Hotpants? Næppe. Mine er g-strenge. Det stof bliver sku’ ikke siddende på balderne. De kravler opad..

Har du andre fordele og ulemper? Så del endelig i kommentarfeltet!

Og husk nu – alle størrelser, alle numser og alle kvinder er lige som de skal være <3

 

6 kommentarer

  • Hahaha. Specielt den med alt for korte nederdele og analsex (nej, nej) kan jeg snakke med om.#bigbootyproblems Suk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha sandt så sandt. Kender til alle punkterne 😂. Det er ikke småting, vi stornumsede damer kommer ud for.

    Det kan også være svært at:
    – finde kjoler der sidder ordentligt. Hvis de passer om numsen, så er de løse for oven. Og omvendt.
    – gå rundt i butikker uden at vælte noget med numsen.
    – få dynen til at dække både bagdelen og ben, når man ligger på siden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria Louise

    Det der akavet øjeblik på restaurant hvor man skal igennem sit og sidemandensbord for at komme ud, lige meget hvor meget man trækker maven ind – er det stensikkert ballerne kommer i vejen på bordret… #såstildogdebordemedmereluftimellem
    #hejhejherkommerrøvenholdpåglasogvin

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Benny

    Den med at mænd automatisk tror at kvinder med store numser vil have analsex var ny for mig! Og nej .. det tror jeg ikke!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Kan så meget snakke med her. Har evig og altid haft problemer med at finde bukser der passer både om numse/lår og så ikke gaber ti cm i livet.
    Og den med cafébordene er bare en klassiker hahaha. Jeg er altid bange for at vælte de andres glas eller andet ned i skødet af dem 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jenny

    Den med madrassen, det skete også for mig da jeg vejede 43 kg.
    Iøvrigt bukser passer over hofter men er for store i taljen.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Krøl det! Perfekt til julefrokosterne!