Jeg skal dø.

Gråd

img_1060

Jeg har grædt utrolig mange gange i mit liv. Nogle gange har jeg grædt over noget pjat, andre gange har jeg grædt af glæde og i lange tider græd jeg fordi mit hjerte gjorde fysisk ondt. Jeg har lavet en liste over de gange jeg har grædt, som jeg husker bedst:

  • Da jeg som 8-9 årig fik et mumihus i fødselsdagsgave af mine forældre. De havde ikke særlig mange penge dengang og huset kostede 500 kroner, hvilket var mange penge dengang. Jeg blev så overrasket og enormt glad og jeg græd af glæde. Jeg fik det til morgenbordet og skulle efterfølgende i skole. Det var en lang dag for mig, for jeg ville bare gerne hjem og lege med mit hus. Jeg legede i mange timer med huset og det er en af de bedste gaver jeg nogensinde har fået.
  • Da jeg som 12 årig fik koncertbilletter til Spice Girls, som jeg var kæmpe fan af (på sin vis er jeg stadigvæk fan, de er episke!). De kom til Danmark og mine forældre havde fået skaffet billetter til mig. Jeg var til koncerten med min far, som købte knæklys og sodavand til mig. Det var en helt fantastisk oplevelse og jeg husker den stadigvæk tydeligt. Det var bestemt også en af de bedste gaver, jeg nogensinde har fået!
  • Da min kæreste i 9.klasse slog op. Fordi han havde fundet en anden. Jeg gik hjem, hvilket var små 5 kilometer og jeg græd som pisket. Da jeg kom hjem, faldt jeg på knæ i gangen og min mor måtte hjælpe mig op fra gulvet. Det var dengang det værste jeg havde oplevet og første gang jeg fik knust mit hjerte.
  • Da jeg skældte min far ud, mens han var indlagt på hospitalet. Det lyder afstumpet. Historien er den at min far fik dårligt hjerte, efter min lillebror døde. Han var flere gange inde og få stød i hjertet for at få det til at slå rytmisk igen. Én af gangene tog han på hospitalet alene, kom i narkose og fik stød i hjertet – uden at sige det til hverken min mor eller jeg. Han ringede bagefter. Og jeg blev så gal på ham. Da jeg kom ind på stuen hvor han lå, skældte jeg ham ud så han begyndte at græde. Og jeg græd. Jeg var jo i virkeligheden ikke gal på ham, jeg var bekymret og jeg følte mig holdt udenfor. Den episode husker jeg tydeligt og jeg får helt ondt i maven når jeg tænker på det, tænker på min søde far i hospitalets skjorte.
  • Da jeg fandt min lillebror død. Dengang jeg græd dér, dét husker jeg helt tydeligt. Jeg ville ønske at jeg ikke kunne huske det, for det er det værste, det mest hjerteskærende øjeblik i mit liv. Jeg fandt ham død i sengen og jeg løb ud på vejen og lagde mig på asfalten og skreg og græd i noget som føles som en evighed. Den gråd husker jeg mest.

Jeg har aldrig været flov over at græde og jeg græder gerne offentligt, hvis jeg skal græde. Det vil jeg ikke holde tilbage. Jeg græd på et bageri sidst. Mens ekspedienten kiggede forskrækket på mig. Gråd er en følelse og den skal der være plads til. Jeg oplever ofte at gråd skræmmer folk – fordi det er et tabu at græde, føler jeg. Jeg vil gerne have at gråd er ligeså acceptabelt at vise og udtrykke, som vrede og glæde er. Fordi gråd er en del af livet og fordi gråd ofte hjælper og fjerner klumpen i maven. Skidt pyt med hvad folk tænker om dig, hvis du skal græde, så græd. Det hjælper for det meste og det er jo bare en følelse, som alle oplever mere eller mindre. Kys.

2 kommentarer

  • Simone

    Hej Mathilde, tak for en fin blog, som jeg dagligt læser. Jeg vil høre dig hvor man kan finde den smukke gule nederdel, som du er iklædt på indlæggets foto? Venlig hilsen Simone

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Melanie

    Hej Matilde,
    Jeg har fulgt din blog et stykke tid og jeg blev SÅ glad for at se dette indlæg! Jeg er “vokset op” med at det var bedre at pakke sine følelser væk hvilket betyder at jeg den dag idag (er 25 år) kæmper mere end nogensinde med at overbevise mig selv om at det er ok at være ked af det og græde. For mig er det enormt grænseoverskridende at vise at jeg er ked af det selvom det jo er en helt almindelig følelse, og jeg ville ønske at jeg var vokset op med at det var ok.
    Du inspirerer mig (og sikkert mange andre) med dine indlæg og viser at det er okay ikke altid at være glad og overskudsagtig. Man må gerne være ked af det og ødelagt og man må gerne tale højt om det. Tak for det!
    I øvrigt har jeg bestilt tid til en krops behandling efter din anbefaling 😊 Jeg håber han kan gøre noget godt for mig også!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg skal dø.