Jeg drikker instant kaffe - ikke fordi det er det nemmeste, men fordi jeg godt kan lide det!

Når usikre piger gør andre piger usikre

14522965_10209172230635354_6583393244399996721_n

Usikre piger kommer til at gøre andre piger usikre“. Den sætning husker jeg gerne på, når en pige prøver at gøre mig ked af det og usikker på mit ydre. Ikke fordi jeg fryder mig over at hun er usikker, det er synd og trist, men fordi det giver mig en årsag til, hvorfor hun prøver at gøre mig ked af det. Jeg oplever det engang imellem. Måske oplever jeg det mere end jeg tror, måske er jeg bare blevet mere hårdhudet og ligeglad overfor kommentarer om min krop og mit ydre. For jeg hviler ganske godt i mig selv. Selvfølgelig har jeg øjeblikke, hvor jeg ikke magter min egen krop, men jeg er blevet god til at sætte tingene i perspektiv og i stedet tænke: “Der er andre ting som er vigtigere, fuck nu det!“. For der er ting som er vigtigere, end dit udseende. Hvordan du er, indeni, for at nævne en enkel ting. Som er en ret væsenlig ting, i min verden.

Vi kvinder sammenligner os selv med hinanden. Evig og altid – og jeg gør det også selv. Og det er trættende og det giver mig aldrig noget godt og positivt. Jeg tænker nemlig oftest at kvinden jeg ser på, er både flottere, tyndere og bedre end jeg selv. Og hvad fanden kan jeg bruge det til? Og hvem siger i øvrigt det? Og hvad så, hvis det var sandt? Det er svært at lade være med, men prøv at opdag når du selv gør det. Og tal dig selv fra det. Du ser ud på den måde som du gør, det kan du ikke lave så meget om på. Og du er garanteret langt smukkere og dejligere, end du giver dig selv kredit for.

Forleden talte jeg med en veninde. Hun er sød og dejlig og nok den klogeste veninde, som jeg har. Men hun sagde noget, som jeg blev forbløffet over. Vi talte om en tredje veninde og min veninde sagde noget i retningen af: “hun er jo nok den som har den flotteste krop af os tre“. Jeg var rimelig paf, rimelig længe og jeg har tænkt over den kommentar mange gange siden. For det første gjorde det mig vred, det varede nu ikke så længe – så gjorde den mig ked af det. For hvorfor sammenligne sig med andre kvinder, og så sine veninder? Og hvem afgører i det hele taget, hvem som er flotteste? Og er der en som er flotteste? Og hvorfor skal det betyde så meget for os?

Det fik mig til at tage mig lidt sammen og igen holde øje med, hvor meget jeg sammenligner mig selv med andre kvinder. For det har jeg ikke lyst til. Jeg er den jeg er – og jeg er helt perfekt som jeg er. Jeg kan nogle ting, som andre ikke kan – og de kan ting, som jeg ikke formår. Sådan er livet. Men jeg vil ikke sammenligne mig selv med andre, jeg er nemlig god nok, helt som jeg er. Og jeg bliver aldrig grimmere eller mindre værd, fordi jeg står ved siden af en anden smuk kvinde.

#fuckidealet

5 kommentarer

  • Katrine

    Sikke dog et godt og vigtigt indlæg! 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Det er så rigtigt! Jeg elsker at du er så god til at skrive sådanne indlæg til at minde mig og andre om det. Det er desværre bare meget lettere sagt end gjort 🙁

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anna

    Jeg synes det er lidt mærkeligt at en kvinde i sluttyverne kommenterer så åbenlyst om sin anden venindes krop med sin egen og din? Det er mærkeligt. Som du så rigtigt skriver må det være en blanding af usikkerhed og det at man ikke har så mange vigtigere ting at snakke om. Jeg synes du gør det godt, selv om du også kan væreusikker så er du bevidst om det og prøver at komme ud over det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • A

    Er helt enig i, at vi skal stoppe med at sammenligne os selv så meget med andre. For ja, man er helt perfekt som man er. Når det er sagt, så forstår jeg ikke, hvorfor det er værre at sige at en anden veninde har en virkelig flot krop, end det er at sige at “hun er nok den klogeste veninde jeg har”.. Altså. hvis folk har lækre kroppe skal man da sige det til dem, ligeså vel som hvis de er pisse sjove eller mega kloge. Spread the love.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helsematilde

      Jeg er som udgangspunkt helt enig – men i min verden er der stor forskel på at sige: “hun er den flotteste af os tre” og “hun har virkelig en flot krop”. Den første sætning kan gøre andre kede af det, hvor den sidste ikke har noget med en selv at gøre og som derfor ikke kan såre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg drikker instant kaffe - ikke fordi det er det nemmeste, men fordi jeg godt kan lide det!