Jeg rejser over Atlanterhavet, helt alene

Sponsoreret
Jeg skal nemlig til San Diego, hvor jeg skal tilbringe to uger på EF campus. Jeg skal gå i skole og lære engelsk og jeg glæder mig enormt meget. EF har skoler over hele kloden, til hele 42 forskellige destinationer og jeg har været så heldig at blive sendt til San Diego. Helt alene. Hvilket jeg aldrig har prøvet før. Hverken at rejse alene eller at gå på sprogskole. Jeg var af den opfattelse, at jeg var alt for gammel til sådan noget. Jeg troede at sprogrejser var for 16-18 årige, og jeg tænkte derfor at min chance var forpasset. Men – du kan sagtens tage på sprogrejse, selvom du nærmer dig de 30 år, ligesom jeg. Du kan faktisk gøre det hele livet! Du får diplom ved endt ophold som du kan bruge på dit CV, hvilket jeg er rigtig glad for. Du kan også bruge kurset til at søge ind via kvote to!
Vi bruger engelsk mere og mere i vores sprog og det er ikke en dum ting, at få støvet af. For det er ærlig talt mange år siden, at jeg har talt engelsk, sådan rigtigt. Jeg taler faktisk sjældent engelsk og er på en eller anden måde altid bedst, når jeg har alkohol i blodet. Men jeg trænger til at få det pudset af og gjort bedre. Og jeg trænger ærligt talt til at komme væk fra alting, helt for mig selv.
Jeg forventer at blive meget bedre til engelsk og mere tryg ved at bruge sproget, ikke mindst. For jeg kan godt, jeg trænger bare til at få det frisket op. Jeg er lidt nervøs for at skulle rejse alene, men det skal nok gå. Jeg er også lidt spændt på at skulle lære så mange nye mennesker at kende, men jeg er som regel ret åben og imødekommende, så det kommer nok til at gå godt. Og mine medstuderende er jo i samme båd og har helt sikkert samme spænding og nervøsitet i maven. Jeg glæder mig til at opleve USA, bade i havet, nyde solen, se seværdigheder og jeg glæder mig faktisk til at gå i skole igen. Det er efterhånden mange år siden. Prøv lige at tjekke skolen ud, ser det ikke bare vildt ud?
Jeg har aldrig været i USA før og slet ikke på sprogskole. Derfor har jeg haft lidt problemer med, hvad jeg skulle pakke til turen. Det er alligevel 14 dage og jeg skal både have tøj med til skolen, til udflugterne, til at bade i og til at træne i (der er træningscenter!!) og alt det derudover. Jeg har lavet en liste med ting, som jeg i hvert fald skal have med mig (har du gode tips, så skriv dem endelig!):
- adapter så jeg kan bruge min oplader, min hårtørrer og min oplader til min computer,
- bikini(er),
- solbriller,
- notesbog til flyveturen, så jeg kan skrive eventuelle ideer til blogindlæg ned,
- sommerkjoler,
- sandaler,
- viskelæder, blyanter, mappe til mine papirer,
- træningstøj! (et must, det er klart. Jeg håber at finde nogen, som vil træne sammen med mig!).
Hvad mangler jeg at pakke ned i min kuffert?
Du kan spare 15% af kursusprisen på alle destinationer, hvis du tilmelder dig senest d.10 april 2017 – kurset skal varer mindst 3 uger. Du skal bare bruge koden: HelseMatildeEF når du bestiller eller ringer til EF. Det er altså mange penge at spare. Du kan bestille en brochure lige her og bestille et uforpligtende tilbud lige her.
Jeg har talt med en del som har været afsted på sprogrejse og jeg har aldrig mødt én, som har fortrudt. Gør det for din egen skyld, rejs alene selvom det er skide grænseoverskridende. Du vil vokse af det! Jeg glæder mig til at vise jer, hvordan det går på min egen rejse! Rigtig god dag!
Sponsoreret
God tur! Jeg under dig det virkelig. Der finder du forhåbentlig dit smil og glæde igen.
Min huskeliste til lange rejser indeholder desuden:
I håndbagagen
– pas, penge, håndsprit, kuglepen, tablet/kindle
– udover adapter også en forlængerledning (man mangler ofte flere stik)
– nødmedicin (plaster, hovedpinepiller, myggecreme, solcreme)
– tyggegummi/mints
Bagage:
– skraber, tamponer, bind (bare lige lidt. Kan altid købe mere)
– har du sollagen/tørklæde? Du ved, dem man bruger sydpå til både ligge på og vikle sig ind i.
– shorts/kjole/nederdel
– løse bukser
– hoodie eller træningsjakke
– havaianas
Husk plads til at købe ting med hjem 😜😘