Jeg rejser væk

Jeg er en billig, tyk skøge.

numsedu

Åbenbart. For nogle uger siden fik jeg nemlig kastet en del mails, kommentarer og directs (på instagram) i hovedet. Fordi jeg havde lagt den her video ud, som tilsyneladende fik nogen menneskers pis i kog. Dét har jeg prøvet før, nuvel. Jeg fik for nogle år siden ofte svinere og jeg græd ofte over dem, for det er faktisk skide ubehageligt at blive svinet til på de sociale medier. Særligt af mennesker som ikke kender dig. Havde en af mine veninder sagt: “Jeg synes den video er lige til grænsen” (hvilket de ikke ville gøre i dette tilfælde), så havde jeg lyttet på dem og taget det op til revision. Men. Når fremmede skriver til mig at jeg er tyk, klam, billig og en luder, så tager jeg det (heldigvis) ikke nært længere. For de kender mig jo ikke. Og jeg er jo hverken tyk, klam, billig eller en luder. Jeg er ganske gratis, men jeg vælger selv hvem jeg har lyst til at være sammen med – og om jeg vælger at være sammen med 1 eller 20, det kan vel være min egen sag. Og jeg mener ikke at jeg er billig, fordi jeg viser en video af min numse, som får et klask af min søde veninde Josefine. Jeg valgte netop at dele den fordi, jeg gerne vil vise en kødfuld rumpe, fordi jeg gerne vil vise dig at jeg er helt almindelig. At min numse muligvis er større end gennemsnittet, det ved jeg ikke, men den er i hvert fald helt almindelig og den kan i den grad ryste(s). Jeg er glad for min krop også selvom der er en masse at tage fat i. Og jeg er træt af, at blive kaldt luder fordi jeg viser min krop frem. Jeg er ikke billig, jeg er gratis. Og jeg tager tøjet af sammen med dem, som jeg har lyst til og de får også lov til at klaske i min rumpe.

Tal ordentligt på de sociale medier og har du kun noget negativt at lukke ud, så luk rumpen og tryk unfollow. Det er faktisk ret simpelt. KYS!

12 kommentarer

  • Hehe. Det var faktisk mit svar forleden til en fyr på tinder, der kaldte mig luder, fordi jeg ikke synes vi var noget for hinanden.
    Jeg er hverken luder eller billig. Jeg er gratis og du er en nar. Farvel.

    Du Mathilde er en stjerne og du er kæmpe forbillede for mange. Bliv ved med at lyse! ☆

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Mennesker der går i små sko *ruller med øjene* De er bare misundelige over du kan og de ikke kan.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg tænker om den type ikke skulle tage at kigge lidt i sådan et aftenkursus-magasin, du ved, bare for at se om der er en hobby der frister liiidt mere end bitching gør :p

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Synes du har en god rumpe 😀 ! Punktum.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Fatter ikke at man kan skrive den slags til andre mennesker. Tænker bare hvorfor de folk ikke bruger deres tid på noget langt mere konstruktivt desuden.
    Og noget jeg slet ikke forstår er; hvorfor du får så meget ‘hate’. Synes du virker som en fantastisk kvinde, med hovedet godt skruet på kroppen og at du besidder en kæmpe portion awesome <3 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det skal du aldrig tage dig at Matilde, folk er skide åndssvage!

    Hav en skøn ferie!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linda Dall Lund

    Hvor er misundelse dog en grim ting!!!
    Jeg er en stille følger (altså uden så mange kommentarer) men det ændrer ikke ved at du, om nogen, formår at rykke ved min forskruede selvopfattelse!! Så tak fordi du er stærk nok til også at klare små, misundelige individer med alt for meget tid…..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rikke

    Total tilfredsstillende video! 😂 Ikke på den “klamme” måde tilfredsstillende, men måden den bouncer i slowmotion 😱🙏🏼😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katja

    Lækker røv, lækker krop, lækker personlighed og lækker holdning til tingene!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine R

    Jeg synes den video var fantastisk! Det er da bare at hylde sin krop og være lidt selvironisk.
    Forstår ikke folk der ikke bare kan lade være med at kommenterer. Deres kommentarer ændrer jo ikke noget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Freja

    Godt skrevet! Jeg synes det er en vildt sjov video og du er sej fordi du tør at være anderledes på de sociale medier – kæmpe thumbs up!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt skrevet, Matilde! Og sejt, at du kan se væk fra så grimme, åndssvage kommentarer. Jeg er i øvrigt vild med “jeg er ikke billig, jeg er gratis”.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg rejser væk