Brynene

Når man snart rammer de 30.. (læs: man er jeg)

m2

Jeg bliver altså 30 år i november. Og det er da ikke særlig gammel, det ved jeg sku’ godt. Og alligevel er det. Det er i hvert fald 10 år siden at jeg var 20 år (ja hun kan også regne). Og selvom at min hud er ret fin, så vil jeg gerne passe godt på den, særligt nu hvor jeg snart rammer det skarpe hjørne. Jeg vil gerne holde min hud ung, så længe jeg kan. Det hjælper motion og sved heldigvis godt på, men der er også andre ting jeg kan gøre. Jeg er begyndt at tage det der hudrutine lidt mere seriøst. Min hud er tør som en ørken, hvilket jeg også har fået påpeget af flere hud-mennesker (eksperter om man vil) og det gider jeg ikke at rende rundt med. Det er ikke pænt og huden i mit ansigt føles også alt for stram. Jeg tror at det er de mange, lange cykelture i koldt vejr, som sætter sig i ansigtet – og jeg fortsætter jo med at cykle året rundt, så derfor skal jeg passe godt på min hud.

Jeg besøgte derfor Nordic Senses som ligger lige ved Øresund metro station. Kender du ikke de der stramme, halv-snobbede damer som ofte befinder sig på en skønhedssalon? Sådan hvor man føler sig helt forkert? Sådan får jeg det ofte (derfor at jeg hader de steder!), men sådan fik jeg det altså ikke her, selvom at jeg frygtede det. De fleste piger jeg taler med skønhedsbehandlinger om, deler samme frygt og fordom. Som desværre bliver bekræftet i ny og næ. Og så kan man altså bare ikke slappe ordentligt af, når man føler sig komplet forkert. Men den følelse fik jeg altså ikke, Anne som ejer klinikken er bare så sød og nede på jorden.

Jeg prøvede Sense Signature, som er nomineret til årets skønhedsbehandling ved Danish Beauty Award i år. Den indeholder (og hold nu fast!):

Fodbad, hårmaske (som duftede i mit hår, selvom at jeg vaskede det selv dagen efter!), hovedbundsmassage, ansigtsafrensning peeling, damp og håndmassage, dybderens (ja tak!), højfrekvens (sådan en maskine som lukkede porerne efter afrensningen så du ikke slår ud med urenheder efter behandlingen!), massage af skulder, nakke og ryg, ansigstmaske, fodmassage, toner, serum, creme, hårvask, olie, føn, stimulering af hovedbund og hårrødder.

Behandlingen tog 120 minutter og det var noget af en omgang – men det var så afslappende. Jeg laver sjældent noget, hvor jeg ikke er “på”. Hvor jeg ikke bruger min telefon, læser mails, taler med andre mennesker, tænker hvad jeg skal nå, er i bevægelse. Behandlingen tvang mig til at ligge ned, slappe af og koble fra. Det var lige hvad jeg havde brug for og det var sundt for mig. Jeg sad nærmest og sov på vejen hjem i metroen, fordi jeg var så afslappet.

Og min hud. Jeg kunne virkelig se og mærke (ikke mindst) en forskel. Min hud så meget mere vital og sund ud og den føltes ikke nær så stram, som da jeg kom. Der var faktisk to fra min omgangskreds som kommenterede mit fjæs i dagene efter min behandling. Jeg har efterfølgende været ekstra god og grundig med min aftenrutine og husket min aftencreme og øjencreme (going 30, du ved)..

Resten af april og hele maj måned kan du få 10% på én valgfri ansigtsbehandling (gælder for: Cleanse, Treat og Signature, som jeg fik) + et tillæg gratis á 95-150 kroner (f.eks. rygmassage, farvning af bryn, voks). Du skriver bare Helsematilde i kommentarfeltet når du booker din tid.

Indlægget er ikke sponsoreret – når jeg får en mulighed for at forkæle jer, så tager jeg den hurtigere end du kan nå at sige Helse!

Skriv din mening her!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brynene